Forskel mellem versioner af "Hellebækvej"
m (Mindre rettelse) |
|||
(4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | + | * 3000 Helsingør/3150 Hellebæk | |
− | Vejen havde status af kongevej, en vej anlagt af kongen og udelukkende forbeholdt transport i dennes ærinde. Kronborg lensregnskab fra 1640-41 omtaler to porte i Teglstrup Vang, hvor den ene »næst ved Gaarden« stod ved vangens østlige grænse op til kohaven, dér hvor Karens Hus sidenhen er opført og på ældre kort stadig kaldes »Kongeporten«. Den anden port kan have stået ved [[Fuglefængerhuse]]. Et brev fra Christian den Fjerde fra 1633 omtaler en vej, »som løber igiennem Teylstrup Vang henad Nyerup«, og en randbemærkning på brevet oplyser at det drejer sig om »den nye vej«. Kongevejen gik fra Lundegaard (den anden ladegård, der lå nær nuv. Marienlyst Slot) og nordvestpå til Hellebæk (ad nuv. "[[ | + | * Navngivet af Tikøb Sogneråd i starten af 1960´erne. Den oprindelige Hellebækvej blev i 1980 af Helsingør Byråd opdelt i (fra nord til syd) Hellebækvej, [[Ørholtsvej]] og [[Smedebakken.]] |
+ | |||
+ | * '''Hellebækvej''' forbinder [[Hellebæk]] med [[Nygaard]] via [[Teglstrup Vang]] ([[Hellebæk Kohave]]). Vejen er muligvis anlagt af Christian den Fjerde som adgangsvej til og fra de vigtige kongelige manufakturer i Hellebæk, der bestod af en hammermølle med grovsmedie, en støbemølle og en kobbermølle. Desuden gav vejen adgang til ladegården [[Teglstrup]], fra hvilken [[Teglstrup Hegn]] og vangen har fået sit navn. Det var en af Kronborgs to ladegårde, og gang på gang hører man om gårdens brug i kongelig tjeneste og dermed behovet for en god transportvej. I august 1630 er det adskillige læs hø fra vangen, der skal bruges til kongens heste på Kronborg, og i januar 1636 er det et læs teglsten, der skal transporteres fra gården til [[Lundehave]]. | ||
+ | |||
+ | * Vejen havde status af kongevej, en vej anlagt af kongen og udelukkende forbeholdt transport i dennes ærinde. Kronborg lensregnskab fra 1640-41 omtaler to porte i Teglstrup Vang, hvor den ene »næst ved Gaarden« stod ved vangens østlige grænse op til kohaven, dér hvor Karens Hus sidenhen er opført og på ældre kort stadig kaldes »Kongeporten«. Den anden port kan have stået ved [[Fuglefængerhuse]]. Et brev fra Christian den Fjerde fra 1633 omtaler en vej, »som løber igiennem Teylstrup Vang henad Nyerup«, og en randbemærkning på brevet oplyser at det drejer sig om »den nye vej«. Kongevejen gik fra Lundegaard (den anden ladegård, der lå nær nuv. Marienlyst Slot) og nordvestpå til Hellebæk (ad nuv. "[[Gl. Hellebækvej]]") og derfra ind i landet til Teglstrup og videre over [[Klausbro]] mod syd, til den ved [[Nyrup Sø]] mødte Frederik den Andens [http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Kongevejen_gennem_Nyrup_Hegn gamle kongevej] mellem Frederiksborg og Kronborg, af hvilken man stadig kan se brolagte stykker i [[Nyrup Hegn]]. | ||
Vejens forløb mellem Hellebæk og Fuglefængerhuse svarer sandsynligvis til den nuværende, men hvordan vejens præcise forløb gennem Hellebæk har været vides ikke, men det er fristende at henføre den brolagte strækning ved [[Hammermøllen]] til denne kongevej. | Vejens forløb mellem Hellebæk og Fuglefængerhuse svarer sandsynligvis til den nuværende, men hvordan vejens præcise forløb gennem Hellebæk har været vides ikke, men det er fristende at henføre den brolagte strækning ved [[Hammermøllen]] til denne kongevej. | ||
Nuværende version fra 23. jan 2016, 10:31
- 3000 Helsingør/3150 Hellebæk
- Navngivet af Tikøb Sogneråd i starten af 1960´erne. Den oprindelige Hellebækvej blev i 1980 af Helsingør Byråd opdelt i (fra nord til syd) Hellebækvej, Ørholtsvej og Smedebakken.
