Jimmy Jørgensen
Kulturpris 2003
Tale i forbindelse med tildeling af Kulturpris 2003 den 10. november af Lillian Mathiesen og Dan-Gösta Larsen.
Når Jimmy ikke maler i overensstemmelse med traditioner eller kunsthistorien, er det ikke af manglende kendskab. Jimmy kender kunsthistorien ud og ind, han er indgående orienteret om malere og kunstneriske retninger. Men han er en vildtvoksende, skæv intellektuel, der har den sjældne og yderst vigtige evne at han uden besvær kan abstrahere fra alle konventioner og maleriske retninger.
Jimmy er, på trods af en, indtil videre, manglende anerkendelse, kompromisløst fortsat med at udvikle sin kunst efter sine egne retningslinier. Dette skyldes ikke en særlig stædighed eller en manglende fornemmelse for tidsånden, - for den fornemmelse har han i rigt mål, men han er bare så meget på forkant at det kan være svært at begribe, og der er tale om en meget, meget sjælden overensstemmelse mellem en mand og hans helt originale værk.
Jimmy arbejder under inddragelse af de metoder og de materialer som han anser for nødvendige for at kunne udtrykke præcis det han vil! Og han udtrykker sig i alt hvad der omgiver ham, - lige fra malerierne og de helt originale, med nedsmeltede lakplader og springvand forsynede, skumplastskulpturer, over hans bemalede indbo til de helt personlige kreationer af sprøjtemalede skjorter til festlig brug.
Det slående og kostbare træk ved Jimmy er hans fuldstændige kunstneriske frihed og ærlighed som han værner om som en livsbetingelse, koste hvad det vil, - og han har gjort op med omkostningerne!
Som alle store kunstnere producerer Jimmy en del værker af diskutabel værdi, de står som færdige billeder, men skal måske snarere forstås som mentale notater! - Og så kommer der ind imellem disse betagende ting der fremstår som fuldendte mesterværker!
Jimmy kender ikke til at lefle eller rette ind, han skaber, som det også er karakteristisk for virkelig store malere, direkte fra hjertet, - salgbart eller ej! Hans malerier lander på lærrederne uden forudgående eller efterfølgende højtidelig vurdering af smag eller salgbarhed, og vil ingen købe dem, så står de så udmærket på hans eget lager og venter, - og der står en stor del af tyve års produktion!
Men heldigvis befinder Jimmys malerier sig ikke på lageret hele tiden! Han udstiller lige så flittigt og generøst som han maler, og han har konstant tre-fire udstillinger hængende i virksomheder og kunstforeninger rundt omkring i landet.
Retfærdigvis har hans billeder da også fundet vej til et par censurerede udstillinger: Kunstnernes Påskeudstilling og Hvidovre Censurerede Udstilling, begge i år 2000, - ”det år malede jeg skidegodt.”
Jimmy bør høste anerkendelse for hans fastholdelse af kunstnerens ret og pligt til at skabe på de betingelser der er hans, og dermed hans vedholdende konfrontation af os og vore fordomme om hvad kunst og maleri skal handle om.
Jimmys kunst står som et permanent åbent tilbud der, hvis man er villig og moden til det, kan medvirke til at åbne verden en lille smule mere. Helsingør 10/11 2003
Eksternt link
Jimmy Jørgensen født 1962 den 28 December. Han boede på Hamlets Vænge og flyttede derefter til Vapnagård sammen med sine forældre og sin søster. Faren Godtfred Jørgensen var den legendariske grovsmed fra Helsingørs skibsværft. Og moderen Jonna Jørgensen, døbt Andersen, kaldt Grevinden. Hun var hjemmegående Husmor. Jimmy fik en datter den 13 juni 1994, som blev døbt Pernille Alexandra Larsen. Han var udlært bager i Meretecenterets bageri i Helsingør. I 1980 startede hans kunstariske karriere. Og i 2003 fik han den nyinstiftede kulturpris, som den første helsingoraner. Han fik sin store debut som billedkunstner i år 2000 hvor han kom igennem censuren med 2 malerier på Påskeudstillingen i Århus.