Hornbækhus
På Skovvej 7 i Hornbæk fik Vilhelmine Dahlerup i 1904-05 opført et træhus, hvor hun planlagde at drive pensionat. Hornbæk var på det tidspunkt et fashionabelt sted for velhavende københavnere, som om sommeren strømmede til byen i stort antal.
Vilhelmine Dahlerup kaldte sit sted for “Dahlerups Pensionat. Hun drev det frem til 1915, hvor det blev solgt til hovmester Brandt Nielsen, som omdøbte stedet til “Hornbækhus”. Brandt Nielsen satte gang i en større ombygning. Blandt andet lagde han elektricitet ind, men økonomien løb fra ham, og Vilhelmine Dahlerup måtte i 1921 tage huset tilbage.
Edvard og Margareta Johnsen
I 1922 blev ejendommen solgt til overtjener Edvard L. Johnsen og hans svenske kone Margareta, hvilket indledte en lang stabil periode. Den varede indtil 1966, da Edvard Johnsen døde.
Johnsen åbnede hotelpensionen i påsken 1923. I mange år var der kun åbent fra påske til november, senere gik man over til at have åbent hele året.
Edvard Johnsen var kendt for altid at stå bag skærmbrædtet, når middagen blev serveret for at sikre sig, at alting gik korrekt til. Der blev stillet store krav til de ansatte, men der var også stor hjælpsomhed overfor ansatte, som havde problemer.
I de følgende år blev der foretaget en række opkøb og udvidelser. Først blev haven ud mod Birkevej købt. I 1927-28 blev indrettet anretterværelse og opvask, hvor det nuværende køkken ligger. Køkkenet, som havde brændekomfur, lå dengang i kælderen og blev først rykket op i 1972. Skovvej 5 blev købt i 1929 og indrettet som anneks. Det samme skete med Skovvej 11 i 1930 og med Granvænget 4 i 1935. I 1937 blev der lavet en tilbygning vest for hovedtrappen i hovedbygningen og ægteparret Johnsen indrettede privatbolig i stuen.
I 1939 blev der udgivet en turistbrochure i Hornbæk, hvor de forskelllige pensionater og hoteller præsenterede sig selv. Hornbækhus skrev således:
Danmarks smukkeste og mest moderne Badehotel, beliggende i Nordsjællands skønneste Egn, omgivet af Klitter og smukke Skove ved den pragtfulde Kattegat-Strand. Vi byder Gæsterne et enestående smukt monteret og og velindrettet Hotel med lukkede Altaner. Centralvarme, rindende varmt og koldt Vand, Toilette og Brusebad på alle Værelser. I Sæsonen er der Dans hver Aften, Orkester og Solistoptræden. Antal Værelser 80. Aabent hele Aaaret.
Hotel Pension. Hornbækhus. Hornbæk. Danmark.
Under 2. verdenskrig
Besættelsen 1940-45 gav en ny slags problemer for Hornbækhus. I første omgang var der dog øget belægning, fordi krigen tvang befolkningen til at holde ferie i Danmark.
I 1942 måtte Johnsen af forskellige årsager købe en ældre pensionatsbygning, som lå på Granvænget 9, lige op ad Hornbækhus. Det nyerhvervede hus var i en meget dårlig tilstand. Arkitekt M.A.A., professor Steen Eiler Rasmussen fik opgaven med at tegne en ny tilbygning, som fik betegnelsen “Skibet”. Steen Eiler Rasmussen har skrevet en artikel med titlen “Et Hotelanneks” derom i tidsskriftet “Arkitekten” fra 1944.
Nyerhvervelsen egnede sig bedst til nedrivning. Den havde en ydermur af spinkelt bindingsværk, fodremmen var rådden, de indre skillevægge var så tynde, at alt kunne høres gennem dem, og der var kun ét toilet, som var installeret under en skæv trappe. Men i 1942 var det ikke tilladt at rive huse ned, og det var heller ikke muligt at få byggematerialer som cement, jern og andre nødvendige materialer.
Steen Eiler Rasmussens tegnestue løste opgaven ved at erstatte de meget små vinduer med en stor vinduesramme, som gik til gulvet og som var uden sprosser. I stueetagen blev det til en glasdør, på første sal en glasdør med et beskyttende gitter.
Steen Eiler Rasmussen designede også en møbleringsplan, som gav en optimal pladsudnyttelse, så der både var en ordentlig seng, en behagelig stol, plads til håndvask og plads til opbevaring af tøj. Trappe og badefaciliteter blev også nydesignet. En udvendig trappe ved gavlen sikrede flugtmuligheder i tilfælde af brand. Bygningen stod færdig til brug i 1943.
Tysk beslaglæggelse
I 1943 blev en del af Hornbækhus beslaglagt af tyskerne, som ville bruge det til indkvartering af tyske officerer og deres oppassere. Men det lykkedes Johnsen at undgå, at hele pensionatet blev taget af tyskerne. Kun sidefløjen overgik til tyskernes anvendelse, og pensionatet skulle fortsat stå for rengøringen.
