Forskel mellem versioner af "Lappen 1"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(→‎”De Mezas Hus”: Link indsat)
 
(7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
 
===”De Mezas Hus”===
 
===”De Mezas Hus”===
Ejendommen med adressen Lappen nr. 1 er af en eller anden grund blevet kaldt ”De Mezas hus”. [http://www.litteraturpriser.dk/1850/mchristianjacobtheophilusdemeza.htm Christian Iacob Theophilius de Meza]
+
[[Billede:Lappen1.JPG|right|thumb|280px|Lappen 1]]
Christian Jacob de Meza (1756-1844) var stadsphysicus i Helsingør og handlede forskellige ejendomme gennem tiderne. Men han har hverken ejet eller boet i ejendommen på Lappen. Ligeså lidt har hans søn, [http://www.forsvaret.dk/HO/VUT%20AFD/VUT_GN/pages/vut_gn_mez.aspx Christian Julius de Meza]
+
Ejendommen med adressen Lappen nr. 1 er af en eller anden grund blevet kaldt ”De Mezas hus”.  
Christian Julius de Meza (1792-1865). Han blev født i 1792 i Stengade 77, beliggende på hjørnet af Sophie Brahes Gade og Stengade. Sønnen er især er kendt for tilbagetrækningen af tropperne fra Danevirke under krigen i 1864, som medførte hans afsked.  
+
'''Christian Jacob de Meza''' (1756-1844) var stadsphysicus i Helsingør og handlede forskellige ejendomme gennem tiderne. Men han har hverken ejet eller boet i ejendommen på Lappen. Ligeså lidt har hans søn, [http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christianjuliusdemeza Christian Julius de Meza] (1792-1865). Han blev født i 1792 i [[Stengade 77]], beliggende på hjørnet af nr. 5 i [[Sophie Brahes Gade]] og [[Stengade]] - dog i den ejendom, som lå der før en ombygning i 1835. Sønnen er især er kendt for tilbagetrækningen af tropperne fra [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dannevirke/ Dannevirke] under krigen i 1864 og den efterfølgende afsked.
  
Måske skyldes fejltagelsen en forveksling af ejendommen i Stengade 77 og Lappen 1. Fællesnævneren for de to ejendomme er, at de begge har været i [http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund%2C_jura_og_politik/Sl%C3%A6gter/Thalbitzer Slægten Thalbitzer]
+
Måske skyldes fejltagelsen en forveksling af ejendommen i Stengade 77 og Lappen 1. Fællesnævneren for de to ejendom me er, at de begge har været ejet af familien [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Diverse_historie/Nordiske_sl%C3%A6gter/Thalbitzer Thalbitzer]. Den preussiske vicekonsul Charles Thalbitzer købte Stengade 77 omkring 1801 af stadsphysicus de Meza. Thalbitzers enke købte i 1847 Lappen 1 og lod sine arvinger overtage Stengade 77. Det er et sandsynligt bud, som Kenno Pedersen lancerer i bogen nævnt under litteratur. Slægten Thalbitzer er i øvrigt mest knyttet til ejendommen på [[Stengade 81]], som de ejede fra 1811 til slutningen af 1800-tallet.
familien Thalbitzers eje. Den preussiske vicekonsul Charles Thalbitzer købte Stengade 77 omkring 1801 af stadsphysicus de Meza. Thalbitzers enke købte i 1847 Lappen 1 og lod sine arvinger overtage Stengade 77. Det er et sandsynligt bud, som Kenno Pedersen lancerer i sin bog om Stengade i serien om Helsingørs gader og stræder i mands minde fra 2002.
 
  
 
===Ejendommens historie===
 
===Ejendommens historie===
 +
[[Billede:Lap1-2.jpg|left|thumb|320px|Lappen 1 - set fra nord - 2015]]
 
Den generelle økonomiske afmatning i Danmark i slutningen af 1700-tallet ramte også hoffet. Derfor begyndte man at sælge jord fra haven og parken omkring [[Marienlyst Slot]]. Grunden med ejendommen på Lappen 1 ligger ved indgangen til [[Lappen]] og syd for Marienlyst Slotspark og er således et resultat af denne proces. Den nyklassicistiske bygning er opført i 1808 af tømrermester Tegner, er meget velproportioneret og stort set uændret gennem tiderne. Det grundmurede hus med en højt liggende kælder og en første sal, har et halvvalmet tegltag.  
 
Den generelle økonomiske afmatning i Danmark i slutningen af 1700-tallet ramte også hoffet. Derfor begyndte man at sælge jord fra haven og parken omkring [[Marienlyst Slot]]. Grunden med ejendommen på Lappen 1 ligger ved indgangen til [[Lappen]] og syd for Marienlyst Slotspark og er således et resultat af denne proces. Den nyklassicistiske bygning er opført i 1808 af tømrermester Tegner, er meget velproportioneret og stort set uændret gennem tiderne. Det grundmurede hus med en højt liggende kælder og en første sal, har et halvvalmet tegltag.  
  
