Hornbæk Kirke

Der findes et vandresagn om placeringen af den første kirke i Hornbæk, som det findes om andre kirker. Det fortælles, at fiskerne i Hornbæk vandt kappestriden med Borsholms bønder.

Hornbæk Kirkes hovedindgang mod vest. Foto fra oktober 2018.

Kirke, kirkegårde og sognehus

Hornbæk Kirke og Kirkevej år 1900.

Om det er et resultat af kappestriden eller ej, så ligger Hornbæk Kirke på Kirkevej, centralt placeret i den ældste del af Hornbæk, omgivet af den ældste kirkegård. Hornbæk har også en nyere og noget større kirkegård i den østligste del af byen, på Nordre Strandvej grænsende op til Hornbæk Plantage. I en selvstændig artikel dette leksikon kan man læse om Hornbæks kirkegårde. Hornbæk Sognehus er fra 2005 og ligger umiddelbart ved siden af kirken og den gamle kirkegård. I den modsatte del af byen mod vest ligger på Hornebyvej, overfor Hornbæk Sø, præstegården i Hornbæk (mere om denne i særskilt afsnit neden for).

Nuværende kirkes ydre

Hornbæk Kirke omgivet af den gamle kirkegård. Foto fra oktober 2018.

Den nuværende kirke i Hornbæk er den tredje fra 1737, bygget på samme sted som to tidligere kirker. Den rektangulære bygning er hvidkalket og har et rødt, valmet teglstenstag (et valmtag er et tag hvor tagfladerne har fald til alle fire sider, også på husets korte sider). Tårnet i midten af kirkebygningen er beklædt med kobber på siderne. Det har blændede vinduer og afsluttes af et kobberspir med fløjstang, vindfløj og et kors på toppen. Den lavere og smallere tilbygning i forlængelse af hovedbygningen mod øst er fra 1883 og rummer sakristiet med præsteværelse og venteværelse.

Kirken står stort set uændret siden opførelsen i 1737, selvom en del reparationer og fornyelser af bygningen er blevet foretaget gennem tiderne. Storme og barskt vejr hærgede ind imellem egnen, ikke mindst når det var kombineret med flyvesand. Det var som i Skagen en udbredt gene, indtil man i løbet af første del af 1800-tallet fik tilplantet Hornbæk Plantage.

Materialehus, kapel og sakristi

I 1764 blev et skur opført ved kirkens østlige gavl, brugt til lig bårer. Det blev fornyet i 1783, muligvis også siden. De er formentlig erstattet af den nuværende bygning med sakristi, som afløste et materialehus i bindingsværk og med halvtag, dækket med rødt tegl. Mange fandt, at den tilbygning misklædte kirken. På nordsiden fandtes en overgang tilsvarende en bygning med halvtag til brandredskaber, og den blev også fjernet. Man havde planer om et nyt materialehus formet med en apsis (halvrunding eller nicheformet). Planen blev dog næppe udført inden det nuværende sakristi blev tilføjet i 1883.

Sakristiet fra 1883 blev opført efter tegninger af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Ferdinand Meldahl (1827-1908). Han forestod en større renovering af Hornbæk Kirke, som blev påbegyndt i 1873. Det nye sakristi indeholdt, ud over præsterummet mod syd, også et ligrum mod nord med egen dør. De to rum var adskilt af en mellemgang. Et nyt, selvstændigt ligkapel blev opført i 1935, tegnet af Søren Lemche fra Hellerup, den samme arkitekt, som havde tegnet Hellebæk Kirke, indviet i 1920. Siden det nye kapels opførelse blev gang og ligrum slået sammen til venteværelse.

