Forskel mellem versioner af "Sophie Brahes Gade"
(→En ny bydel: Justering) |
(→En ny bydel: Mere justering) |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
===En ny bydel=== | ===En ny bydel=== | ||
| − | Et hel nyt boligkvarter opstod mellem Kronborg og ”byens udstræde”, og Sophie Brahes Gade var hermed ikke udstræde længere. Den nye renæssancebebyggelse lå imellem Kronborg og Sophie Brahes Gade, i det område man kaldte [[Sanden]]. Boliger i den bydel, der lå i nærheden af Kronborg var meget attraktive. Her slog velstillede fok sig ned, og at området blev betegnet som ”Lille Amsterdam” skyldes formentlig en dominans af folk af nederlandsk herkomst. Strædet mellem [[Stengade]] og stranden kom til at hedde Færgestræde og blev tilsyneladende så benyttet, at den blev kaldt Store Færgestræde. Strandgaden, siden med det officielle navn [[Strandgade]] (tidligere Strand Stræde), blev først til stræde under Christian 4. i 1600-tallet. Bebyggelse på den østlige side mod stranden blev | + | Et hel nyt boligkvarter opstod mellem Kronborg og ”byens udstræde”, og Sophie Brahes Gade var hermed ikke udstræde længere. Den nye renæssancebebyggelse lå imellem Kronborg og Sophie Brahes Gade, i det område man kaldte [[Sanden]]. Boliger i den bydel, der lå i nærheden af Kronborg var meget attraktive. Her slog velstillede fok sig ned, og at området blev betegnet som ”Lille Amsterdam” skyldes formentlig en dominans af folk af nederlandsk herkomst. Strædet mellem [[Stengade]] og stranden kom til at hedde Færgestræde og blev tilsyneladende så benyttet, at den blev kaldt Store Færgestræde. Strandgaden, siden med det officielle navn [[Strandgade]] (tidligere Strand Stræde), blev først til stræde under Christian 4. i 1600-tallet. Bebyggelse på den østlige side mod stranden blev påbegynd. Også [[Bymuren i Helsingør | bymuren]] kom til, rejst på kongens ordre. |
Byen blomstrede i disse år lige indtil [[Karl Gustavkrigene | Karl Gustav-krigene]]. Det blev begyndelsen til nedgangstider, som kom til at præge de næste små hundrede år. | Byen blomstrede i disse år lige indtil [[Karl Gustavkrigene | Karl Gustav-krigene]]. Det blev begyndelsen til nedgangstider, som kom til at præge de næste små hundrede år. | ||
Versionen fra 5. mar 2017, 14:02
- 3000 Helsingør
- Navngivet af Helsingør Byråd i 1966. Sophie Brahes Gade er den vedtagne og officielle form. I trykt materiale ses ofte formen Sophie Brahesgade med to stavelser i stedet for tre. Gaden blev indtil 1966 kaldt Sofiegade.
- Sophie Brahes Gade er opkaldt efter (1556 1643), dansk adelsdame og søster til astronomen Tyge Brahe. Efter et tvangsægteskab giftede hun sig af kærlighed med Erik Lunge, alkymist og videnskabsmand. Hun havde fået en lige så god uddannelse som broderen og opfattedes som en af sin tids mest lærde kvinder. Efter et langt liv slog hun sig ned i sit byhus, hvor hun boede fra 1615-1643. Hun døde her, men er begravet i slægtens krypt i Skåne.
Byens udstræde
”Byens Udstræde, som løber mod Sanden”, betegnede man så sent som i 1575-tallet Sophie Brahes Gade. Udstræde kaldte man et stræde, som går langs bygrænsen og som regel kun er bebygget på den ene side. I slutningen af 1500-tallet begyndte der for alvor at komme vækst til Helsingør. Antallet af skibe, der skulle betale Øresundstold, steg støt og roligt, men ikke mindst af opførelsen af Kronborg satte skub i udviklingen. Mange mennesker, ikke mindst mange udlændinge, kom til byen. Frederik 2. ville opføre et prægtigt renæssanceslot til erstatning for den gamle og utidssvarende borg Krogen.
En ny bydel
Et hel nyt boligkvarter opstod mellem Kronborg og ”byens udstræde”, og Sophie Brahes Gade var hermed ikke udstræde længere. Den nye renæssancebebyggelse lå imellem Kronborg og Sophie Brahes Gade, i det område man kaldte Sanden. Boliger i den bydel, der lå i nærheden af Kronborg var meget attraktive. Her slog velstillede fok sig ned, og at området blev betegnet som ”Lille Amsterdam” skyldes formentlig en dominans af folk af nederlandsk herkomst. Strædet mellem Stengade og stranden kom til at hedde Færgestræde og blev tilsyneladende så benyttet, at den blev kaldt Store Færgestræde. Strandgaden, siden med det officielle navn Strandgade (tidligere Strand Stræde), blev først til stræde under Christian 4. i 1600-tallet. Bebyggelse på den østlige side mod stranden blev påbegynd. Også bymuren kom til, rejst på kongens ordre.
Byen blomstrede i disse år lige indtil Karl Gustav-krigene. Det blev begyndelsen til nedgangstider, som kom til at præge de næste små hundrede år.