Oprindelig fandtes en foran huset trætrappe op til stueetagen ud til vejen, som man kan forestille sig har givet ejendommen karakter. Den er på et eller andet tidspunkt er blevet fjernet, sikkert af praktiske grunde som så mange andre trapper foran huse er blevet det gennem tiderne. Kenno Pedersen skriver: ”Ejendommen ligger i dag uheldigt indeklemt mellem den gamle garnisonsvej ved Claessensvej og ”Slotsgården”, som er et overproportioneret betonbyggeri fra 1963”, og det kan man vel kun give ham ret i.  
+
Oprindelig fandtes en relativ stor trætrappe midt på facaden ud til vejen. Den ragede et godt stykke ud fra huset og førte op til stueetagen. På et eller andet tidspunkt er den af praktiske grunde blevet fjernet, som så mange andre trapper foran huse er blevet det gennem tiderne. Spor efter trappen kan aflæses ved udsmykningen med det vandrette relief over det midterste vindue, hvor hoveddøren har været og det manglende kældervindue i midten. Kenno Pedersen skriver: ”Ejendommen ligger i dag uheldigt indeklemt mellem den gamle garnisonsvej ved Claessensvej og ”Slotsgården”, som er et overproportioneret betonbyggeri fra 1963”. Det fremgår af det øverst placerede foto, at byggeriet er ret massivt.  Man kan næppe være helt uenig i Kenno Pedersens udsagn.
  
Lützow og hans uofficielle familie  
+
===Lützow og hans uofficielle familie===
Ejendommen har formodentlig været lejet ud de første år, indtil major [http://da.wikipedia.org/wiki/Adam_Tobias_L%C3%BCtzow Adam Tobias Lützow] købte huset i 1813. Følgende oplysninger er hentet fra hans datter, Eleonora Christine Tscherning, hvis efterladte papirer er blevet udgivet i bogform. Hendes mor, Bolette Rasmussen, blev ansat som husbestyrerinde i 1816, kom i omstændigheder og fødte Eleonora Christine, som kom til at bære efternavnet Hansen i mange år. Hun boede i huset og havde en speciel opvækst under spartanske vilkår fra sin fødsel i 1817 til 1832, hvor de flyttede til København. A. T. Lützow ikke ville vedkende sig forholdet officielt, så forholdet blev forsøgt hemmeligholdt. Moderen havde derfor fortsat status som husbestyrerinde, og Eleonora Christine måtte leve mere eller mindre i skjul i kælderen. Det var dog ikke sådan, at faderen ikke tog sig af barnet. Han gik i høj grad op i opdragelsen og uddannelsen, som han åbenbart udøvede med en vis strenghed. En søster og en bror kom til, men først så sent som i 1837, da Eleonore Christina var 20 år, blev hendes forældre gift og forholdet dermed legaliseret. Den første del af [https://archive.org/stream/afeleonoreachri00ristgoog/afeleonoreachri00ristgoog_djvu.txt Eleonora Christine Tschernings] efterladte papirer giver et interessant indblik i huset, dets beboere og haven såvel som tiden generelt. Eleonora Christine blev senere gift med [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Krigsminister/A.F._Tscherning Anton Frederik Tscherning], officer, politiker og krigsminister i 1848.
+
Ejendommen har formodentlig været lejet ud de første år, indtil major [http://da.wikipedia.org/wiki/Adam_Tobias_L%C3%BCtzow Adam Tobias Lützow] købte huset i 1813. Følgende oplysninger er hentet fra hans datter, [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Eleonore_Christine_Tscherning Eleonora Christine Tscherning], hvis efterladte papirer er blevet udgivet i bogform. Hendes mor, Bolette Rasmussen, blev ansat som husbestyrerinde i 1816, kom i omstændigheder og fødte Eleonora Christine, som kom til at bære efternavnet Hansen i mange år. Hun boede i huset og havde en speciel opvækst under spartanske vilkår fra sin fødsel i 1817 til 1832, hvor de flyttede til København. A. T. Lützow ikke ville vedkende sig forholdet officielt, så forholdet blev forsøgt hemmeligholdt. Moderen havde derfor fortsat status som husbestyrerinde, og Eleonora Christine måtte leve mere eller mindre i skjul i kælderen. Det var dog ikke sådan, at faderen ikke tog sig af barnet. Han gik i høj grad op i opdragelsen og uddannelsen, som han åbenbart udøvede med en vis strenghed. En søster og en bror kom til, men først så sent som i 1837, da Eleonore Christina var 20 år, blev hendes forældre gift og forholdet dermed legaliseret. Den første del af '''Eleonora Christine Tschernings'''  [https://archive.org/stream/afeleonoreachri00ristgoog/afeleonore,achri00ristgoog_djvu.txt efterladte papirer] giver et interessant indblik i huset, dets beboere og haven såvel som tiden generelt. Eleonora Christine blev senere gift med [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Anton_Frederik_Tscherning Anton Frederik Tscherning], officer, politiker og krigsminister i 1848.
  