Kors, klokker, spir og ur

På kirketagets gavl mod øst ses et usædvanligt, elegant smedejernskors fra omkring 1930, skænket af en anonym giver. Uret i tårnrytteren, det lille tårn på taget af kirken, er bekostet af fiskerne i Hornbæk i 1754. I 2009 blev uret renoveret af Nationalmuseet, og det er nu igen muligt at se hvad klokken er. Før renoveringen kneb det lidt. Selve urværket er ikke renoveret. Det skal trækkes op en gang om ugen. For hvert pendulslag høres en dump lyd, som om nogen gik på kirkeloftet iført jernbeslåede træsko. Hornbæk Kirke er formentlig en af de sidste kirker i Danmark, der har et ur, som skal trækkes op. Dets rytmiske slag kan stadig høres, som det har kunnet siden 1754. Hovedparten af landets kirker har på nuværende tidspunkt indført el-styrede ure. Den manuelle klokkeringning blev automatiseret i 1973, dels ved solens op- og nedgang, dels ved bedeslag ved gudstjenester. To elektriske lugemotorer åbner tårnets glugger.

Kirkens indre

Kirken fremstår hvidkalket indvendig med en karakteristisk blå grundfarve på det malede interiør. Den blå farve går igen på loftets synlige bjælker, på stolerækker, prædikestol og omkring orglet. Loftsbjælkerne blev i 1973 forsynet med røde kanter, som der havde været tidligere. Loftsbrædderne mellem bjælkerne er malet grå. Felter indrammer med rødt de fint dekorerede (marmorerede) i mønstre i hvidt, rødt og blåt, som pryder prædikestol, pulpitur (balkon) omkring orgel og stolestaderne (kirkebænkene). Disse er glatte og afslutter i en trekantet gavl (kaldet tympanon).

”Farvehistorie”

Nationalmuseet bidrog med hjælp til at finde frem til de farver, som siden 1914 har været kirkens hovedfarver frem for de tidligere brune og grå farver. I 1741 var pulpitur, skillevægge og andet inventar dekoreret med en blå og hvid marmorering samt en rød farve. Blåt og rødt blev også anvendt til loftsbjælkerne i 1744, men selve brædderne blev malet gule i 1873. Loftet blev malet med egetræsfarver i 1873, og i 1904 blev loftet malet i ”tonfarve” med en blad-form på bjælkerne i mørke grå og brune farver, som ved istandsættelsen i 1914 blev dækket med blåt. Loftsbrædderne blev malet grå. De 18 stolegavle er formet omkring år 1600 og stammer fra den første kirke fra i 1588. De 15 stolegavle er fra nuværende kirke fra 1737. Den eneste forskel på de ældste og de nyeste gavle er, at de ældste har tandsnit i og under trekantgavlen og de nyere har profilliste. I 1741 blev der malet nye numre på 34 stole. Ryglæn og sæder er fra 1873. Selve stolerækkerne blev i øvrigt fornyet og gjort mere bekvemme i 1933.

Gulvet

Det første kirkegulv bestod af røde mursten, som var nedlagt i kalk. Det sank og blev ujævnt af at blive gået på. I 1873 blev gulvet i midtergangens og koret lagt om med grå og gule fliser og under stolestaderne i 1886. I 1986 blev gulvets fliser atter lagt om.

Inventaret

Fire fine kirkeskibe fra omkring 1800 og lidt frem er ophængt under loftet. Et kirkeskib blev i 1978 skænket til kirken. I 1743 nævnes to små skibe, det ene lidt større end det andet. De gamle lysekroner fra henholdsvis 1688 og en magen til (foræring) fra 1938 er skiftet ud med lysekroner og lampetter, alle med regulerende lysstyrke.

Bagside af krucifiks fra Hornbæk Kirke.

Forside af krucifiks fra Hornbæk Kirke.