- Hellebækvej forbinder Hellebæk med Nygaard via Teglstrup Vang (Hellebæk Kohave). Vejen er muligvis anlagt af Christian den Fjerde som adgangsvej til og fra de vigtige kongelige manufakturer i Hellebæk, der bestod af en hammermølle med grovsmedie, en støbemølle og en kobbermølle. Desuden gav vejen adgang til ladegården Teglstrup, fra hvilken Teglstrup Hegn og vangen har fået sit navn. Det var en af Kronborgs to ladegårde, og gang på gang hører man om gårdens brug i kongelig tjeneste og dermed behovet for en god transportvej. I august 1630 er det adskillige læs hø fra vangen, der skal bruges til kongens heste på Kronborg, og i januar 1636 er det et læs teglsten, der skal transporteres fra gården til Lundehave.
- Vejen havde status af kongevej, en vej anlagt af kongen og udelukkende forbeholdt transport i dennes ærinde. Kronborg lensregnskab fra 1640-41 omtaler to porte i Teglstrup Vang, hvor den ene »næst ved Gaarden« stod ved vangens østlige grænse op til kohaven, dér hvor Karens Hus sidenhen er opført og på ældre kort stadig kaldes »Kongeporten«. Den anden port kan have stået ved Fuglefængerhuse. Et brev fra Christian den Fjerde fra 1633 omtaler en vej, »som løber igiennem Teylstrup Vang henad Nyerup«, og en randbemærkning på brevet oplyser at det drejer sig om »den nye vej«. Kongevejen gik fra Lundegaard (den anden ladegård, der lå nær nuv. Marienlyst Slot) og nordvestpå til Hellebæk (ad nuv. "Gl. Hellebækvej") og derfra ind i landet til Teglstrup og videre over Klausbro mod syd, til den ved Nyrup Sø mødte Frederik den Andens gamle kongevej mellem Frederiksborg og Kronborg, af hvilken man stadig kan se brolagte stykker i Nyrup Hegn.
Vejens forløb mellem Hellebæk og Fuglefængerhuse svarer sandsynligvis til den nuværende, men hvordan vejens præcise forløb gennem Hellebæk har været vides ikke, men det er fristende at henføre den brolagte strækning ved Hammermøllen til denne kongevej.
Vejen mistede antagelig sin status som kongevej, efter at Teglstrup blev nedlagt og Hellebæks møller bortforpagtedes, men vejen var stadig vigtig, ikke mindst da Teglstrup Vang i 1720’erne udlagdes som kongelig stutterivang og indhegnes med gærder og volde. Stutterivangen var i brug til 1769, hvor Schimmelmann købte geværfabrikken i Hellebæk, Kronborg Geværfabrik, med tilhørende jorder af kongen, og nu kom vejen til at danne adgang til de mange små landarbejderboliger, der opførtes i hans tid. Efterhånden er de fleste af disse idylliske, simple huse, opført i spinkelt bindingsværk og med stråtag, nedrevet og vejen har efter anlægget af Skindersøvej i 1970’erne mistet sin betydning som landevej. I 2003 vedtog Helsingør Byråd, at Hellebækvej, hvad angik strækningen gennem Teglstrup Vang, kunne nedlægges som offentlig vej og overdrages til Statsskovvæsenet på betingelse af, at vejen fortsat holdes åben for almindelig færdsel. I 2007 blev nævnte del af Hellebækvejs asfaltbelægning fræset op og belagt med grus.