Socialdemokratiet i Helsingør

Den første socialdemokratiske forening i Helsingør blev stiftet i foråret 1872 efter, at en af partiets stiftere, Povl Geleff havde været på besøg og holdt en af sine blændende agitationstaler. Det skete på et møde i Slagterstiftelsen, der lå i Svingelport – den gang lidt uden for byen. Stifterne var barber Petersen og hans kone samt en skibstømrer. De fik hjælp af August Palm – en af initiativtagerne til dannelsen af Socialdemokratiet i Sverige. Fra starten bestod den socialdemokratiske forening mest af havnearbejdere og skibstømrere. En af de første kendte røde faner i Danmark er fra Helsingør og den eksisterer endnu den dag i dag. I 1878 var gejsten væk, initiativtagerne var flyttet fra byen og foreningen lukkede og slukkede.

Socialdemokratisk Forening for Helsingør og Omegn som i dag passende hedder Socialdemokratisk Forening, Centrum, blev stiftet den 8. juli 1885 ved et møde i ”Sommerlyst”, et meget folkeligt etablissement, der lå i Sct. Anna Gade. Blandt initiativtagerne var en skomager, smed, en detailhandler og en typograf, mens havnearbejderne og tømrerne ikke skulle nyde noget! Allerede fra foreningens start var der alligevel stor opbakning. I løbet af kort tid var der indmeldt mere end 60 medlemmer. Foreningens første formand var typograf. Han hed Harald Jensen. På den stiftende generalforsamling blev kontingentet fastsat til 25 øre pr. måned. Allerede et år efter blev det hævet til 35 øre pr. måned - en stigning på 40 pct.

Socialdemokratiet og Fagbevægelsen = arbejderbevægelsen

Allerede i starten af 1870´erne, da arbejderne begyndte at organisere sig, var fagbevægelsen og partiet én bevægelse - arbejderbevægelsen. De to enheder var hinandens forudsætninger for at kunne overtage den politiske magt i byen. De udviklede sig parallelt. Partibevægelsen med starten af partiforeningen i 1885 og fagbevægelsen med etableringen af Fælles Fag- og Arbejderforeningen i 1888, senere kendt som Arbejdernes Fællesorganisation. De to organisationer var i mange år næsten to alen ud af et stykke. Det handlede om at opnå politiske resultater til gavn for arbejderne og deres familier. Men også byens og kommunens udvikling var arbejderbevægelsens mål.

Med årene udviklede de to dele af arbejderbevægelsen sig dynamisk og blev meget aktive initiativtagere i kommunens politiske liv. Senere kom den kooperative bevægelse til som den tredje af arbejderbevægelsens grene. Netop dette treenige samarbejde har haft stor betydning for Helsingør. Politiske tillidsfolk var ofte også tillidsrepræsentanter i fagforeningerne - og omvendt. Mange af disse personer var også med i den kooperative bevægelse. Det gjorde ofte beslutningsprocesserne hurtigere, når de sad på flere poster på en gang.

Den lokale socialdemokratiske organisering

Den socialdemokratiske partibevægelse har fra sin start lagt vægt på at få dannet lokale partiforeninger – ofte kaldet vælgerforeninger. Deres opgave var at tegne medlemmer i lokalsamfundet og rekruttere medlemmer til at varetage de folkevalgte tillidsposter i byråd, amtsråd, menighedsråd samt til Folketinget.

Den lokale socialdemokratiske organisation i Helsingør omfatter eller har omfattet følgende lokale foreninger:

• 1885: Socialdemokratisk forening for Helsingør og Omegn blev stiftet 8. juli 1885. Senere skiftede foreningen navn til: Socialdemokratiet Forening, Centrum. Den eksisterer endnu.

• 1902: Socialdemokratisk Forening i Tikøb Kommune blev stiftet. Efter 1970, hvor Tikøb Kommune blev lagt sammen med Helsingør Kommune, dannede Tikøb socialdemokratiske forening sammen med Socialdemokratisk Forening i Hellebæk en ny forening: Socialdemokratisk Forening Nordkysten. Den eksisterer endnu.

