Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 11: Linje 11:
  
 
<frontbox position="left" title="Ugens artikel">
 
<frontbox position="left" title="Ugens artikel">
[[Billede:Hellebakgaard2005.jpg|200px|right|thumb|Hellebækgaard 2005]]Hellebækgaard er nævnt første gang i 1576 og var en ”liden fæstegaard” ved standen under navnet Teglstrup. Frederik II sørgede for, at gården blev ombygget til ladegård for Kronborg og forsynet med et haveanlæg. Men da kongen i 1588 døde få dage efter brevets udstedelse, nåede han ikke at opleve resultatet. Gården blev kun anvendt som ladegård i kort tid. Man ved, at kongelige gemakker blev indrettet i gården. Christian IV anvendte stedet til overnatning, når han var på inspektion. Man må forestille sig en almindelig bondegård med lavloftede stuer. Han var godt tilfreds med de beskedne og hyggelige forhold i disse omgivelser som en afveksling til de store og kølige sale Kronborg. Han kunne også vælge at spise i Lundehaven, det senere Marienlyst Slot, hvortil der hørte køkkenhave.. ... [[Hellebækgaard|Læs mere...>>]]  
+
[[Billede:Hellebakgaard2005.jpg|200px|right|thumb|Hellebækgaard 2005]]Fra midten af det 16. århundrede kan der spores foranstaltninger mod ildsvåde. I 1565 blev det påbudt "at hver mand her i Helsingør skal have udsat en tønde vand ved sin gadedør", og i 1608 indskærpes det borgerne at holde deres ildsteder "i god agt" og holde vand i tønder og baljer for deres døre. Mange brande opstod på den tid på grund af manglende fejning og vedligeholdelse af skorstene. Brandene opstod ofte som skorstensbrande.
 +
Husejere havde endvidere pligt til at have en brandlygte, der skulle tændes og hænges udenfor ved brand efter solnedgang og desuden at råde over brandhager og brandstiger.
 +
Udover vandkarrene med vand, der skulle stå ved hvert hus, var adgangen til vand ved brand baseret byens mange brønde - såvel offentlige som private - der ikke altid var synderlig bevendte.... [[Helsingør Brandvæsen|Læs mere...>>]]  
  
 
</frontbox>
 
</frontbox>

Versionen fra 25. mar 2011, 07:28

Slå op alfabetisk

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - Æ - Ø - Å

Ugens artikel

Hellebækgaard 2005
Fra midten af det 16. århundrede kan der spores foranstaltninger mod ildsvåde. I 1565 blev det påbudt "at hver mand her i Helsingør skal have udsat en tønde vand ved sin gadedør", og i 1608 indskærpes det borgerne at holde deres ildsteder "i god agt" og holde vand i tønder og baljer for deres døre. Mange brande opstod på den tid på grund af manglende fejning og vedligeholdelse af skorstene. Brandene opstod ofte som skorstensbrande.

Husejere havde endvidere pligt til at have en brandlygte, der skulle tændes og hænges udenfor ved brand efter solnedgang og desuden at råde over brandhager og brandstiger. Udover vandkarrene med vand, der skulle stå ved hvert hus, var adgangen til vand ved brand baseret på byens mange brønde - såvel offentlige som private - der ikke altid var synderlig bevendte.... Læs mere...>>


Om Helsingør Leksikon


25. marts 2011 - 820 artikler

Alle kan bidrage til Helsingør Leksikon med ord og billeder. Du behøver ikke skrive en hel roman - et par linier og gerne et foto er nok. Læs på Hjælp hvordan, og kontakt os, hvis du behøver hjælp med at lægge teksten ind eller skanne et foto.

Tak til Lokalarkivet for Alsønderup & Tjæreby Sogne, som har rettighederne til Jørgen Rubæk Hansen og Anne-Sofie Rubæks billeder.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.