Forskel mellem versioner af "Stubbedamsvej"

Nuværende version fra 24. maj 2019, 08:58

3000 Helsingør
Navngivet af Helsingør Byråd i 1901.
I området syd for Helsingør lå flere damme til forsyning af Helsingør med fersk vand. Først lå Trykkerdammen, derefter Sidseledammene, Store og Lille Sidseldam og Stubbedammene, Store og Lille Stubbedam. En lille del af den gamle Stubbedam, kaldet "Smørhullet", ligger forår og efterår som en "eng" i mellem Kongevejen og Stubbedamsvej. Parkområdet, som er en del af ”Kong Peders Park”, er gennem årene blevet anvendt til skøjtebane, når vejret var til det. Indtil anlæggelsen af Kystbanen, kom man til Helsingør med Nordbanen, kaldet ”Den Nordsjællandske Jernbane”. Sporene var beliggende på den nuværende Stubbedamsvej, og endestationen er den nuværende Boliggården på Trækbanen.

Stubbedamsvej er altså anlagt på det nedlagte jernbaneterræn, men anlæggelsen tog sin tid. Det begyndte med strækningen mellem Kongevejen og Flynderborgvej omkring 1901, da vejen fik sit navn og derefter videre mod syd, hvor den omkring 1930 blev ført helt igennem til Nørrevej og Strandvejen. Vejen blev anlagt på initiativ af borgmester Peder Christensen i årene 1931-1934.

Navnet Burmannsvej, foreslået af byrådsmedlem Kempel, blev som ændringsforslag ikke vedtaget på byraadsmødet den 19. september 1901. På Flynderborgvej nr. 9 ligger "Burmannshus", som måske kan forbindes med det foreslåede navn. Stubbedamsvej blev i 1939 forlænget frem til Strandvejen, og samme år byggedes den nye viadukt. Før den tid benyttede man den smalle passage i forlængelsen af Bøgebakken. Stubbedamsvej blev udvidet i 1929 og omlagt med cementbeton. Det skete som et led i ændring af færdselsruten for biler fra viadukten ved Søndre Strandvej ad Stubbedamsvej, Trækbanen, I.L. Tvedesvej, Nygade eller Lundegade, Lappen og Nordre Strandvej. Magistraten ønskede strækningen ad den gamle strandvej fra viadukten til Stengade lukket for gennemkørsel for biler. Dette ønske var ikke alene begrundet i, at denne vejstrækning herefter måtte anses som værende overflødig for hoved-trafikken. Ønsket om lukning var navnlig dikteret af hensynet til at lede de vejfarende ind på foran nævnte "hoved-birute", der ved almenskolen løber sammen med Kongevejen og på en særdeles klar måde skiller færdslen til byen eller videre nord på. Herfra er det kørendes frie valg, om de vil køre gennem byen eller ad Trækbanen. Autoriserede ballonvejvisere blev opstillet, og en bedre ind- og udkørsel findes ikke i nogen by. Ved at følge den omtalte stykke strandvej fra viadukten til Stengade, blev de fremmede biler, der ikke ønskede at køre gennem byens gader, ledt i en fælde, som der skulle lokalt kendskab til undgå. Denne ordning affødte protest fra de næringsdrivende. De mente, at den ville skade næringslivet. Da magistraten ønskede at tage det videst mulige hensyn til alle sider, blev forslaget om lukning af det omhandlede stykke strandvej trukket tilbage. Det gjorde man for forsøgsvis kunne vise, hvordan forholdene ville udvikle sig, når bilisterne var frit stillede. Der blev dog opsat autoriserede vejvisere, der skulle.... (Der mangler tekst)

Kilde: Lokalarkivet, Helsingør Kommune.

