Forskel mellem versioner af "Kategori:Plejehjem mv."
| (9 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | |||
| − | |||
| − | + | Denne artikel omhandler plejehjem og andre sociale opholdsinstitutioner i Helsingørkommune, herunder den tidligere Tikøb kommune for ældre borgere. | |
| − | |||
| − | + | =Historisk oversigt= | |
| − | |||
| − | |||
| + | Der var en række sociale årsager som baggrund for Helsingør kommunes beslutning om at bygge boliger til de ældre borgere. Siden 1752 havde man brugt Fattiggården/Fattighuset, der havde til huse i [[Karmeliterhuset]], (det nuværende Bymuseum) til at anbringe alkoholikere, omstrejfere, psykisk syge, krøblinge, børnefamilier og hjælpeløse ældre. I 1902 flyttede de sidste beboere fra stedet, som dog blev bevaret. | ||
| − | + | I 1925 besluttede kommunen at nedlægge “Fattiggaarden”. Byrådet opfattede stedet som en skamplet på kommunen. De 13 fattiglemmer blev overført til en ejendom i [[Fiolgade]]. Nedlæggelsen af Fattiggården i Karmeliterhuset viste sig at blive en økonomisk fordel for kommunen. | |
| − | + | Kommunen havde i 1907 købt [[Hotel Helsingør]] i [[Hestemøllestræde]] 6 til indretning af et alderdomshjem. Ejendommen viste sig at være uegnet til formålet, men det var en begyndelse på at gøre Alderdoms- og Invalideforsorgen i kommunen så fuldkommen som mulig. | |
| + | |||
| + | Næste skridt i kommunens omsorg for byens ældre og svagelige borgere var opførelsen af [[Helsingør Kommunes Alderdomsstiftelse | Alderdomsstiftelsen]] - også kaldet Gurrevejsstiftelsen - på [[Gurrevej]]. Stiftelsen omfattede 150 selvstændige boliger bestående af en stue, et kammer, et køkken og et toilet. Bebyggelsen var enestående for sin tid og blev forbillede for lignende bebyggelser i Danmark og udlandet. | ||
| + | |||
| + | [[Tikøb Kommune]] havde en del private plejehjem, der havde aftaler med kommunen om at modtage svagelige ældre til ophold på plejehjemmene. Det skete selvfølgelig mod betaling, men var ofte en god forretning for kommunen, der tit kunne slippe billigere, end hvis den selv oprettede en plejehjemsplads. Forklaringen på, at det var billigere, kom imidlertid frem i lyset i slutningen af 1960’erne. Der kom flere og flere historier om, hvor dårligt de gamle blev behandlet på de private plejehjem i al almindelighed. | ||
| − | + | Alle ældre borgere kan i dag flytte til et plejehjem i en anden kommune, hvis man opfylder visitationskravene i både fraflytnings- og tilflytningskommunen. En meget fyldig oversigt over alle plejehjem i Danmark findes på hjemmesiden plejehjemsoversigten.dk | |
| + | |||
| + | Kilder: | ||
| + | 1) Bibliotek.dk 2) Helsingør kommunes hjemmeside: helsingorkommune.dk 3) Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. Redaktion: Peder Christensen. 4) Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi. Nordisk Forlag Helsingør, 1991]. 5) Tikøb kommune. Kjeld Damgaards hjemmeside: Tikobkommune.dk 6) Helsingør Leksikon: Helsingorleksikon.dk 7) Gormsverrechristensen.dk | ||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | + | [[Kategori: Plejehjem mv.]] [[Kategori: Sociale institutioner]] | |
Nuværende version fra 14. okt 2023, 10:42
Denne artikel omhandler plejehjem og andre sociale opholdsinstitutioner i Helsingørkommune, herunder den tidligere Tikøb kommune for ældre borgere.
Historisk oversigt
Der var en række sociale årsager som baggrund for Helsingør kommunes beslutning om at bygge boliger til de ældre borgere. Siden 1752 havde man brugt Fattiggården/Fattighuset, der havde til huse i Karmeliterhuset, (det nuværende Bymuseum) til at anbringe alkoholikere, omstrejfere, psykisk syge, krøblinge, børnefamilier og hjælpeløse ældre. I 1902 flyttede de sidste beboere fra stedet, som dog blev bevaret.
I 1925 besluttede kommunen at nedlægge “Fattiggaarden”. Byrådet opfattede stedet som en skamplet på kommunen. De 13 fattiglemmer blev overført til en ejendom i Fiolgade. Nedlæggelsen af Fattiggården i Karmeliterhuset viste sig at blive en økonomisk fordel for kommunen.
Kommunen havde i 1907 købt Hotel Helsingør i Hestemøllestræde 6 til indretning af et alderdomshjem. Ejendommen viste sig at være uegnet til formålet, men det var en begyndelse på at gøre Alderdoms- og Invalideforsorgen i kommunen så fuldkommen som mulig.
Næste skridt i kommunens omsorg for byens ældre og svagelige borgere var opførelsen af Alderdomsstiftelsen - også kaldet Gurrevejsstiftelsen - på Gurrevej. Stiftelsen omfattede 150 selvstændige boliger bestående af en stue, et kammer, et køkken og et toilet. Bebyggelsen var enestående for sin tid og blev forbillede for lignende bebyggelser i Danmark og udlandet.
Tikøb Kommune havde en del private plejehjem, der havde aftaler med kommunen om at modtage svagelige ældre til ophold på plejehjemmene. Det skete selvfølgelig mod betaling, men var ofte en god forretning for kommunen, der tit kunne slippe billigere, end hvis den selv oprettede en plejehjemsplads. Forklaringen på, at det var billigere, kom imidlertid frem i lyset i slutningen af 1960’erne. Der kom flere og flere historier om, hvor dårligt de gamle blev behandlet på de private plejehjem i al almindelighed.
Alle ældre borgere kan i dag flytte til et plejehjem i en anden kommune, hvis man opfylder visitationskravene i både fraflytnings- og tilflytningskommunen. En meget fyldig oversigt over alle plejehjem i Danmark findes på hjemmesiden plejehjemsoversigten.dk
Kilder: 1) Bibliotek.dk 2) Helsingør kommunes hjemmeside: helsingorkommune.dk 3) Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. Redaktion: Peder Christensen. 4) Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi. Nordisk Forlag Helsingør, 1991]. 5) Tikøb kommune. Kjeld Damgaards hjemmeside: Tikobkommune.dk 6) Helsingør Leksikon: Helsingorleksikon.dk 7) Gormsverrechristensen.dk
Sider i kategorien "Plejehjem mv."
De nedenstående 29 sider er i denne kategori, ud af i alt 29.