En bydel forsvandt
Svenskerne slog lejr på Grønnehave under belejringen af belejring af Kronborg. Begivenhederne kom således ubehagelig tæt på ”Lille Amsterdam” i 1658, og de varede fra 17. august indtil Kronborg overgav sig d. 06. september. Bebyggelsen blev ødelagt og blev aldrig genopbygget, som man kan læse om i artiklen om ”Sanden”, nævnt for afsnittet oven. Fra den tid blev Sophie Brahes Gade atter kaldt for Udstræde og blev beboet af småkårsfolk.
”Mellem kirkerne”
Området mellem Stengade og Hestemøllestræde mod Sct. Anna Gade bestod af kirkegården ”Sankt Olai Urtegaard”. I udkanten af dette område opførtes småhuse, som blev benyttet som tjenesteboliger. Huset i nr. 11 var fra starten bolig for klokkeren i Skt. Olai Kirke. Dele af ejendommen går antagelig tilbage til den bolig, som kirken byggede til Klokker Peder Nielsen i 1588. Det var også her at latinskolen lå i katolsk tid. Kirken solgte ejendommen til skolevæsenet i 1820. Den nordligste del af huset i nr. 9 blev anvendt som bolig for graveren ved Skt. Olai Kirke.
Gennem tiderne har der været mange varianter i navngivningen af strædet, som senere blev til en gade Generelt har der i forbindelse med navne på gader og stræder igennem 1500- og 1600-tallet været en udtalt tendens til at navngive dem med flere forskellige personnavne på samme strækning, når de blev afbrudt af sidegader. Her blev ejerne af hjørnegårdene bestemmende for navnet. Det fører for vidt at gennemgå alle navne her, men kan uddybes i Kenno Pedersens gennemgang af Sophie Brahes Gade, nævnt under Litteratur.
Det blev således Sophie Brahe, som lagde navn til og som efterhånden blev det dominerende. Det blev anvendt op til 1720’erne fastholdtes siden som det navn, man simpelthen brugte. Navnet ændrede sig også til gade fremfor stræde. Stræder betegnede som hovedregel byens mindre gader i modsætning til hovedstrøgene som eksempelvis Stengade og Sct. Anna Gade. Det var dog sådan, at Sofiegade, eller Sophie Brahes Gade, og Hestemøllestræde i 1700-tallet anvendtes i flæng, således at den nuværende betegnelse blev entydig og omfattede hele længden til Stengade fra 1800-tallet.
Det nuværende navn med baggrund i Sophie Brahe kan og har rummet mange varianter: Sofiegade, Sofiegaden, Sofiesgade, Sofiesgaden og samtlige varianter med navnet Sofie stavet med ph i stedet for med et f, som man gør det nu. Det er derfor praktisk at have en vedtaget og officiel form for gadenavnet.
Sophie Brahes Gaard
På hjørnet af Sophie Brahes Gade (tidligere nr. 8-10) og Hestemøllestræde (tidligere nr. 12) mod sydøst, lå Sophie Brahes store renæssancegård. Med udgangspunkt i denne gård dannede Øresundsforeningen, kaldet ”klubben”, sit store bygningskompleks. Øresundsforeningen var et samlingssted for fok fra det bedre borgerskab til kulturelt- og socialt samvær. En voldsom brand ødelagde d. 04. december 1860 den store bygning, og Øresundforeningen flyttede efter 1860 til førstesalen i Strandgade 93. Brandtomten blev overtaget af og Wiibroes Bryggeri. En gradvis udflytning af Wiibroe til Klostermosevej foregik fra 1967 med afslutning i 1985.
”Bryggergården”
I 1986 blev ejendommen overtaget af Pensionskassen for Sygeplejerske, og de gamle bygninger blev revet ned. Et byggeri på 50 boliger blev opført langs Sophie Brahes Gade (nr. 8-48), Hestemøllestræde og Havnegade. En karrébebyggelse, ”Bryggergården”, fremstår som en form for byhuse. Boligerne stod klar til indflytning d. 01. marts 1991. Ud for Sct. Olai Gade er der en passage mellem to boligblokke til Havnegade, og det er medvirkende til at binde byen og havneområdet sammen. Hele bebyggelsen anses for at være et vellykket indslag i nyere tids byggeri i byen, og det er på nænsomt vis tilpasset omgivelserne.
Blandet byggeri og brændselsforhandler
Bebyggelsen i dag er en blanding af gammelt og nyt uden det helt store særpræg. De fleste bygninger er opført i 1800-tallet. Sophie Brahes Gade nr. 8-48 er omtalt oven for. Ligeledes to tjenesteboliger, nemlig nr. 9 og 11. Den ældste bygning i nr. 6 stammer i sin oprindelige del fra omkring 1732, men er ændret i flere omgange siden da. På denne adresse holdt brændselsforhandlere til i første del af 1900-tallet, først Alf. Christensen og siden Kaas og Sørensen. Denne virksomhed havde en omfattende handel med kul og koks sideløbende med brændselsfirmaet Wright og Svendsen med adressen Stengade 83. De to virksomheders handel med kul og koks foregik på den store kulplads ud mod Havnegade. Wright og Svendsen lukkede omkring 1970 som den sidste af de to virksomheder. Den store lossekran, siloer og hvad der nu ellers hørte til, blev i løbet af 1970’erne fjernet. Pladsen blev udlagt til parkeringspladser og navngivet Kulpladsen.
Litteratur
Torben Bill-Jessen: Helsingørs Skt. Olai Kirke i 450 år. (FAHS. 2009. Nr. 2)