Forskel mellem versioner af "Trækbanen"
Fra Helsingør Leksikon
| (10 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Billede: | + | [[Billede:Traekbanen.jpg|right|thumb|250px| |
| − | Trækbanen som der så ud, da der var en | + | Trækbanen som der så ud, da der var en trækbane]] |
* 3000 Helsingør | * 3000 Helsingør | ||
* Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” | * Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” | ||
* Trækbanen er navnet på vejstykket mellem [[Kongevejen]] og [[Rosenkildevej]]. | * Trækbanen er navnet på vejstykket mellem [[Kongevejen]] og [[Rosenkildevej]]. | ||
| − | * Navnet skyldes den hestetrækbane, der var anlagt i forlængelse af Den Nordsjællandske Jernbane, der var åbnet i juni 1864 | + | * Navnet skyldes den hestetrækbane, der var anlagt i forlængelse af '''Den Nordsjællandske Jernbane''', der var åbnet i juni 1864. Den gik fra København over Hellerup, Lyngby og Birkerød til Hillerød, hvorfra banestrækningen stort set var identisk med den nuværende [[Nordbanen|Nordbane]] til Snekkersten. Den gamle [[Helsingør Banegaard - den ældste | banegård]] i Helsingør lå ved [[Kongevejen]], lige overfor den nuværende [[Herluf Trolles Vej]]. |
Hvis de rejsende ville videre ned til byen og havnen, måtte de enten gå eller lade sig befordre med almindelig hestevogn. | Hvis de rejsende ville videre ned til byen og havnen, måtte de enten gå eller lade sig befordre med almindelig hestevogn. | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Jernbanegodset derimod kunne fortsætte med hestetrukne godsvogne på skinner ad hestetrækbanen, der via den nuværende Trækbanen og [[I.L. Tvedes Vej]] fortsatte ned gennem den smalle [[Kongensgade]] til [[Allégade]], hvor der var anbragt en drejeskive. Herfra kunne godsvognene skubbes videre ad Havnegade til havnen og det store toldbodpakhus. Selv om vognene var forspændt store, kraftige arbejdsheste, var det kun med møje og besvær, at de kunne klare de tunge godsvogne, og ofte skete der afsporinger. | Jernbanegodset derimod kunne fortsætte med hestetrukne godsvogne på skinner ad hestetrækbanen, der via den nuværende Trækbanen og [[I.L. Tvedes Vej]] fortsatte ned gennem den smalle [[Kongensgade]] til [[Allégade]], hvor der var anbragt en drejeskive. Herfra kunne godsvognene skubbes videre ad Havnegade til havnen og det store toldbodpakhus. Selv om vognene var forspændt store, kraftige arbejdsheste, var det kun med møje og besvær, at de kunne klare de tunge godsvogne, og ofte skete der afsporinger. | ||
| − | I 1880 foreslog man derfor at erstatte hestene med et lokomotiv. I 1898, efter at Kystbanen var anlagt, foreslog byrådet, at den tidligere hestetrækbane, der nu benyttedes som almindelig vej, benævntes J.L. Tvedes Allé. Navnet blev det nuværende I.L. Tvedes Vej, men da man stadig kaldte vejstrækningen Trækbanen eller Trækbanevejen, vedtog byrådet i 1924 at kalde strækningen mellem Kongevejen og Rosenkildevej for Trækbanen. | + | I 1880 foreslog man derfor at erstatte hestene med et lokomotiv. I 1898, efter at [[Kystbanen]] var anlagt, foreslog byrådet, at den tidligere hestetrækbane, der nu benyttedes som almindelig vej, benævntes J.L. Tvedes Allé. Navnet blev det nuværende I.L. Tvedes Vej, men da man stadig kaldte vejstrækningen Trækbanen eller Trækbanevejen, vedtog byrådet i 1924 at kalde strækningen mellem Kongevejen og [[Rosenkildevej]] for Trækbanen. |
* Trækbanen 4. "Bethesda" tilhører Kirkelig Forening for Indre Mission. Opført 1902. | * Trækbanen 4. "Bethesda" tilhører Kirkelig Forening for Indre Mission. Opført 1902. | ||
| + | * Trækbanen 7. Her blev byens elektricitetværk anlagt i 1911. I dag er bygningen omdannet til [[Musikhuset Elværket]]. | ||
| + | * Trækbanen 16. Den gamle [[Helsingør Banegaard - den ældste | banegårdsbygning]] fungerede i en årrække som børneinstitution og senere som hovedkontor for Helsingør Boligselskab, nu Boliggården. | ||
{| class="wikitable" border=0 | {| class="wikitable" border=0 | ||
Nuværende version fra 24. jul 2018, 10:48
- 3000 Helsingør
- Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
- Trækbanen er navnet på vejstykket mellem Kongevejen og Rosenkildevej.
- Navnet skyldes den hestetrækbane, der var anlagt i forlængelse af Den Nordsjællandske Jernbane, der var åbnet i juni 1864. Den gik fra København over Hellerup, Lyngby og Birkerød til Hillerød, hvorfra banestrækningen stort set var identisk med den nuværende Nordbane til Snekkersten. Den gamle banegård i Helsingør lå ved Kongevejen, lige overfor den nuværende Herluf Trolles Vej.
Hvis de rejsende ville videre ned til byen og havnen, måtte de enten gå eller lade sig befordre med almindelig hestevogn.
Jernbanegodset derimod kunne fortsætte med hestetrukne godsvogne på skinner ad hestetrækbanen, der via den nuværende Trækbanen og I.L. Tvedes Vej fortsatte ned gennem den smalle Kongensgade til Allégade, hvor der var anbragt en drejeskive. Herfra kunne godsvognene skubbes videre ad Havnegade til havnen og det store toldbodpakhus. Selv om vognene var forspændt store, kraftige arbejdsheste, var det kun med møje og besvær, at de kunne klare de tunge godsvogne, og ofte skete der afsporinger.
I 1880 foreslog man derfor at erstatte hestene med et lokomotiv. I 1898, efter at Kystbanen var anlagt, foreslog byrådet, at den tidligere hestetrækbane, der nu benyttedes som almindelig vej, benævntes J.L. Tvedes Allé. Navnet blev det nuværende I.L. Tvedes Vej, men da man stadig kaldte vejstrækningen Trækbanen eller Trækbanevejen, vedtog byrådet i 1924 at kalde strækningen mellem Kongevejen og Rosenkildevej for Trækbanen.
- Trækbanen 4. "Bethesda" tilhører Kirkelig Forening for Indre Mission. Opført 1902.
- Trækbanen 7. Her blev byens elektricitetværk anlagt i 1911. I dag er bygningen omdannet til Musikhuset Elværket.
- Trækbanen 16. Den gamle banegårdsbygning fungerede i en årrække som børneinstitution og senere som hovedkontor for Helsingør Boligselskab, nu Boliggården.