Tiden under besættelsen er i 2003 beskrevet af Inge Krog, hvis mor Anna Margrethe Andreassen (1905-1949) var ansat på Hornbækhus fra 1928-1949. Hun beretter, at da en gruppe danske officerer under krigen blev interneret på Hornbæk Badehotel, inviterede Johnsen disses ægtefæller på en uges gratis ophold på Hornbækhus. “Det var næppe med henblik på PR”, skriver hun. Hun beskriver også, hvad det betød for de ansatte, at der boede tyskere på Hornbækhus:
“Så kom chokket i vores familie. Min mor kom hjem og meddelte, at Johnsen havde bedt hende om at gøre rent i tyskernes afdeling. Min far råbte og skreg, men min mor sagde ganske roligt: “Jeg kan da ikke svigte Johnsen i denne situation, han vil ikke have nogen af de unge piger til det, og i øvrigt har jeg sagt ja.” I dag kan jeg forstå, at for min mor har det ikke kun været et spørgsmål om at hjælpe Johnsen, hun skulle samtidig få min far til at acceptere det; hun skulle imødegå den sladder, der måske ville opstå i den lille by, og ikke mindst skulle hun omgås tyskerne i det daglige, men ikke lade dem være i tvivl om, at de havde besat hendes land.”
Hornbækhus blev undertiden brugt til forhør. Johnsen blev da sommetider tilkaldt som tolk, og han kunne håndtere sin tolkning sådan, at flere af de forhørte bagefter blev sat på fri fod.
Efter krigen
Johnsen udviste efter krigen i al diskretion stor gæstfrihed overfor tidligere modstandsfolk. I en gæstebog fra 1945 er der en tak fra to brødre, som havde fået et gratis ophold på Hornbækhus. De skriver:
“Vestre” - Frøslev - Dachau - Neuengamme - Hornbækhus. En pragtfuld afslutning på et meget broget forår. Da vi nu alligevel skal holde op med at være illegale, vil vi begå vor sidste “forbrydelse” ved trods de strenge forbud at sige: TAK HORNBÆKHUS.
Inge Krog beretter, at hendes mor udover at stå for arbejdet blandt tyskerne også havde sørget for Frihedsrådet, som holdt til i en af de villaer, som hørte under Hornbækhus.
Hr. og fru Johnsen holdt Inges konfirmationsmiddag på Hornbæk som tak for Anna Margrethe Andreassens indsats.
Den belgiske tegner Hergé - Tintin-tegneseriens skaber - var i 1956 på ferie på Hornbækhus og tegnede ved afrejsen den her afbillede scene i hotellet gæstebog.
I teksten i taleboblerne står der: “Torden og lynild! Tænk at vi bliver nødt til at tage tilbage til Belgien, lige som vi har det så rart på “Hornbækhus” med dets hjemlige hygge, fortryllende haver, fine og lette køkken …. Hvortil Tintin svarer: …og dets berømte “snaps”, ikke sandt kaptajn?”.
Med håndskrift forneden står der “Til hr. Johnsen og hans medarbejdere til erindring om et - ak -alt for kort ophold på Hornbækhus”. Hergé. 25.8.56.
Agnes Nielsen
En gennemgående person fra 1930 til 1987 er Agnes Nielsen. Hun begyndte som stuepige, blev så receptionist og derefter privat stuepige for ægteparret Johnsen. Efter Johnsens død fortsatte Agnes Nielsen under Søren Jacobsen og fik også en kort periode med DANIDA, inden hun som 75-årig trak sig tilbage i 1987.
1960’erne
Edvard Johnsen døde i 1966, og derefter blev stedet købt af Ingeniør Jørgen Glud, som i forvejen ejede flere hoteller i København. Det nærliggende Hotel Trouville var brændt i 1963, og brandtomten blev derefter købt af Jørgen Glud med henblik på at genopbygge hotellet. For ikke at få for megen konkurrence, købte Jørgen Glud Hornbækhus. Margareta Johnsen flyttede, privatboligen blev indrettet til gæsteværelser, annekserne på Skovvej 11 og Granvænget 4 samt vaskehuset på Granvænget 6 blev solgt fra. I 1970 døde Jørgen Glud, og derefter solgte boet Skovvej 5 og 9 samt Granvænget 11.
Jacobsens Slankeferie
I 1972 købte slagtermester Søren Jacobsen fra Charlottenlund Hornbækhus, og indrettede det til slankeferie - et begreb, som hurtigt blev meget populært. Søren Jacobsen og hans kone Birthe havde udtænkt en kur, som skar kraftigt ned på fedt og kulhydrater, men indeholdt rigeligt med proteiner og vitaminer.
Ægteparret udgav en bog, som hed “Kort og godt om Jacobsens SLANKEKUR”. Den rummede kostplan for en kur, som varede 28 dage. Bogen udkom i februar 1971. Den blev en stor succes og nåede at udkomme i 20 oplag, hvilket var mere end 100.000 eksemplarer.