• 1902: Socialdemokratisk Forening for Snekkersten-Espergærde blev stiftet. Eksisterer endnu. Foreningen kaldes ofte Socialdemokratiet på Sydkysten.

• 1913: Stiftelsesåret for Den socialdemokratiske forening i Hellebæk er ukendt. Foreningen var repræsenteret på Socialdemokratiets kongres i 1913. Den nævnes tillige i et lokalt medlemsblad endnu i 1972 partiforeningen i Hellebæk-Ålsgårde.

• 1994: Socialdemokratisk Forening Rønnebær blev stiftet 11. oktober. Ophørt.

• 1970: Socialdemokratiet i Helsingørkredsen (kredsorganisation) blev stiftet. De tre nuværende socialdemokratiske foreninger indgår i dag i Socialdemokratiet Helsingørkredsen.

I årene efter kommunalreformen og kredsdannelsen var partiafdelingen i Helsingør den største af de tre foreninger og blev opfattet som værende ”partiet”. Det skyldes, at det var her byrådsmedlemmerne incl. borgmestrene, havde deres virke, men også at selve byen var centrum for den faglige del af arbejderbevægelsen og partiet. Partiets ledelse i Helsingør havde – som tidligere – repræsentanter fra fagforeningerne direkte placeret i de besluttende led. Det samme gjaldt i øvrigt kooperationen i Helsingør. Denne ordning er senere ophørt.

Socialdemokratiet i Helsingør Byråd

Partiforeningen i Helsingør – senere Centrum – blev den første socialdemokratiske forening uden for København, der fik valgt et byrådsmedlem. Det skete ved lokalvalgene i 1892, hvor gartner Chr. Jensen fik 213 stemmer og derved slog partiet Højres kandidat. Kun otte år efter – ved byrådsvalget i 1900 – blev der valgt fem socialdemokrater ind i Helsingør Byråd. I 1909 var der valg efter indførelse af nye regler med forholdsvalgtal – og det gav Socialdemokratiet 9 mandater. Ved valget i 1917 fik Socialdemokratiet 2054 stemmer, som var 53 pct. af samtlige stemmer. I 1919 fik Helsingør kommune sin første folkevalgte borgmester, Peder Christensen. I de kommende år faldt tilslutningen til Socialdemokratiet lidt, men ved valget i 1924 erobrede partiet flertallet og fik 51 pct. af stemmerne. Tre år efter tilfaldt 57 pct. af byens stemmer Socialdemokratiet. Derefter styrede Socialdemokratiet kommunen med et flertal af mandaterne. Ved flere efterfølgende valg op gennem 1930´erne fik partiet 11 mandater – og havde altså stadig flertal i byrådet.

Efter 2. verdenskrig var der spænding om, hvorvidt Socialdemokratiet kunne beholde magten. Ved valget i 1946 fik partiet 10 mandater – selv om også kommunisterne opstillede til byrådet og fik valgt to mandater. Nu blev Sigurd Schytz borgmester. Med vekslende mandattal beholdt Socialdemokratiet flertallet helt op til 1966, hvor SF opstillede ved byrådsvalget og fik valgt tre mandater. Ved samme valg blev det til et mandat til kommunisterne. Det blev kun til otte mandater til Socialdemokratiet – men borgmesterposten beholdt partiet.

Efter kommunesammenlægningen med Tikøb Kommune i 1970 blev byrådet udvidet fra 19 til 25 medlemmer. Ved byrådsvalget samme år fik Socialdemokratiet i den ny storkommune 11 mandater. Partiet bevarede dog borgmesterposten – denne gang med Ove Thelin som kommunens førstemand. Valget i 1974 gav Socialdemokratiet en mærkbar tilbagegang. Partiet fik kun 9 mandater. Ved valget fik kommunisterne fire mandater og støttede et genvalg af Ove Thelin som borgmester.

