Tikøb Plejehjem og Anstalt

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
  • Tikøb Kommune lod som den første sognekommune i Danmark i 1861 en forsørgelses- og arbejdsanstalt opføre: Tikøb Fattig- og Forsørgelsesanstalt – i daglig tale oftest kaldt for ”Anstalten”. Her placerede kommunen mennesker, der af en eller anden grund ikke kunne klare sig selv, såsom fattige og syge.
  • I 1877 blev anstalten udvidet til også at omfatte de sindssyge, som blev anbragt i en bygning lige øst for hovedbygningen.
  • Hele komplekset omfattede gamle, vanføre, sindssyge – ja, sågar forældreløse børn.
  • En afdeling indrettedes i 1911 til almindeligt plejehjem.
  • Sindssygeafdelingen blev nedlagt i 1921.
  • Herefter var der i bygningerne plejehjem og yderligere i en årrække en forsørgelsesanstalt.
  • Plejehjemmet nedlagdes i 1954 og beboerne flyttedes til Strandhøj i Espergærde.
  • Et plejehjem åbnede i 1955 for omkring 80 patienter fra Sct. Hans Hospital og fik navnet Gurrelund. Dette plejehjem blev nedlagt i 1975.
  • I begyndelsen af 1990'erne blev bygningerne omdannet til private boliger.


Man kan læse mere om stedets historie i en artikel om Gurrelund i dette leksikon.


Se også: Tikobkommune.dk

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.