Til kirken hører et romansk krucifiks af messing, som stammer fra den første kirke fra 1588. Det er afgivet til Nationalmuseet, fordi det er så sjældent. Til gengæld fik kirken i 1885 to høje lysestager (kandelabre) af messing med ”fødder” af støbejern af Nationalmuseet. De stod på hver side af alteret og var sandsynligvis tilvejebragt fra en anden kirke. I 1965 blev de erstattet af to kandelabre af smedejern. De to messinglysestager på alteret blev foræret til kirken i 1898. Døbefonten af granit er romansk og omkring 800 år gammel. Man ved hverken hvornår den kom til Hornbæk eller om den stod i den første kirke, men den stammer formodentlig fra Jylland. Dåbsfadet er fra 1575, er af sydtysk oprindelse og skænket til kirken i 1672. Dåbshimmelen er en gave fra Hornbæks fiskere, skænket i 1780. Det år var usædvanligt indbringende, både på grund af god fiskeri og pæn fortjeneste ved at sejle sten til Kronborg. Prædikestolen er formentlig fra 1737, men den nuværende dekoration er fra 1914.

Altertavler

Den nuværende altertavle er malet af C. W. Eckersberg og opsat i 1838, forestillende Jesus og den samaritanske kvinde. Den tidligere altertavle er tilsyneladende forsvundet. På kirkens nordlige væg ses et alterbillede i to dele fra den anden kirke fra 1671: ”Jesus i Gethsemane Have”. Det er malet i 1670 af Hendrick Rappost (Heinrich Rapost) (død 1676), delvis efter et stik af Hendrick Goltzius (1558-1617), en hollandsk tegner, kobberstikker og maler. Nederste del er en fremstilling af nadveren. I forbindelse med en restaurering af alterbilledet i 1928, kunne man se, at kunstnerindskriften på det nederste maleri var malet oven på en ældre. En anden altertavle har eksisteret i et tidsrum mellem denne fra 1670 og inden den nuværende kirke blev opført i 1737. Altertavlen er helt forsvundet og man ved derfor ikke, hvordan den har set ud.

Fra orgelharmonium til rigtigt orgel

Indtil 1909 klarede man sig med et orgelharmonium, som var placeret under prædikestolen. Det første blev anskaffet i 1866, og det næste blev skænket af en privatperson i 1898. Det sidste klarede ikke opgaven ret længe, og nu ønskede man et rigtigt orgel til kirken. Et orgel var en kostbar affære, og det tog derfor noget tid at samle midler ind til et nyt. Det nye orgel stod færdigt i 1909 og var anbragt i kirkens vestlige ende på et ”sirligt Pulpitur, indrettet i 3de Fordelinger, staaende på seks Piller” pulpitur, som gik tværs over kirken. Orglet blev bygget af ”I. Starup & Søn”. Dekorationerne på orglets fine, nye facade svarede til det øvrige interiør. I 1967-1968 begyndte orglet at blive ustabilt. Det svigtede simpelthen og nægtede at give lyd fra sig. Man kunne også konstatere, at det gamle orgelhus var så medtaget af ormeangreb, at det også måtte udskiftes. Et nyt orgel samt et nyt orgelhus blev taget i brug i 1971, og den gamle orgelfacade blev genanvendt. De gamle orgelpiber, der hidtil kun havde været til pynt, blev nu inddraget. Orglet fik således et udvidet register med 12 stemmer og to manualer samt pedalværk. Det nye orgel blev bygget af samme firma som orglet fra I. Starup & Søn, nu ikke af faderen Carl Imanuel (1862-1944), men sønnen Axel (1900-1993).

Ny kirkestruktur

Præstegårdskøbet i 1889 hang sammen med året 1887, hvor Hornbæk-Hellebæk sognekald blev udskilt fra det gamle Tikøb Sognekald. Hornbæk var indtil 1887 annekskirke til Tikøb. Kirkerne var underlagt staten og blev administreret her fra, indtil kirkerne mellem 1929 og 1939 efterhånden fik selvstyre. Hornbæk Kirke blev i 1935 en selvejende kirke til Hornbæk Menighedsråds bestyrelse. Fra 01. juli 1961 blev Hellebæk et selvstændigt sogn ved udskillelsen fra Hornbæk-Hellebæk sognekald.

