|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
|
| |
|
| '''Politiske partier i Helsingør Byråd 1882 - 2021'''.
| |
| Denne oversigt omfatter alle de politiske partier, som har været opstillet til kommunevalgene 1882-2021 med angivelse af, hvor mange mandater de har fået ved kommunevalgene til Helsingør Byråd.
| |
|
| |
| Partierne opstiller ved valgene som lister. Der har gennem årene været flere lister, som ikke har fået valgt medlemmer i byrådene. Disse lister er ikke registreret i denne artikel.
| |
|
| |
| Hvis du har forslag til rettelser eller tilføjelser til denne artikel er du velkomme til at sende dem til fakta@helsingor.dk - så vil de blive indarbejdet i artiklen ved første lejlighed.
| |
|
| |
| '''Orientering om valg af byrådsmedlemmer i Helsingør'''.
| |
| I årene før 1882 har der ikke været egentlige valg til byrådet. Det var en gruppe borgere, som varetog alle politiske gøremål og valg til byens ledelse. [[Højre]] havde behersket alle “valg” af medlemmer til kommunens styre. Gruppen bestod af kommunens velaflagte borgere. Den blev med tiden organiseret som “Højre”, men var ikke et demokratisk parti.
| |
|
| |
| Ved valget i 1882 blev der givet adgang til Byrådet for enkelte liberale repræsenter. Da disse imidlertid forsøgte sig med afvigende anskuelser, ønskede “man” ikke deres nærværelse. Ved valget i 1888 valgtes byrådets medlemmer alene på en Højre-liste.
| |
|
| |
| Fra 1888 til 1892 var der ingen partipolitisk opdeling i Byrådet, som bestod af 19 medlemmer. Alle byrådsmedlemmerne var Højre-mænd - også i ordets kønsmæssige betydning.
| |
|
| |
| Det nydannede “Demokrati” (Venstre og Socialdemokratiet) fik to fælles repræsentanter, brygger Carl Heise og gartner Chr. Jensen, valgt ved et suppleringsvalg i 1892. De blev således det samlede Demokratis første repræsentanter i Byrådet.
| |
|
| |
| Ved hovedvalget i 1894 erobrede Demokratiet Byrådets mere end halvdelen af Byrådets mandater. Det gav dog ikke flertal i Byrådet, idet den kongeligt udpegede borgmester var tungen på vægtskålen. I øvrigt var det jo to selvstændige partier, der udgjorde Demokratiet.
| |
|
| |
| En oversigt over valg til Byrådet fra 1888 og indtil en ny kommunal valglov trådte i kraft i 1909, ser sådan ud. Byrådet bestod fortsat af 19 medlemmer:
| |
|
| |
| • 1888: Der blev valgt 10 byrådsmedlemmer. Alle gik Højre.
| |
| • 1891: Der blev valgt 9 byrådsmedlemmer. Alle gik Højre.
| |
| • 1892: Suppleringsvalg. Der blev valgt 2 byrådsmedlemmer til Demokratiet.
| |
| • 1894: Der blev valgt 10 byrådsmedlemmer til Demokratiet. 7 til Venstre og 3 til Socialdemokratiet.
| |
| • 1897: Der blev valgt 9 byrådsmedlemmer. Alle til Højre.
| |
| • 1900: Der blev valgt 10 byrådsmedlemmer til Demokratiet. 5 til Venstre og 5 til Socialdemokratiet.
| |
| • 1903: Der blev valgt 9 byrådsmedlemmer. Alle til Højre.
| |
| • 1906: Der blev valgt 10 byrådsmedlemmer til Demokratiet. 5 til Venstre og 5 til Socialdemokratiet.
| |
|
| |
| Fordelingen af byrådsmedlemmer i hver enkelt valgperiode er nævnt under de enkelte partier.
| |
|
| |
|
| |
| Kilder: 1) Helsingør Kommunes byrådsprotokoller, 2) Helsingør Kommunes borgmestersekretariat, 3) Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. 4) Danmarks Statistik, 5) Folketingets Oplysning og 6) Erik Stubtofts private arkiv.
| |
|
| |
|
| |
| [[Kategori: Politiske partier i Helsingor]]
| |
