Strandgade 70
Denne usædvanligt velbevarede bygning i Strandgade er et af de meget gamle huse i Helsingør. Det vidner om, at man har sat en ære i at værne om præget fra fortiden. Navnet Strandgade vidner om, at strandkanten i tidligere tider lå op til denne gade.
Rådmand Davids Hus
Ejendommen blev opført 1691 i bindingsværk af Rasmus David Melvin (efternavnet ses også stavet Mellvin), søn af en skotsk indvandrer fra Dundee. Man kan bemærke det markerede bindingsværk i fire fag og det udkragede stokværk mellem stuen og etagen oven over. Selvom de tre udendørs lygter og skiltet med Rådmand Davids Hus givet er af nyere dato, er det med til at give huset et hyggeligt og gammelt præg. I dag rummer adressen en café og frokostrestaurant, og i sommerperioden er der i servering i en hyggelig gårdhave.
Indvendigt ses mange originale detaljer. Bindingsværket i de bærende vægge fremtræder meget tydeligt, og enkelte fritstående, synlige bjælker fra bindingsværket er formentlig fremkommet efter nedbrydning af vægge. Den ene væg er karakteriseret ved lodrette, brede, lysmalede træpaneler. Et ældre kasseapparat er placeret i krogen på en vindueskarm. I gulvet findes en glasplade, hvor man kan se noget af det gamle murværk i kælderen. Rester af svært drivtømmer blev fundet under kældergulvet. Man antager, at det er rester fra Christian 4.s Lappestens Batteri, som lå nord for Kronborg. Et par af de kanonkugler, som blev afskudt mod Helsingør den 30. marts i 1807 under passagen inden bombardementet i København, landede netop her, fortælles det. En af de kanonkugler fra samme tidspunkt landede også i Fenwicks Gård i Strandgade 85-87, hvor den er muret inde som ”udsmykning” i porten mod gårdsiden.
Ombygninger og tilbageførsel
Der har været ombygninger undervejs. En kvist over et af fagene blev tilbygget mellem 1736 og 1761. Et bræddehus på fire fag blev tilsvarende på et tidspunkt opført bagest i gården i ét stokværk. Det grundmurede forhus mod øst på to fag og i to etager er opført i 1780 for købmand Christian Ferslew, og i 1791 er en frontispice omtalt. Forhuset fik en lude (et skur, bygget op mod en væg) opført mod gården kort tid før 1867. Luden i to etager og med halvtag var dels opført af tømmer og brædder, dels af mur og bindingsværk. Den dag i dag fremtræder ludens egentlige bagside i bindingsværk som skillevæg i samme dimensioner som facaden med sit tidligere udseende. Så tidligt som i 1801 står huset tilbage i sin oprindelige skikkelse, og siden da er der ikke tale om væsentlige ændringer. Selve grundarealet var tidligere end 1780 udlagt som haveplads og omgivet af en ”3½ alen lang, 4 alen høj” mur med en port ud mod Strandgade (svarende til en mur på knap 2,20 meter lang og en anelse over 2½ meter høj).
Bramstræde 1-3
Et ubebygget grundareal på hjørnet af den nuværende Jernbanevej og Bramstræde 1 var i 1896 knyttet til ejendommen. Murermester Faarup lod her en fireetages hjørneejendom opføre i historicistisk stil, en stil som var karakteristisk for perioden og her med en righoldig facadedekoration. På hjørnet af Strandgade 72 og Bramstræde 3 blev opført en tilsvarende ejendom (kaldet ”Holgerhus). Bebyggelsen fra Bramstræde 1-3 hænger sammen således, at der midt i hele bygningens facade ud mod strædet er et fremspring (en pilaster) som pynt. Det afsluttes ydermere med et mindre tårn. Kenno Pedersen (se litteratur neden for) skriver, at det "Antagelig tegnet af entreprenøren selv.” (side 135).
Ejere, lejere og beboere
Igennem 1700-1800-tallet var ejendommen ejet af flere færgemænd; en enkefrue, By- og Raadstueskriver G. J. v. Deurs; fra 1782-1801 købmand Christian Ferslew; derefter købmand Jacob Eckhart samt en overlæge. Ifølge vejviseren var erhvervene i løbet af 1900-tallet enke efter en barbermester; skomagermester; barber og frisør; skotøjsreparation. Fra 1983-1992 optræder navnet Rådmand Davids Hus, først med salg af strikkegarn og fra 1993 som café.