Forskel mellem versioner af "Polititorvet"

Linje 2: Linje 2:
  
 
Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter."
 
Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter."
 +
 +
I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem Sudergade og Bjergegade. Der er selvfølgelig tale om [[Axeltorv]] - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse.
 +
 +
===Litteratur===
 +
Kenno Pedersen: Torvelivet i Helsingør (Årbog / Helsingør Bymuseum. 1973-1976. S. 5-41).

Versionen fra 22. jul 2008, 11:37

Udsnit af Resens kort fra 1660
Siden 1589 har der været torv på den plads i Sct. Anna Gade, som vi i dag kalder Polititorvet. Dengang købte Helsingør by en gård, som lå vest for Skt. Olai Kirke, og lod opføre 5 slagterboder på området. På udsnittet af Resens kort fra 1660 ser man tydeligt torvet med byens kag og slagterboderne foran kirkegården til Skt. Olai Kirke.

Ludvig Boesen skriver i bogen "Helsingørs Beskrivelse" fra 1757 "Imidlertid kand dette Hjørne ansees for Byens Mad-Torv; Thi her ere publique Slagterboder, Fiske faaes her ferske til Kiøbs, og rundt om sidde meest Amager-Koner med Kiøkken-Urter."

I 1745 havde man tilladt at der blev opført 6 nye slagterboder midt for indgangen til torvet, og dermed blev pladsen gjort uhensigtsmæssig som almindelig handelsplads. I 1751 skriver byens magistrat til amtmanden at pladsen bag de nye slagterboder var "nu egentlig at anse som et justitstorv hvorfor også justitspælen der er stående", mens det egentlige torv er mellem Sudergade og Bjergegade. Der er selvfølgelig tale om Axeltorv - det skal dog bemærkes at i midten af 1700-tallet havde torvet kun en fjerdedel af sin nuværende størrelse.

Litteratur

Kenno Pedersen: Torvelivet i Helsingør (Årbog / Helsingør Bymuseum. 1973-1976. S. 5-41).