Indledning

Dette er en beskrivelse af det, der i 1937 blev vedtaget som Domsmandsordningen. Senere betegnes det Lægdommerinstitutionen. Begrebet omfatter Nævninge og Domsmænd. Begge beskrives som Lægdommere.

Formålet med lægdommere er, at embedsmænd ikke skal få for stor magt og at enhver borger med en almindelig juridisk fornemmelse, skal kunne vurdere i straffesager. Desuden er formålet, at den almindelige retsfølelse skal have indflydelse på afgørelserne. Artiklen her bruger begreberne: Nævning og Domsmand.

Domsmandsordningen blev indført i selve Danmark i 1937. Ordningen er aldrig blevet indført på Færøerne, der kun har nævninge. Grønland har sin egen domsmandsordning, hvor nævninge også medvirker i civile Lægdommer-systemet.

I Danmark er 12.000 borgere med til at dømme i straffesager, der kan give frihedsstraf. De kaldes lægdommere. Lægdommere er den samlede betegnelse for domsmænd og nævninger.

Grundlisteudvalg

Alle danske kommuner har et grundlisteudvalg - også Helsingør. Grundlisteudvalgets medlemmer udpeges efter hvert kommunevalg for en 4-års periode. Det er udvalgets opgave at udpege nævninge og domsmænd for de næste fire år

Forinden er gået et stort arbejde med at spørge de fungerende nævninge og domsmænd, om de ønsker at fortsætte hvervet. Hvis de ikke svarer, udgår de af listen. Derefter annonceres der i de lokale medier efter interesserede borgere til hvervet. Der kommer normalt mange ansøgninger.

Grundlisteudvalget udpeger i fællesskab et antal ansøgere for at høre mere om det de har skrevet i deres ansøgning. En tidligere formand for et grundlisteudvalg har fortalt, at i hans mange år som formand, er kun enkelte ansøgere af udvalget ikke blevet optaget !som nævning eller domsmand. Årsagen hertil kan have været manglende habilitet - eller fysiske handicaps.

At blive medlem af grundlisteudvalget er et hverv, man bliver valgt til af Helsingør Byråd. Udvalget udpeges blandt medlemmer af de politiske partier. Altså ikke blandt de valgte byrådsmedlemmer. Der er nye regler for udpegelse af nævninge og domsmænd på vej.

Nævninge og Domsmænd er lægdommere

Som nævning og domsmand skal man ikke have særlige juridiske kvalifikationer. Tværtimod er tanken, at det er borgere med åbent sind og en kritisk holdning til det, de præsenteres for i retten, som skal være med til at afgøre en sag.

Da nævninge og domsmænd ikke forudsættes at have juridiske forudsætninger, indkalder Helsingør Byret dem - efter de er valgt - til et informationsmøde. Her informeres om nævningenes og domsmændenes opgaver og vilkår.

Nævninge og Domsmænd medvirker ved straffesager, når tiltalte nægter sig skyldig og hvis straffen kan resultere i mere end bøde. Se særlig omtale om nævning og domsmand.

Borgerligt ombud

At være nævning eller domsmand er et såkaldt borgerligt ombud. Man kan som udgangspunkt ikke frasige sig et sådant hverv. Under særlige omstændigheder kan man søge om at blive fritaget for at være det.

Vilkår for nævninge og domsmænd

Nævninge og domsmænd vælges for fire år ad gangen.

Personer med dansk statsborgerskab og med valgret til Folketinget kan blive udpeget til nævning eller domsmand.

Man skal være fyldt 18 år - og være under 80 år i den 4-årige periode. I princippet kan både nævninge og domsmænd fortsætte til de fylder 80 år. Hvis man ønsker at fortsætte, skal der søges igen. Man kan godt blive valgt for en ny periode på fire år

Man har krav på at få fri fra dit arbejde, når man skal være nævning eller domsmand. Vedkommendes arbejdsgiver må ikke pålægge nogen, at de skal bruge feriedage på hvervet.

Som nævning og domsmand får man 1.100 kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, man er borte fra hjemmet (2023). Der betales også for transport til og fra retten. Alle beløb skal opgives til SKAT

Kan nævninge og domsmænd være inhabile?

Når man bliver indkaldt til at være nævning eller domsmand i en sag, må man ikke være personligt indblandet i - eller påvirket af - sagen. Er man selv eller har man pårørende i familie med den tiltalte, et vidne, anklageren, forsvareren eller andre personer, der er involveret i sagen, er man inhabil. Det betyder, at man ikke må deltage i behandlingen af sagen. Man har pligt til straks at fortælle dommeren om disse evt. andre nære forhold.

Den tiltalte og dennes advokat kan bede retten om at finde en anden, hvis de mener, at en udpeget nævning eller domsmand ikke kan dømme helt upartisk. Hvis dommeren skønner, at den pågældende er inhabil, kan vedkommende ikke fortsætte i den sag.

Senest ved retsmødets start skal habilitetsspørgsmålet drøftes med dommeren. Ved enhver tvivl skal nævningen eller domsmanden selv rejse spørgsmålet over for retten.

