Helsingør Leksikon:Støt siden
Fra Helsingør Leksikon
Pratt´s Tank
I slutningen af 1930’erne lå Pratt’s Tank, som den blev kaldt, på hjørnet af Kongevejen og Stubbedamsvej. Her forhandledes i krigens tid først Standard og senere Esso. Billedet viser tankstationen i 1956, da man stadig brugte ESSO-logoet. Bemærk den fint chausséstensbelagte Kongevej til venstre og den asfalterede Stubbedamsvej til højre. Tankstationens bygning og forplads med sin kongevejsværdige chausséstensbelægning findes stadig. Den husede i mange år et autoværksted og i dag et ejendomsmæglerkontor. Brødudsalget til højre i billedet var i 1934 ejet af Carl Christensen, som havde flere butikker i byen. (Foto)