Forskel mellem versioner af "Bjergegade"
Fra Helsingør Leksikon
Linje 2: | Linje 2: | ||
* 3000 Helsingør. | * 3000 Helsingør. | ||
+ | * Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.” | ||
+ | |||
* Bjergegade er sammen med Fiolgade, [[Stjernegade]] og Sct. Anna Gade en af de fire nord-syd gående gader, der stammer tilbage til middelalderen. Fra samme tid er de tre øst-vest gående gader [[Stengade]], [[Sct. Olai Gade]] og [[Sudergade]]. | * Bjergegade er sammen med Fiolgade, [[Stjernegade]] og Sct. Anna Gade en af de fire nord-syd gående gader, der stammer tilbage til middelalderen. Fra samme tid er de tre øst-vest gående gader [[Stengade]], [[Sct. Olai Gade]] og [[Sudergade]]. | ||
Versionen fra 19. mar 2014, 10:41
- 3000 Helsingør.
- Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”
- Bjergegade er sammen med Fiolgade, Stjernegade og Sct. Anna Gade en af de fire nord-syd gående gader, der stammer tilbage til middelalderen. Fra samme tid er de tre øst-vest gående gader Stengade, Sct. Olai Gade og Sudergade.
Bjergegade var en livlig færdselsåre opdelt i tre forskellige sektioner: den sydligste del var præget af Stengade-miljøet, den mellemste strækning af forskellige håndværksgårde, og det øverste stykke mellem Kampergade og Kongensgade blev kaldt "Bjerget". Man kunne således bo "På Bjerget", "Oven Bjerget" eller "Neden Bjerget".
Bjergegades sydligste del - fra Stengade til Sudergade (eller kun til Sct. Olai Gade?) - blev gågade i 1967.
| |||
| |||
|
Litteratur
Historiske huse i Helsingør 1973. Udgivet af Nationalmuseet. Kbh., 1973