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 * 3000 Helsingør
 * Navngivet af Helsingør Byråd i 1901.
-* I området syd for Helsingør lå flere damme til forsyning af Helsingør med fersk vand. Først lå Trykkerdammen, derefter Store og Lille Sidseldam og Store og Lille Stubbedam. En lille del af den gamle Stubbedam eksisterer forr og efterår som en "eng" i parkområdet mellem Kongevejen og Stubbedamsvej. Stedet er skøjtebanen i "Smørhullet". Indtil anlæggelsen af Kystbanen kom man til Helsingør med Den Nordsjællanske Jernbane. Sporene var beliggende på den nuværende Stubbedamsvej og endestationen var Boliggården på Trækbanen.
+* I området syd for Helsingør lå flere damme til forsyning af Helsingør med fersk vand. Først lå [[Trykkerdammen]], derefter [[Sidseledam | Sidseledammene]], Store og Lille Sidseldam og [[Stubbedam | Stubbedammene]], Store og Lille Stubbedam. En lille del af den gamle Stubbedam, kaldet "Smørhullet", ligger forår og efterår som en "eng" i mellem [[Kongevejen]] og Stubbedamsvej. Parkområdet, som er en del af ”[[Kong Peders Park]]”, er gennem årene blevet anvendt til skøjtebane, når vejret var til det. Indtil anlæggelsen af [[Kystbanen]], kom man til Helsingør med [[Nordbanen]], kaldet '''”Den Nordsjællandske Jernbane”'''. Sporene var beliggende på den nuværende Stubbedamsvej, og [[Helsingør Banegaard - den ældste | endestationen]] er den nuværende Boliggården på [[Trækbanen]].
-Stubbedamsvej er altså anlagt på det nedlagte jernbaneterræn, men det gik langsomt. Det begyndte med strækningen mellem Kongevejen og Flynderborgvej omkring 1901, da vejen fik sit navn og derefter videre mod syd, hvor den omkring 1930 blev ført helt igennem tilNørrevej og Strandvejen Vejen blev anlagt på borgmester Peder Christensens initiativ i årene 1931 1934 .
-* Navnet Burmannsvej foreslået af byrådsmedlem Kempel, som ændringsforslag blev ikke vedtaget på byraadsmødet den 19. september 1901. På Flynderborgvej nummer ni ligger "Burmannshus" som måske kan forbindets med det foreslåede navn. Stubbedamsvej blev i 1939 forlænget frem til strandvejen, idet år byggedes den nye viadukt. Før den tid benyttede man den smalle passage som var i forlængelsen af Bøgebakken. Efter at Stubbedamsvejen i 1929 var udvidet og omlagt med cementbeton som led i færdselsruten for biler fra viadukten ved Søndre Strandvej ad Stubbedamsvej, Trækbanen, I.L.Tvdesvej, Nygade eller Lundegade, Lappen og Nodre Strandvej ønskede Magistraten strækningen ad den gamle Strandvej fra viadukten til Stengade lukket for gennemkørsel for biler.   Dette ønske var ikke alene begrundet i, at denne vejstrækning herefter måtte anses som værende overflødigt for hovedtrafik, men ønsket om lukning var navnlig dikteret af hensyn til at lede de vejfarende indpå forannævnte hovedbirute, der ved almenskolen løber sammen medKongevejen og på særdeles klar måde skille færdselen til byen elle videre nord på efter de kørendes frie valg, om de vil køre gennem byen eller ad Trækbanen. Autoriserede Ballonvejvisere blev opstillet og bedre ind- og udkørsel findes ikke i nogen by.   Ved at følge den omtalte stykke strandvej fra Viadukten til Stengade, blev de fremmede biler, der ikke ønskede at køre gennem byens gader, ledet i en fælde, som der skulle lokalkendskab til at finde ud af.   Men så mødte næringsdrivende op med protest imod denne ordning, som formentes at skade næringslivet, og da magistraten  grene vil tage det videst muligt hensyn til alle siderr, blev forslaget om lukning af det omhandlede stykke Strandvej trukket tilbage, for at man forsøgsvis kunne vise, hvorledes forholdene ville udvikle sig, når bilisterne var frit stillede. Der blev dog opsat autoriserede vejvisere, der skulle.... (Der mangler tekst)
+Stubbedamsvej er altså anlagt på det nedlagte jernbaneterræn, men anlæggelsen tog sin tid. Det begyndte med strækningen mellem Kongevejen og [[Flynderborgvej]] omkring 1901, da vejen fik sit navn og derefter videre mod syd, hvor den omkring 1930 blev ført helt igennem til [[Nørrevej]] og [[Strandvejen]]. Vejen blev anlagt på initiativ af borgmester [[Peder Christensen]] i årene 1931-1934.
+* Navnet Burmannsvej, foreslået af byrådsmedlem Kempel, blev som ændringsforslag ikke vedtaget på byraadsmødet den 19. september 1901. På Flynderborgvej nr. 9 ligger "Burmannshus", som måske kan forbindes med det foreslåede navn. Stubbedamsvej blev i 1939 forlænget frem til [[Strandvejen]], og samme år byggedes den nye viadukt. Før den tid benyttede man den smalle passage i forlængelsen af [[Bøgebakken]]. Stubbedamsvej blev udvidet i 1929 og omlagt med cementbeton. Det skete  som et led i ændring af færdselsruten for biler fra viadukten ved [[Søndre Strandvej]] ad Stubbedamsvej, Trækbanen, [[I.L. Tvedesvej]], [[Nygade]] eller [[Lundegade]], [[Lappen]] og [[Nordre Strandvej]]. Magistraten ønskede strækningen ad den gamle strandvej fra viadukten til [[Stengade]] lukket for gennemkørsel for biler. Dette ønske var ikke alene begrundet i, at denne vejstrækning herefter måtte anses som værende overflødig for hoved-trafikken. Ønsket om lukning var navnlig dikteret af hensynet til at lede de vejfarende ind på foran nævnte "hoved-birute", der ved almenskolen løber sammen med Kongevejen og på en særdeles klar måde skiller færdslen til byen eller videre nord på. Herfra er det kørendes frie valg, om de vil køre gennem byen eller ad Trækbanen. Autoriserede ballonvejvisere blev opstillet, og en bedre ind- og udkørsel findes ikke i nogen by. Ved at følge den omtalte stykke strandvej fra viadukten til Stengade, blev de fremmede biler, der ikke ønskede at køre gennem byens gader, ledt i en fælde, som der skulle lokalt kendskab til undgå. Denne ordning affødte protest fra de næringsdrivende. De mente, at den ville skade næringslivet. Da magistraten ønskede at tage det videst mulige hensyn til alle sider, blev forslaget om lukning af det omhandlede stykke strandvej trukket tilbage. Det gjorde man for forsøgsvis kunne vise, hvordan forholdene ville udvikle sig, når bilisterne var frit stillede. Der blev dog opsat autoriserede vejvisere, der skulle.... (Der mangler tekst)
 * Kilde: Lokalarkivet, Helsingør Kommune.
 [[Kategori:Gader og veje]]