Forskel mellem versioner af "Søbækgaard, Mørdrup"
(Kategori tilføjet) |
|||
| (13 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Den gård i [[Mørdrup]], der blev kendt under navnet '''Søbækgaard''', lå oprindelig i selve Mørdrup Landsby og havde da navnet '''Højagergaard'''. Gården var en af de oprindelige gårde i Mørdrup og havde oprindeligt hørt til [[Krogerup Gods]]. I 1806 solgtes ejendommen til selveje. I 1910 da gården ejedes af Peter Fr. Mortensen brændte gården. Mortensen ønskede ikke at genopbygge gården på samme sted, men flyttede den ud af landsbyen og placerede den længere mod øst ved den daværende Mørdrupvej (nuv. Fredensvej). | + | Den gård i [[Mørdrup]], der blev kendt under navnet '''Søbækgaard''', lå oprindelig i selve Mørdrup Landsby og havde da navnet '''[[Højagergaard]]'''. Gården var en af de oprindelige gårde i Mørdrup og havde oprindeligt hørt til [[Krogerup Gods]]. I 1806 solgtes ejendommen til selveje. I 1910 da gården ejedes af Peter Fr. Mortensen brændte gården. Mortensen ønskede ikke at genopbygge gården på samme sted, men flyttede den ud af landsbyen og placerede den længere mod øst ved den daværende Mørdrupvej (nuv. Fredensvej). |
| − | [[Billede:Søbækgaard-Avlsgaard.jpg|right|thumb|Søbækgaard som den så ud omkring 1923. Ved indkørslen skimtes daværende bestyrer Harding Rieffesthal.]] | + | [[Billede:Søbækgaard-Avlsgaard.jpg|right|thumb|250px|Søbækgaard som den så ud omkring 1923. Ved indkørslen skimtes daværende bestyrer Harding Rieffesthal. Vejen i forgrunden er den nuværende Fredensvej.]] |
| − | Da [[Gunnar Aage Hagemann]] i 1916-17 opkøbte ejendommen sammen med andre jorder i Mørdrup-området, lod han avlsgården ombygge ved arkitekt Sven Risom, og samme arkitekt fik til opgave at opføre en helt ny hovedbygning til gården. Det blev ikke blot et almindelige stuehus, men et helt palæ - den ejendom, som endnu i dag | + | Da [[Gunnar Aage Hagemann]] i 1916-17 opkøbte ejendommen sammen med andre jorder i Mørdrup-området, lod han avlsgården ombygge ved arkitekt Sven Risom, og samme arkitekt fik til opgave at opføre en helt ny hovedbygning til gården. Det blev ikke blot et almindelige stuehus, men et helt palæ - den ejendom, som endnu i dag kendes som Søbækgaard. Det var således G.A. Hagemann, der omdøbte gården til Søbækgaard - ved en tinglysning, der fremover hæftede dette nye lokalnavn til de jorder, Hagemann havde købt op. Navnet er siden blevet benyttet en del bl.a. i forbindelse med byggeriet af Den hvide By, som ligger på gårdens tidligere jorder. På den modsatte side af nuv. Mørdrupvej opkøbte Hagemann også et ældre husmandssted, "Mariehøj" på [[Mørdrupvej 74]], som han lod ombygge til portner- og chaufførbolig. |
Familien Hagemann kom dog ikke til at benytte palæet som bolig i større omfang. Familien bosatte sig i Skåne, men ejede fortsat både palæ og avlsgård. Sidstnævnte blev drevet af forskellige bestyrere, medens palæet blev udlejet. I 1930'erne ændredes navnet til '''Belvedere''', idet huset anvendtes som herregårdspensionat. | Familien Hagemann kom dog ikke til at benytte palæet som bolig i større omfang. Familien bosatte sig i Skåne, men ejede fortsat både palæ og avlsgård. Sidstnævnte blev drevet af forskellige bestyrere, medens palæet blev udlejet. I 1930'erne ændredes navnet til '''Belvedere''', idet huset anvendtes som herregårdspensionat. | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
| − | Kresten Tommerup: Mosebyen | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06500382 Kresten Tommerup: Mosebyen: registrant for Mørdrup landsby 1986] |
| − | Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004 | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26017696 Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004] |
| − | |||
| − | Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007) | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A89622816 Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007)] |
| + | |||
| + | [[Kategori: Gårde]] | ||
| + | |||
| + | [[Kategori:Boligområder]] | ||
Nuværende version fra 31. okt 2017, 09:51
Den gård i Mørdrup, der blev kendt under navnet Søbækgaard, lå oprindelig i selve Mørdrup Landsby og havde da navnet Højagergaard. Gården var en af de oprindelige gårde i Mørdrup og havde oprindeligt hørt til Krogerup Gods. I 1806 solgtes ejendommen til selveje. I 1910 da gården ejedes af Peter Fr. Mortensen brændte gården. Mortensen ønskede ikke at genopbygge gården på samme sted, men flyttede den ud af landsbyen og placerede den længere mod øst ved den daværende Mørdrupvej (nuv. Fredensvej).
Da Gunnar Aage Hagemann i 1916-17 opkøbte ejendommen sammen med andre jorder i Mørdrup-området, lod han avlsgården ombygge ved arkitekt Sven Risom, og samme arkitekt fik til opgave at opføre en helt ny hovedbygning til gården. Det blev ikke blot et almindelige stuehus, men et helt palæ - den ejendom, som endnu i dag kendes som Søbækgaard. Det var således G.A. Hagemann, der omdøbte gården til Søbækgaard - ved en tinglysning, der fremover hæftede dette nye lokalnavn til de jorder, Hagemann havde købt op. Navnet er siden blevet benyttet en del bl.a. i forbindelse med byggeriet af Den hvide By, som ligger på gårdens tidligere jorder. På den modsatte side af nuv. Mørdrupvej opkøbte Hagemann også et ældre husmandssted, "Mariehøj" på Mørdrupvej 74, som han lod ombygge til portner- og chaufførbolig.
Familien Hagemann kom dog ikke til at benytte palæet som bolig i større omfang. Familien bosatte sig i Skåne, men ejede fortsat både palæ og avlsgård. Sidstnævnte blev drevet af forskellige bestyrere, medens palæet blev udlejet. I 1930'erne ændredes navnet til Belvedere, idet huset anvendtes som herregårdspensionat.
Københavns Kommune overtog huset i 1943 og indrettede det herefter til institution for unge piger. Fra den tid blev stedet kendt som "Pigehjemmet" - en betegnelse, som kun var aktuel frem til 1956, da institutionen blev ændret til Husholdningsskole. Under ledelse af skolens leder gennem mange år, Else Holgersen moderniseredes skolens drift og i 1979 blev skolen ændret til en kombineret familie- og ungdomsinstitution. 10 år senere lukkede institutionen og derpå stod huset tomt frem i flere år inden det blev indrettet il boliger.
Avlsgården, som havde adresse på Fredensvej var på det tidspunkt allerede blevet revet ned. Det skete i 1986, hvorefter arealet blev bebygget med ældreboliger.
Litteratur
Kresten Tommerup: Mosebyen: registrant for Mørdrup landsby 1986
Jørgen Christensen: Den hvide By med de røde tage, 2004
Else Holgersen: Husholdningsskolen i Mørdrup (Helsingør Kommunes Museers Årbog, 2006, 2007)