Forskel mellem versioner af "Tikøb Mølle"
Henrik (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Billede: Tikøb-Mølle.gif | | + | [[Billede: Tikøb-Mølle.gif|left|225px|thumb|Tikøb Mølle, medens den endnu havde sejl på vingerne]] |
| + | |||
| + | [[Billede:B26597TikobMolle.jpg|right|225px|thumb|Herluf og Johannes Lorentzen foran Tikøb Mølle 6/5 1985. Foto: Jørgen Rubæk Hansen]] | ||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
Det var den lokale gårdejer [[Frands Olsen]], der i 1872 lod opføre '''Tikøb Mølle'''. Frands Olsen, der var født i Harreshøj, ejede Tikøb-gården [[Søgaard, Tikøb|Søgaard]], som han havde arvet efter sin fader. | Det var den lokale gårdejer [[Frands Olsen]], der i 1872 lod opføre '''Tikøb Mølle'''. Frands Olsen, der var født i Harreshøj, ejede Tikøb-gården [[Søgaard, Tikøb|Søgaard]], som han havde arvet efter sin fader. | ||
| − | Møllen fortsatte i slægtens eje, først til svigersønnen Jens Jensen, dernæst til dennes søn, Holger Jensen. I 1926 indlagdes en dieselmotor i møllen, således at man ikke udelukkende var afhængig af vindstyrken. Omkring 1970 blev møllevingerne taget ned - af sikkerhedshensyn. Senere forsvandt også møllehatten - og i dag står møllen-kroppen kun som en skygge af sig selv. | + | Møllen fortsatte i slægtens eje, først til svigersønnen Jens Jensen, dernæst til dennes søn, Holger Jensen. I 1926 indlagdes en dieselmotor i møllen, således at man ikke udelukkende var afhængig af vindstyrken. Omkring 1970 blev møllevingerne taget ned - af sikkerhedshensyn. |
| + | |||
| + | I 1985 ejede Johannes Lorentzen og hans søn Herluf Tikøb Mølle. De havde overtaget den nogle år forinden, og Johannes Lorentzen havde arbejdet der siden 1940. Den 7/5 1985 skriver Frederiksborg Amts Avis at møllens ejere ikke har råd til at betale for en restaurering af møllehatten. Den var på daværende tidspunkt i en meget dårlig stand, og naboer til møllen frygtede at dele af den ville falde ned. | ||
| + | Johs. Lorentzen fortæller til avisen, at det er en meget kostbar opgave, som vil løbe op i flere hundrede tusinde kroner - og det endda uden møllevinger. Et møllelaug på Fyn havde tilbudt familien at lægge et fladt tag på møllen mod at overtage hatten sammen med de indre bevarede dele af mølleværket. | ||
| + | |||
| + | Tikøb Borger- og Grundejerforening fandt løsningen uacceptabel, og anså møllen for at være et værdifuldt træk i byens profil. Derfor rettede foreningen, i forståelse med ejerne, en henvendelse til ejendomsudvalget for at få rejst midler til en fremstilling af en ny møllehat af samme ydre udformning. Det praktiske arbejde skulle udføres som et kommunalt beskæftigelsesprojekt. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | Senere forsvandt også møllehatten - og i dag står møllen-kroppen kun som en skygge af sig selv. | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
Versionen fra 23. apr 2010, 20:19
Det var den lokale gårdejer Frands Olsen, der i 1872 lod opføre Tikøb Mølle. Frands Olsen, der var født i Harreshøj, ejede Tikøb-gården Søgaard, som han havde arvet efter sin fader.
Møllen fortsatte i slægtens eje, først til svigersønnen Jens Jensen, dernæst til dennes søn, Holger Jensen. I 1926 indlagdes en dieselmotor i møllen, således at man ikke udelukkende var afhængig af vindstyrken. Omkring 1970 blev møllevingerne taget ned - af sikkerhedshensyn.
I 1985 ejede Johannes Lorentzen og hans søn Herluf Tikøb Mølle. De havde overtaget den nogle år forinden, og Johannes Lorentzen havde arbejdet der siden 1940. Den 7/5 1985 skriver Frederiksborg Amts Avis at møllens ejere ikke har råd til at betale for en restaurering af møllehatten. Den var på daværende tidspunkt i en meget dårlig stand, og naboer til møllen frygtede at dele af den ville falde ned. Johs. Lorentzen fortæller til avisen, at det er en meget kostbar opgave, som vil løbe op i flere hundrede tusinde kroner - og det endda uden møllevinger. Et møllelaug på Fyn havde tilbudt familien at lægge et fladt tag på møllen mod at overtage hatten sammen med de indre bevarede dele af mølleværket.
Tikøb Borger- og Grundejerforening fandt løsningen uacceptabel, og anså møllen for at være et værdifuldt træk i byens profil. Derfor rettede foreningen, i forståelse med ejerne, en henvendelse til ejendomsudvalget for at få rejst midler til en fremstilling af en ny møllehat af samme ydre udformning. Det praktiske arbejde skulle udføres som et kommunalt beskæftigelsesprojekt.
Senere forsvandt også møllehatten - og i dag står møllen-kroppen kun som en skygge af sig selv.
Litteratur
Kjeld Damgaard: Vindmøllerne i Tikøb Kommune (Helsingør Kommunes Museers Årbog 2006)