Foto: Anne-Sophie Rubæk

Efter at Socialdemokratiet havde mistet 24 mandater ved folketingsvalget i 1973 og oplevet, at Fremskridtspartiet ved valget kom i Folketinget med 28 mandater, gjorde de socialdemokratiske partiforeninger i Helsingør sig klar til den helt store valgkamp forud for folketingsvalget den 9. januar 1975. Blandt de mange aktiviteter blev der afholdt en plakatudstilling på Hovedbiblioteket, som skulle fortælle vælgerne, at nu måtte de altså se at tage deres stemmeret alvorligt og passe på demokratiet. Udstillingen viste gamle valgplakater om valgmøder, valgregler, opfordringer til at stemme på partier og personer mv. Ved præsentationen af udstillingen fandtes blandt gæsterne den socialdemokratiske borgmester Ove Thelin (i midten), det konservative byrådsmedlem Børge Jensen (til venstre) og Oswald Christensen, der repræsenterede Socialistisk Folkeparti.

Ved valgene i 1978 og 1981 gik Socialdemokratiet igen frem – denne gang til 10 mandater. Partiet beholdt hver gang borgmesterposten. 1985-valget var det første efter at Helsingør Værft var lukket og der var stor spænding om udfaldet af byrådsvalget. Det eksisterende flertal af arbejderpartierne valgte igen borgmester – denne gang socialdemokraten Knud Axelsen. Socialdemokratiets bevarelse af borgmesterposten sluttede i 1993 efter 74 års uafbrudt ledelse af kommunen, da den konservative borgmester Per Tærsbøl tog over.

De nye tider for Socialdemokratiet i Helsingør Kommune var svære. Gentagne gange blussede der uro op i partiet, når der skulle vælges borgmesterkandidat. Det gav sig også udslag i stagnation i mandattallene. Ved de efterfølgende byrådsvalg i 1997 0g 2001 nåede Socialdemokratiet ikke over 8 mandater og det var ikke nok til at generobre borgmesterposten. Efter valget i 2005 måtte partiet set sig sprængt indefra, idet to af partiets byrådsmedlemmer efter tur forlod partiet, men fortsatte som løsgængere i byrådet. Ved valget i 2009 opnåede partiet 7 mandater. Heller ikke her lykkedes det at erobre borgmesterposten. I stedet støttede Socialdemokratiet valget af Johannes Hecht-Nielsen fra Venstre som ny borgmester.

Socialdemokratiske borgmestre i Helsingør

Fra 1919 og frem til november 1993 – altså i 74 år – havde Socialdemokratiet borgmesterposten i Helsingør Kommune. I rækkefølge har de socialdemokratiske borgmestre været: Peder Christensen 1919–1946, Sigurd Schytz 1946–1970, Ove Thelin 1970–1986 og Knud Axelsen 1986–1993.

Socialdemokratiske folketingsmedlemmer fra Helsingør.

Efter at det første socialdemokratiske folketingsmedlem i 1895 vandt et suppleringsvalg har følgende i rækkefølge repræsenteret Socialdemokratiet i Helsingør i Folketinget:

Chr. Rasmussen 1895–1916, Peder Christensen 1918–1920, Jens P. Larsen 1920–1938, Sigurd Schytz 1939–1947, Niels Mørk 1947–1971, Erling Jensen 1973–1987, Hans Strunge 1987–1990, Erik B. Smith 1990–1994, Carsten Koch 1998–2000, Carsten Bo Jensen 2001–2005. Pernille Schnoor 2015-2016.

Derudover har Peder Christensen været valgt som medlem af Landstinget 1930 – 1937.

Kilder

1) Jubilæumsskrift om Socialdemokratiet i Helsingør 1885-1985. Bendt Bendtsen, formand for foreningen på 100 års dagen. 2) Erik Stubtofts personlige arkiv vedr. Socialdemokratiet.