Hornbæks sognegrænse har ikke ændret sig siden 1961. Sognet omfatter Hornbæk, landsbyerne Horneby, Havreholm, Borsholm, Saunte, Horserød samt gårde og huse, beliggende på disse gamle landsbysamfunds bymarker og overdrev. Samme år blev Helsingør Stift blev udskilt fra Københavns Stift og Helsingør Domprovsti oprettet (Jubilæumsbogen ”Hornbæk Kirke - 250 år”, side 14- 15, nævnt under litteratur).

Hornbæk præstegård

Præstegården ligger på Hornebyvej overfor Hornbæk Sø i den vestlige del af Hornbæk. Gården var et bolsted under navnet Søbyhus, før den i 1889 blev præstebolig. Et bolsted var gård, som var større end et husmandssted, men mindre end en gård. Det trelængede bolsted lå før i tiden ”passende ude på landet med god jord til”. Præstegården er siden da vedligeholdt, fornyet og moderniseret. Nye krav til kirkens aktiviteter øgede efterhånden behovet for mere plads. Det førte til en større ombygning i 1966, hvor to af de gamle fløje blev erstattet med en ny og større.

Den første kirke

I 1588 blev den første kirke bygget i Hornbæk, og på den tid boede der kun få og fattige fiskere. Såvel kirkens ydre som dens indre har været ret ydmyg. Man regner med, at der har været tale om en lerklinet bindingsværksbygning, formentlig med stråtag - eller måske snarere et kapel uden tårn. Det oven for omtalte barske vejr og flyvesand gjorde bygningen så udsat, at den i længden ikke kunne holde til det.

Den anden kirke

Hornbæk Kirke. Foto: Mogens Engelund, november 2008.

Allerede i 1670 søgte man kong Christian 5. om midler til at bygge en ny kirke, der stod færdig samme år. Man har anvendt, hvad man kunne fra den gamle kirke. I 1671 stod den nye kirke færdig, en bygning i bindingsværk, hvidmalet, med teglstenstag og et lille våbenhus. Et tårn blev bygget i bindingsværk i år 1700 med spåntag, hvor hjørnerne var belagt med bly og en del af tårnet muligvis beklædt med ”fjæle”, d.v.s. mindre stykker af fladt, udsavet træ. Øverst knejsede en to alen (ca. 1,26 m) høj fløjstang med kugle, ligeledes beklædt med bly. Våbenhuset havde et tag af sten, som blev beklædt med bly efter ”vandfaldet” i 1721-1722, som Hans Ellekilde skriver (s.26) (se under litteratur). Også denne bygning bukkede til sidst under for de barske vejrforhold. Man måtte simpelthen bygge en mere solid kirke, den tredje. Resultatet er omtalt i begyndelsen af denne artikel. I løbet af tidsrummet 1746-1814 modtog kirken en række gaver fra menigheden eller fra enkeltpersoner i Hornbæk. Det gennemgås udførligt i Hans Ellekildes bog og opdateres i jubilæumsbogen for 250-året neden under, nævnt under litteratur. Også her genanvendte man, hvad der var brugbart i den nye kirke.

Eksterne links

Hornbæk Kirke

Danmarks Kirker. Frederiksborg Amt. Bd. 2, side 726-748. Udgivet af Nationalmuseet, 1967.

Litteratur

Hans Ellekilde: Hornbæk Kirke. Bidrag til Hornbæk Fiskerlejes historie. København. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1937. Heri en grundig redegørelse for kirkegårdene i Hornbæks historie indtil udgivelsen (side 75-85). Udgivet i anledning af 200-års jubilæet for den nye kirke - samt for at Hornbæk Sogn har bestået i 100 år.

Hornbæk Kirke - 250 år. Hornbæk Sogn - 100 år. Nofo-print, Helsingør, 1987.