Harald Grandjean
Fra Helsingør Leksikon
Harald Frederik Grandjean (1841-1925) blev officer i den danske hær i 1867 og fortsatte karrieren her indtil 1900, hvor han afskediges med rang af oberstløjtnant. I 1896 købte han en sommerbolig på Strandvejen 366 i Espergærde. Denne ejendom ejes fortsat af Harald Grandjeans efterkommere - og benyttes endnu kun som sommerbolig. Vintermånederne tilbragtes i Bredgade i København. Efter sin afsked kastede Grandjean sig over personalhistorie og udgav i 1903 værket "De kgl. danske Ridderordener". Harald Grandjean var gift med Anna Margrethe Holm (1858-1964).