Ytringsfrihed og tavshedspligt?

Når man er udpeget som nævning og domsmand i en sag, gælder der særlige regler om tavshedspligt og diskretion. Der er tavshedspligt om de drøftelser og den afstemning, der har været om rettens afgørelse af sagen.

Man må ikke drøfte en verserende sag med familie eller venner. Man bør helt generelt udvise diskretion om de forhold, som man får kendskab til i retten.

Nævninge og domsmand må - hverken under eller efter sagens afgørelse - udtale sig om den konkrete sag til pressen eller på sociale medier. Man har ytringsfrihed som alle andre og kan derfor godt deltage i den offentlige debat og fremføre sine personlige meninger. Det gælder også emner med relation til domstolene.

Hvordan indkaldes nævninge og domsmænd?

Domsmænd bliver indkaldt til en sag med mindst tre dages varsel. Nævninge med mindst en uges varsel. Fristen vil som regel være noget længere, men kan også i hastende tilfælde være kortere.

Indkaldelse sker via digital post eller telefonisk i hastende tilfælde. Hvis man mener at have en gyldig grund til ikke at møde, f. eks. på grund af sygdom, eller fordi man er bortrejst den pågældende dag, skal retten have besked så hurtigt som muligt. Hvis man udebliver uden lovligt forfald, risikerer man at få en bøde af retten.

Normalt bliver man indkaldt til én hel retsdag, som kan indeholde 1-3 sager. Hvis en sag bliver udsat, f. eks. fordi et vigtigt vidne ikke er kommet, skal man møde igen på et senere tidspunkt, hvor sagen kan gøres færdig. Enkelte sager er så omfattende, at en man skal møde i retten i flere dage eller uger.

Hvis en nævning eller en domsmand udebliver fra et retsmøde uden at give retten besked, vil sagen oftest blive forsinket, fordi retten skal indkalde en ny domsmand eller nævning. Da der er mange involverede i sagerne - tiltalte, forsvarer, anklager, vidner, de øvrige domsmænd og dommere - er forsinkelser meget generende og ressourcekrævende.

Er der regler for påklædning og adfærd i retten?

Som nævning og domsmand forventes det, at man møder frisk og veludhvilet. Man bør klæde sig på en sådan måde, at man ikke tager opmærksomhed fra sagen. Man bør derfor f. eks. ikke møde i gennemsigtigt tøj, bære kasket eller badesandaler. Man bør heller ikke møde i tøj, vise tatoveringer eller bære smykker, der signalerer politiske holdninger eller lignende.

Man skal udvise respekt og have forståelse for den forskellighed, man kan opleve i retten. Man bør derfor optræde neutralt i retten. Man må hverken med kropssprog, meningstilkendegivelser eller på anden måde udtrykke sin egen opfattelse af det, der foregår under retsforhandlingerne. Det kan opfattes som partisk.

Man må ikke medbringe mobiltelefon i retslokalet. Ej heller må man medbringe mad eller drikkevarer i retslokalet. Der er stillet vand frem til fri afbenyttelse. Uden for retslokalerne skal nævning og domsmand undgå enhver kontakt med sagens deltagere.

Hvordan er sikkerheden i retsbygningerne?

Inden retsmødet starter og i forbindelse med pauser, har nævninge og domsmænd mulighed for at opholde sig i et afskærmet lokale, som rettens øvrige brugere (advokater, anklagere, tilhørere, mv.) ikke har adgang til.

Der er blandt andet installeret videoovervågning og alarmknapper i retsbygningerne, som dommeren kan aktivere under retssagen for at tilkalde assistance. I forbindelse med større straffesager, vil politiet ofte være til stede i retslokalet.

Hvis en nævning eller domsmand føler dig utryg ved at forlade retsbygningen, når retsmødet er afsluttet, kan rettens personale kontaktes. De kan f. eks. anvise andre udgange. Der er desuden mulighed for at opholde sig i kortere tid i retsbygningen efter endt retsmøde. Dette kan aftales med rettens personale.

Det er yderst sjældent, at nævninge og domsmænd udsættes for trusler eller andre ubehagelige episoder i retten. Hvis man oplever noget ubehageligt i forbindelse med mødet i retten, skal rettens personale straks orienteres. De står altid til rådighed, hvis man har spørgsmål om sikkerhed.

Kan man blive fritaget for at blive valgt?

Man kan under særlige omstændigheder søge om at blive fritaget for at være nævning og domsmand. Det gælder f. eks. personer i stillinger, som er vanskelige at forene med sit arbejde. Det samme gælder, hvis man er fyldt 60 år, eller hvis man på grund af sit helbred, familie- eller erhvervsforhold ikke kan varetage opgaven.

Hvis man flytter fra den retskreds, man er valgt i, eller hvis man i to perioder har været udtaget til nævninge- og domsmandslister, kan man også søge om fritagelse. Hvis man vil fritages, skal man sende en ansøgning til den landsret, hvor man er valgt.

Kilder: 1) Danske Domstole. 2) Fagbladet 3F. 3I Wikipedia.fk