Forskel mellem versioner af "Søbæk Mølle"

(Litteratur:)
 
(14 mellemliggende versioner af 3 brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Søbæk Mølle''' (vandmølle) ved Stokholmsvej i Espergærde kendes langt tilbage i tiden som en lille såkaldt græsmølle, dvs. en mølle, hvor mølleren kun havde lov til at bruge af vandet til mølledriften på bestemte tider af året. Navnet på møllen er oprindelig '''Sobæk Mølle''' (Sobeckis Mølle), idet Søbækkens oprindelige navn er Sobæk.
+
[[Billede:SøbækMølle.jpg|right|thumbnail|250px|Kongevejskortet fra 1779 viser endnu Søbæk Mølle (Somøllen) samt udstrækningen af den tilhørende mølledam]]
 +
'''Søbæk Mølle''' (vandmølle) ved Stokholmsvej i Espergærde kendes langt tilbage i tiden som en lille såkaldt græsmølle, dvs. en mølle, hvor mølleren kun havde lov til at bruge af vandet til mølledriften på bestemte tider af året. Navnet på møllen er oprindelig '''Sobæk Mølle''' (Sobeckis Mølle eller blot Somøllen), idet [[Søbækken]]s oprindelige navn er Sobæk.
  
Efter mølledriftens ophør skifter ejendommen navn til "[[Søbækhuset]]". Det var her i Søbækhuset, digteren Johs. Ewald ufrivilligt tilbragte knap et par år i 1775-77, forvist fra hovedstadens fristelser. Der er på stedet i 1943 rejst en mindesten for Ewald.
+
Søbæk Mølle udgjorde oprindelig sit eget lille ejerlav med eget jordtilliggende, men ved matrikuleringen i starten af 1800-tallet blev den lagt ind under Mørdrup by.
 +
 
 +
[[Billede:Søbækhuset.jpg|right|thumb|250px|"Søbækhuset", tegnet af Johanne Wittendorff 1895. I forgrunden Stokholmsvej og til højre "Ewaldshøjen"]]
 +
 
 +
Efter mølledriftens ophør skiftede ejendommen navn til "[[Søbækhuset]]". Det var her i Søbækhuset, digteren Johs. Ewald ufrivilligt tilbragte knap et par år i 1775-77, forvist fra hovedstadens fristelser. Endnu på Ewalds tid var der dog møllevirksomhed på stedet. Bygningerne, der i mellemtiden var blevet til et mindre husmandssted, blev hærget af en voldsom brand i 1907, og i flere år derefter henlå ejendommen stadig som brandtomt. Der blev på stedet i 1943 rejst en mindesten for Ewald ([[Johannes Ewald stenen]]).
  
 
Søbæk Mølles/Søbækhusets fæstere/ejere er kendt helt tilbage til slutningen af 1500-tallet.
 
Søbæk Mølles/Søbækhusets fæstere/ejere er kendt helt tilbage til slutningen af 1500-tallet.
  
 
===Litteratur:===
 
===Litteratur:===
Kresten Tommerup: Johs. Ewald & Søbækhuset. Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby, 1991.
+
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07358784 Kresten Tommerup: Johs. Ewald & Søbækhuset. Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby, 1991.]
  
 
[[Kategori:Møller]]
 
[[Kategori:Møller]]

Nuværende version fra 7. dec 2016, 14:40

Kongevejskortet fra 1779 viser endnu Søbæk Mølle (Somøllen) samt udstrækningen af den tilhørende mølledam

Søbæk Mølle (vandmølle) ved Stokholmsvej i Espergærde kendes langt tilbage i tiden som en lille såkaldt græsmølle, dvs. en mølle, hvor mølleren kun havde lov til at bruge af vandet til mølledriften på bestemte tider af året. Navnet på møllen er oprindelig Sobæk Mølle (Sobeckis Mølle eller blot Somøllen), idet Søbækkens oprindelige navn er Sobæk.

Søbæk Mølle udgjorde oprindelig sit eget lille ejerlav med eget jordtilliggende, men ved matrikuleringen i starten af 1800-tallet blev den lagt ind under Mørdrup by.

"Søbækhuset", tegnet af Johanne Wittendorff 1895. I forgrunden Stokholmsvej og til højre "Ewaldshøjen"

Efter mølledriftens ophør skiftede ejendommen navn til "Søbækhuset". Det var her i Søbækhuset, digteren Johs. Ewald ufrivilligt tilbragte knap et par år i 1775-77, forvist fra hovedstadens fristelser. Endnu på Ewalds tid var der dog møllevirksomhed på stedet. Bygningerne, der i mellemtiden var blevet til et mindre husmandssted, blev hærget af en voldsom brand i 1907, og i flere år derefter henlå ejendommen stadig som brandtomt. Der blev på stedet i 1943 rejst en mindesten for Ewald (Johannes Ewald stenen).

Søbæk Mølles/Søbækhusets fæstere/ejere er kendt helt tilbage til slutningen af 1500-tallet.

Litteratur:

Kresten Tommerup: Johs. Ewald & Søbækhuset. Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby, 1991.