Simon Spies Plads
- 3000 Helsingør
- Simon Spies Plads blev indviet 14. juni 1993.
Pladsen var et resultat af kommunens ønske om at renovere den trekantede plads ved Svingelport, hvor den tidligere Accisebod havde stået (nedrevet 1965), ejendommen omtales under Stengade 6.
Renoveringen blev finansieret af Simon Spies Fond, og der blev opstillet en vandkunst "Vanduret" på pladsen, som blev indrettet i form som et som amfiteater. Det var tanken, at pladsen skulle fungere som en modvægt til pladsen i modsat ende af Stengade med Løvespringvandet.
Simon Spies var født og opvokset i Helsingør, og som kuriosum kan nævnes, at hans mormor, Vilhemine Kristine Hansen (1872-1948), enke efter slagtermester Harald Simon Otto, som enke boede i Stengade 6, som dengang var slagterstiftelse.
I august 2019 blev der udført et murmaleri på pladsen. Det viser situationer fra Sundtoldsmarkedet.
På facaden mod Stengade er Simon Spies afbildet sammen med et fly fra Conair.
Debat 2022 om pladsens navn
I efteråret 2022 opstod en debat i Helsingør om, hvorvidt pladsens navn bør ændres efter de oplysninger, der er fremkommet om Simon Spies forhold til yngre piger og hans medlemsskab af Nazistpartiet.
Med den baggrund har Lars Bjørn Madsen skrevet en historisk artikel om navnet tilblivelse: Lad os lige få historien om Simon Spies Plads helt på plads!
Jeg læste med stor tilfredshed i dagens Berlingske (fredag den 23. september), at vor borgmester her gav udtryk for, at pladsen skal have sit gamle navn Svingelport tilbage. Borgmesteren opfordrer dog stadig byens borgere til at meddele deres ønske om, hvorvidt pladsen skal omdøbes, og i givet fald, hvilket navn pladsen skal have fremtidig. Her kunne det nok være interessant at få historien om navnedebatten helt på plads, og det skal jeg kort forsøge.
I januar 1993 vedtog et enigt byråd at navngive pladsen, hvor Svingelports militære vagthus og accisebod havde stået, efter Simon Spies. Der gik dog ikke lang tid før kommunens kulturudvalg med Marna Dahl Nielsen i spidsen meddelte, at de havde fået brev fra en række beboere i området, der ikke ønskede, at pladsen skulle hedde Simon Spies plads, men derimod beholde det gamle navn Svingelport, alternativt Svingelen. Kulturudvalget valgte at støtte beboerne efter at have kontaktet det daværende Helsingør Kommunes Museer for at sikre den nødvendige viden om pladsens historie og oprindelige navn. Jeg, der var faginspektør ved museerne dengang, kunne her oplyse, at pladsen ved byporten i det 16. århundrede og op til begyndelsen af det 17. århundrede kaldtes Svingelen, og herefter både Svingelen og Svingelport. Jeg bør nok lige nævne, at en svingel er en ganske gammel betegnelse for en bevægelig vejspærring, der enten kan vippe som nutidens jernbanebomme, eller drejes til siden som skovvæsenets bomme. Marna Dahl ærgrede sig således over, at kulturudvalget ikke havde kontaktet museet inden byrådet vedtog det nye navn, for havde hun kendt historien »havde jeg brokket mig«. »Jeg har intet imod Simon Spies«, understregede hun, »men jeg synes, at man skal værne mod at sælge pladser og gader i forhold til personer, der har opnået en vis berømmelse«.
Som bekendt var det Simon Spies Fondens bekostning af pladsens renovering, der havde givet anledning til navneskiftet. Den daværende direktør i fonden, Henrich Specht, blev derfor informeret om kulturudvalgets pludselige tvivl om det nye navns berettigelse, men han understregede, at det var kommunens idé at kontakte fonden om den ønskede renovering og som en beskeden tak ville ændre pladsens navn til Simon Spies Plads. Fondens bestyrelse havde anerkendt dette, og man så derfor ingen fornuftig grund til pludselig at fravige dette valg, og slet ikke, da pladsen med Peter Lundings nye vandkunst på det tidspunkt endnu ikke var blevet indviet. »Det bliver en festlig dag, og helsingoranerne kan glæde sig til deres nye plads« sagde Henrik Specht som sin sidste kommentar til sagen - og det blev vitterlig en festlig dag med besøg af selveste Janni Spies, da pladsen blev indviet senere på året.
Lars Bjørn Madsen