Forskel mellem versioner af "Bjergegade"
Fra Helsingør Leksikon
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Bjergegade-ca.-1904.jpg|right|thumb|250px|Bjergegade set fra hjørnet af Stengade omkring 1905. Bygningen til højre i billedet (over for Hotel Øresund) blev revet ned i 1961 og gav plads til ejendommen som bl.a. huser Den Danske Bank]] | [[Billede:Bjergegade-ca.-1904.jpg|right|thumb|250px|Bjergegade set fra hjørnet af Stengade omkring 1905. Bygningen til højre i billedet (over for Hotel Øresund) blev revet ned i 1961 og gav plads til ejendommen som bl.a. huser Den Danske Bank]] | ||
− | Bjergegade er sammen med Fiolgade, [[Stjernegade]] og Sct. Anna Gade en af de fire nord-syd gående gader, der stammer tilbage til middelalderen. Fra samme tid er de tre øst-vest gående gader [[Stengade]], [[Sct. Olai Gade]] og [[Sudergade]]. | + | * 3000 Helsingør. |
+ | * Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” | ||
+ | |||
+ | * Bjergegade er sammen med Fiolgade, [[Stjernegade]] og Sct. Anna Gade en af de fire nord-syd gående gader, der stammer tilbage til middelalderen. Fra samme tid er de tre øst-vest gående gader [[Stengade]], [[Sct. Olai Gade]] og [[Sudergade]]. | ||
Bjergegade var en livlig færdselsåre opdelt i tre forskellige sektioner: den sydligste del var præget af Stengade-miljøet, den mellemste strækning af forskellige håndværksgårde, og det øverste stykke mellem Kampergade og Kongensgade blev kaldt "Bjerget". Man kunne således bo "På Bjerget", "Oven Bjerget" eller "Neden Bjerget". | Bjergegade var en livlig færdselsåre opdelt i tre forskellige sektioner: den sydligste del var præget af Stengade-miljøet, den mellemste strækning af forskellige håndværksgårde, og det øverste stykke mellem Kampergade og Kongensgade blev kaldt "Bjerget". Man kunne således bo "På Bjerget", "Oven Bjerget" eller "Neden Bjerget". | ||
Linje 7: | Linje 10: | ||
Bjergegades sydligste del - fra Stengade til Sudergade (eller kun til Sct. Olai Gade?) - blev gågade i 1967. | Bjergegades sydligste del - fra Stengade til Sudergade (eller kun til Sct. Olai Gade?) - blev gågade i 1967. | ||
+ | * Bjergegade 30. Eckhardts Stiftelse. Stiftet 1837. Oprindelig beregnet for trængende enker og ugifte døtre af borgerstanden, men især Købmandsstanden i Helsingør. I dag almene boliger. | ||
[[Billede:Bjergegade-mod-torvet.jpg|right|thumb|250px|Et kig gennem Bjergegade omkring 1900. Den lave hvide bygning til højre på hjørnet af Bjergegade og Sct. Olai Gade blev revet ned i 1906 for at give plads til en større ejendom]] | [[Billede:Bjergegade-mod-torvet.jpg|right|thumb|250px|Et kig gennem Bjergegade omkring 1900. Den lave hvide bygning til højre på hjørnet af Bjergegade og Sct. Olai Gade blev revet ned i 1906 for at give plads til en større ejendom]] |
Nuværende version fra 7. feb 2016, 12:44
- 3000 Helsingør.
- Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
- Bjergegade er sammen med Fiolgade, Stjernegade og Sct. Anna Gade en af de fire nord-syd gående gader, der stammer tilbage til middelalderen. Fra samme tid er de tre øst-vest gående gader Stengade, Sct. Olai Gade og Sudergade.
Bjergegade var en livlig færdselsåre opdelt i tre forskellige sektioner: den sydligste del var præget af Stengade-miljøet, den mellemste strækning af forskellige håndværksgårde, og det øverste stykke mellem Kampergade og Kongensgade blev kaldt "Bjerget". Man kunne således bo "På Bjerget", "Oven Bjerget" eller "Neden Bjerget".
Bjergegades sydligste del - fra Stengade til Sudergade (eller kun til Sct. Olai Gade?) - blev gågade i 1967.
- Bjergegade 30. Eckhardts Stiftelse. Stiftet 1837. Oprindelig beregnet for trængende enker og ugifte døtre af borgerstanden, men især Købmandsstanden i Helsingør. I dag almene boliger.
| |||
| |||
|
Litteratur
Historiske huse i Helsingør 1973. Udgivet af Nationalmuseet. Kbh., 1973