Tikøb

Tikøb var "hovedstaden" i det gamle sogn - et af de største i Danmark både i udstrækning og i befolkning. Byen nævnes i Esrum Klosters brevbog fra 1170 med stavemåde Tiwithcop, og landsbyen er fra starten anlagt langs bredden af den mindre Tikøb Sø (nu tørlagt).

Der er usikkerhed om der er tale om en fejlskrivning, men hvis stavemåden afspejler den oprindelige betydning kan betydningen af forleddet være: Gudernes skov. Efterleddet kan da være et køb. Navnet kan derfor betyde: "Den købte skov ved den til guderne viede skov". Det var munkene fra Esrum Kloster, der i slutningen af 1100-tallet lod Tikøb Kirke bygge - sandsynligvis på et gammelt hedensk helligt sted. Kirken er en af de første bygget af teglsten. I 1400-tallet blev kirken forsynet med tårn og i 1517 et sakristi. Med sognets kirke blev Tikøb det naturlige centrum i det store sogn. Her boede præsten og degnen. Her etableredes tidligt - måske allerede i 1100-tallet - Tikøb Kro. Ikke mindst de kirkesøgende havde brug for en sådan - de kom langvejs fra. I 1660 ses byen at have fem gårde foruden præstegården. I 1681 ses således også seks gårde. I 1771 havde byen 27 familier, bl.a. 5 gårdmænd, 1 kromand, 1 skrædder, 2 skomagere, 1 skoflikker, 2 smede, 1 tjener, 1 skovfoged, 3 husmænd og 6 daglejere. Byens gårde blev i 1793 solgt til selveje. Gårdene var da: Nygaard, Søgaard, Lergaard, Stengaard og Frederiksminde. Desuden var der Tikøb Præstegaard. Herudover var der ejendommen Damsborg, der rummede Tikøb Kro. Af disse gårde findes alle endnu pånær Lergaard, der er blev sammenlagt med Stengaard - samt Præstegaarden, der delvist nedbrændte i 1939.

Tikøb Skole

Tikøb fik sin første offentlige skole - Tikøb Rytterskole - i 1721. Skolen blev med nogle ændringer og udbygninger anvendt helt frem til 1912, da de første af bygninger i den nuværende Tikøb Skole blev taget i brug. I 1861 indviedes den såkaldte Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt - den første af sin art i en dansk sognekommune. I disse bygninger indrettedes i 1867 et kommunekontor med daglige åbningstider. Her mødtes tillige Tikøb Sogneforstanderskabs (senere Tikøb Sogneråd) medlemmer til møde. Senere indrettedes tillige Sindsygeanstalt i bygningerne. Bygningerne solgtes i 1954 til Københavns Kommune, der indrettede bygningerne til plejehjem og fejlagtigt kaldte stedet for Gurrelund. Samtidig flyttede kommunekontoret til Espergærde og Tikøb mistede titlen som Tikøb Kommunes "hovedstad".

Gadeparti i Tikøb

Byen har tillige haft Tikøb Mølle fra 1873, Tikøb Mejeri fra 1893, Tikøb Brugsforening fra 1920 samt en lang række handlende, bl.a. flere købmænd, sadelmager, slagter, bageri, smedje, sparekasse, vognmænd o.s.v. Også foreningslivet har været og er rigt i Tikøb, med bl.a. foredragsforening, spejdere, idrætsforening, missionsforening og skytteforening.