 
Eleonora Christine beretter om et par ændringer i forbindelse med ejendommen: ”Et rummeligt, men yderst tarveligt gæsteværelse blev indrettet oven på i husets sydlige gavl; det tilsvarende rum i nordre gavl var delt i to kamre, det ene brugt til munderingskammer, det andet til den ugifte ”tante Rikke”… en søster til Lützow.” (s.11). Haven har gennemgået blevet foretaget forskellige ændringer gennem, tilpasset tiderne; som Eleonora Christine Tscherning skriver: ”Familien Øckenholt ændrede huset på forskellig vis: fra stuen mod syd blev en dør lavet samt en trappe lagt ned i haven; køkken og andre rum skulle ændres, et komfur installeres i stedet for ildovnen.” (s.22).
 
Eleonora Christine beretter om et par ændringer i forbindelse med ejendommen: ”Et rummeligt, men yderst tarveligt gæsteværelse blev indrettet oven på i husets sydlige gavl; det tilsvarende rum i nordre gavl var delt i to kamre, det ene brugt til munderingskammer, det andet til den ugifte ”tante Rikke”… en søster til Lützow.” (s.11). Haven har gennemgået blevet foretaget forskellige ændringer gennem, tilpasset tiderne; som Eleonora Christine Tscherning skriver: ”Familien Øckenholt ændrede huset på forskellig vis: fra stuen mod syd blev en dør lavet samt en trappe lagt ned i haven; køkken og andre rum skulle ændres, et komfur installeres i stedet for ildovnen.” (s.22).
Linje 23: Linje 23:
 
[https://archive.org/stream/afeleonoreachri00ristgoog/afeleonoreachri00ristgoog_djvu.txt Af Eleonora Christine Tschernings efterladte papirer]
 
[https://archive.org/stream/afeleonoreachri00ristgoog/afeleonoreachri00ristgoog_djvu.txt Af Eleonora Christine Tschernings efterladte papirer]
  
===Litteratur i bogform===
+
===Litteratur===
Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973.  
+
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør 1973. Nationalmuseet, 1973.]
  
Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde – Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Nordisk Forlag for videnskab og teknik, 2007.
+
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44276062 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde – Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Nordisk Forlag for videnskab og teknik, 2007 (side 134-135).]
  
Eleonora Christine Tscherning: Af Eleonora Christine Tschernings efterladte papirer. Fotografisk optryk. August Bang, 1967.
+
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21807559 Eleonora Christine Tscherning: Af Eleonora Christine Tschernings efterladte papirer. Fotografisk optryk. August Bang, 1967.]
  
  
 
[[Kategori: Huse]]
 
[[Kategori: Huse]]

Nuværende version fra 25. jan 2022, 12:00

”De Mezas Hus”

Lappen 1

Ejendommen med adressen Lappen nr. 1 er af en eller anden grund blevet kaldt ”De Mezas hus”. Christian Jacob de Meza (1756-1844) var stadsphysicus i Helsingør og handlede forskellige ejendomme gennem tiderne. Men han har hverken ejet eller boet i ejendommen på Lappen. Ligeså lidt har hans søn, Christian Julius de Meza (1792-1865). Han blev født i 1792 i Stengade 77, beliggende på hjørnet af nr. 5 i Sophie Brahes Gade og Stengade - dog i den ejendom, som lå der før en ombygning i 1835. Sønnen er især er kendt for tilbagetrækningen af tropperne fra Dannevirke under krigen i 1864 og den efterfølgende afsked.

Måske skyldes fejltagelsen en forveksling af ejendommen i Stengade 77 og Lappen 1. Fællesnævneren for de to ejendom me er, at de begge har været ejet af familien Thalbitzer. Den preussiske vicekonsul Charles Thalbitzer købte Stengade 77 omkring 1801 af stadsphysicus de Meza. Thalbitzers enke købte i 1847 Lappen 1 og lod sine arvinger overtage Stengade 77. Det er et sandsynligt bud, som Kenno Pedersen lancerer i bogen nævnt under litteratur. Slægten Thalbitzer er i øvrigt mest knyttet til ejendommen på Stengade 81, som de ejede fra 1811 til slutningen af 1800-tallet.