Et eksempel på en kostplan for en dag er følgende, som er kurens 25. dag, men der var ikke stor forskel fra dag til dag:
Morgenmad
1-2 kogte æg med 2 skiver tomat og 2 skiver agurk. 1 tyk skive ost eller osteklods. Kaffe eller the. (Evt. 1/2 grapefrugt)
Frokost
1 tyk skive mager skinke med tomat eller bønner. 1 stængel bladselleri eller julesalat smurt med rejeost eller grøn alpeost. 1 yoghurt.
Middag
Mørbradbøf (svine, kalve eller okse) med kogt bladselleri eller selleri og bønner. Til dessert melon eller ananas uden sukker.
Kuren havde stor effekt og tiltrak mange kunder. I 1979 var prisen for at tage på slankeferie 150 - 208 kr./døgn, og et ophold skulle være på mindst 6 dage. På det tidspunkt havde Hornbækhus 50 værelser.
DANIDA
I 1979 stoppede Søren Jacobsen med at afholde slankeferier, og DANIDA begyndte at bruge stedet til kurser for kommende u-landsfrivillige. DANIDA købte ejendommen i 1986 og havde den indtil 2003. Det medførte en del ombygning, hvorved en række værelser blev indrettet som grupperum fremfor indkvartering.
Nyere tid
2003 - 2015
I 2003 blev Hornbækhus købt af ejendomsinvestoren Gunner Ruben. Hotellet blev dermed en del af konferencegruppen Nordsjælland HKGN. Hotellerne i HKGN gruppen blev senere afviklet løbende i perioden fra 2013 og frem til 2015.
Gunner Ruben var lokal og opvokset i Hornbæk med sin mor. Udover hotellerne havde han en række private huse på Kystvej.
Hornbækhus blev drevet under Gunner Ruben frem til 2013 og han bevarede ejerskabet af hotellet frem til 2015, hvor han solgte hotellet til Lennart og Suz Lajboschitz. Ejendommen var på det tidspunkt noget forfalden.
Villa Strand blev i Rubens periode drevet udelukkende som et sommerhotel, der havde åbent 3 måneder om året og var det første hotel i Europa, der havde et kosherkøkken.
2015
Efter købet af hotellerne satte Suz og Lennart Lajboschitz gang i en omfattende istandsættelse med henblik på at genåbne hotellet. Dette skete i 2018.
Fællesskaber og samvær er den røde tråd på hotellet. Suz og Lennart Lajboschitz har fokus på de sociale bånd, der skabes mellem mennesker, og de ønsker at skabe rammerne for, at alle kan mødes over fælles middag på hotellet eller en af de mange andre aktiviteter og have det rart sammen.
Hotellet rummer i dag 36 værelser, flere fælles opholdsrum og en have med høje gamle træer. Der er åbent året rundt og hver aften er der fællesspisning ved langborde i spisestuen. Fællesspisningen er både for de gæster, der bor på hotellet, Hornbæks beboere og andre besøgende i området.
Der er også mulighed for at deltage i hotellets aktiviteter, f.eks. yoga, fællessang, strikkeklub, bogsalon, dans og mange andre aktiviteter. Der findes hele tiden på noget nyt.
Hornbækhus er indrettet med personlighed og omhu af designfirmaet EEN, som har håndplukket møbler, tapeter, malerier, planter og kunsthåndværk til alle rum. Hverken tallerkener, medarbejdere eller værelser er ens. Møblerne er bløde og stemningen afslappet. Huset er fuld af detaljer, man kan gå på opdagelse i.
Det skal føles lidt som at komme hjem, når man kommer til Hornbækhus og Villa Strand.
Ejere af Hornbækhus
1904-1915 Vilhelmine Dahlerup
1915-1921 Hovmester Brandt Nielsen
1921-1922 Vilhelmine Dahlerup
1922-1966 Edvard og Margareta Johnsen
1966-1972 Ingeniør Jørgen Glud. Glud døde i 1970, boet ejede huset indtil 1972.
1972-1986 Søren Jacobsen
1986-2003 DANIDA, som havde brugt huset på lejebasis fra 1979 som kursuscenter.
2003-2015 Gunner Ruben
2015- Lennart og Suz Lajboschitz
Litteratur
Bjarne Kaulberg: Hornbækhus i det 20. århundrede. 2000.
Hornbækegnen nr. 49, 1997. Turistbrochure 1939.
Hornbækegnen nr. 71, 2003. Agnes Nielsen fortæller.
Kort og godt om Jacobsens slankekur. 1971.
Inge Krog: Oprejsningen kom - efter krigen. Egebækken 34, 2003.
Steen Eiler Rasmussen: Et Hotelannex. Trykt i “Arkitekten” 1944, XLVI årgang s. 177-186.
www.hornbaekhus.com