Ejendommens historie

Lappen 1 - set fra nord - 2015

Den generelle økonomiske afmatning i Danmark i slutningen af 1700-tallet ramte også hoffet. Derfor begyndte man at sælge jord fra haven og parken omkring Marienlyst Slot. Grunden med ejendommen på Lappen 1 ligger ved indgangen til Lappen og syd for Marienlyst Slotspark og er således et resultat af denne proces. Den nyklassicistiske bygning er opført i 1808 af tømrermester Tegner, er meget velproportioneret og stort set uændret gennem tiderne. Det grundmurede hus med en højt liggende kælder og en første sal, har et halvvalmet tegltag.

Oprindelig fandtes en relativ stor trætrappe midt på facaden ud til vejen. Den ragede et godt stykke ud fra huset og førte op til stueetagen. På et eller andet tidspunkt er den af praktiske grunde blevet fjernet, som så mange andre trapper foran huse er blevet det gennem tiderne. Spor efter trappen kan aflæses ved udsmykningen med det vandrette relief over det midterste vindue, hvor hoveddøren har været og det manglende kældervindue i midten. Kenno Pedersen skriver: ”Ejendommen ligger i dag uheldigt indeklemt mellem den gamle garnisonsvej ved Claessensvej og ”Slotsgården”, som er et overproportioneret betonbyggeri fra 1963”. Det fremgår af det øverst placerede foto, at byggeriet er ret massivt. Man kan næppe være helt uenig i Kenno Pedersens udsagn.

Lützow og hans uofficielle familie

Ejendommen har formodentlig været lejet ud de første år, indtil major Adam Tobias Lützow købte huset i 1813. Følgende oplysninger er hentet fra hans datter, Eleonora Christine Tscherning, hvis efterladte papirer er blevet udgivet i bogform. Hendes mor, Bolette Rasmussen, blev ansat som husbestyrerinde i 1816, kom i omstændigheder og fødte Eleonora Christine, som kom til at bære efternavnet Hansen i mange år. Hun boede i huset og havde en speciel opvækst under spartanske vilkår fra sin fødsel i 1817 til 1832, hvor de flyttede til København. A. T. Lützow ikke ville vedkende sig forholdet officielt, så forholdet blev forsøgt hemmeligholdt. Moderen havde derfor fortsat status som husbestyrerinde, og Eleonora Christine måtte leve mere eller mindre i skjul i kælderen. Det var dog ikke sådan, at faderen ikke tog sig af barnet. Han gik i høj grad op i opdragelsen og uddannelsen, som han åbenbart udøvede med en vis strenghed. En søster og en bror kom til, men først så sent som i 1837, da Eleonore Christina var 20 år, blev hendes forældre gift og forholdet dermed legaliseret. Den første del af Eleonora Christine Tschernings efterladte papirer giver et interessant indblik i huset, dets beboere og haven såvel som tiden generelt. Eleonora Christine blev senere gift med Anton Frederik Tscherning, officer, politiker og krigsminister i 1848.

Eleonora Christine beretter om et par ændringer i forbindelse med ejendommen: ”Et rummeligt, men yderst tarveligt gæsteværelse blev indrettet oven på i husets sydlige gavl; det tilsvarende rum i nordre gavl var delt i to kamre, det ene brugt til munderingskammer, det andet til den ugifte ”tante Rikke”… en søster til Lützow.” (s.11). Haven har gennemgået blevet foretaget forskellige ændringer gennem, tilpasset tiderne; som Eleonora Christine Tscherning skriver: ”Familien Øckenholt ændrede huset på forskellig vis: fra stuen mod syd blev en dør lavet samt en trappe lagt ned i haven; køkken og andre rum skulle ændres, et komfur installeres i stedet for ildovnen.” (s.22).

Senere beboere

En række navne optræder som senere ejere, både før vejviser og efter vejviser. Et par af disse kan nævnes. Som tidligere nævnt har familien Thalbitzer ejet ejendommen, og det samme gælder familien Wright. Major Wright, skibsklarerer, ejede denne ejendom fra 1857-1867. Albert Wright var i 1891 medstifter af brændselsfirmaet Wright og Svendsen. M.J.D. Rink ejede ejendommen kort tid. Hun var enke efter Johannes Rink fra ”Det gamle apotek”, som lå i Strandgade 77-79. Helsingør Kommune havde ejendommen fra 1932-1976.

Eksternt link

Af Eleonora Christine Tschernings efterladte papirer

Litteratur

Historiske huse i Helsingør 1973. Nationalmuseet, 1973.

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde – Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Nordisk Forlag for videnskab og teknik, 2007 (side 134-135).

Eleonora Christine Tscherning: Af Eleonora Christine Tschernings efterladte papirer. Fotografisk optryk. August Bang, 1967.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.