Forskel mellem versioner af "Hotel Marienlyst"

(Artikel justeret med lInks samt småting)
(Overskrifter sat ind)
 
Linje 2: Linje 2:
 
I sidste halvdel af 1800-årene havde det længe været mode blandt de mere velstillede københavnere at drage op langs kysten for at nyde sommeren ved det friske Øresund. Som årene gik, bevægede sommergæsterne sig længere og længere nordpå. Så langt, at den driftige Helsingør-vekselerer [[J.S. Nathanson]], efter at have kigget de tyske kurbadeanstalter nærmere efter i sømmene og tilmed havde vundet 20.000 thaler i det prøjsiske statslotteri, turde binde an med en lignende hotelvirksomhed i Helsingør.
 
I sidste halvdel af 1800-årene havde det længe været mode blandt de mere velstillede københavnere at drage op langs kysten for at nyde sommeren ved det friske Øresund. Som årene gik, bevægede sommergæsterne sig længere og længere nordpå. Så langt, at den driftige Helsingør-vekselerer [[J.S. Nathanson]], efter at have kigget de tyske kurbadeanstalter nærmere efter i sømmene og tilmed havde vundet 20.000 thaler i det prøjsiske statslotteri, turde binde an med en lignende hotelvirksomhed i Helsingør.
  
De gyldne sundtoldstider var netop forbi og noget nyt måtte ske i byen. Nathanson lejede [[Marienlyst Slot]] af Kommunen og kunne den 1. juni 1858 slå dørene op for '''"Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt"'''. Omgivelserne var de helt rigtige. Den stejle kystskrænt kunne med lidt god vilje gøre det ud for Harzens bjergskråninger, og '''Rakkerrenden''' leverede med sin sprudlende bæk og kildevæld den nødvendige helsedrik. Der var lagt op til det helt store turistboom. Hertil måtte Helsingørs berømmelse som Hamlets by udnyttes, og Nathanson omdøbte Rakkerrendens gamle kilde til formålet. Den hed nemlig oprindelig Marie Kilde efter Frederik den Femtes dronning Juliane Marie, der også havde lagt navn til Marienlyst, men nu skulle den hedde [[Ophelia Kilde]]. Og Hamlet? Ja, han fik sin [[Hamlets Grav|nyanlagte grav]] bag muren til Marienlysts have, hvor turisterne mod betaling af entré kunne bese berømthedens sidste hvilested. Alle kneb gjaldt, og selv Sarah Bernhardt hoppede på spøgen.
+
===Marienlyst Cuur- og Badeanstalt===
 +
De gyldne sundtoldstider var netop forbi og noget nyt måtte ske i byen. Nathanson lejede [[Marienlyst Slot]] af Kommunen og kunne den 1. juni 1858 slå dørene op for '''"Marienlyst Cuur- og Badeanstalt"'''. Omgivelserne var de helt rigtige. Den stejle kystskrænt kunne med lidt god vilje gøre det ud for Harzens bjergskråninger, og '''Rakkerrenden''' leverede med sin sprudlende bæk og kildevæld den nødvendige helsedrik. Der var lagt op til det helt store turistboom. Hertil måtte Helsingørs berømmelse som Hamlets by udnyttes, og Nathanson omdøbte Rakkerrendens gamle kilde til formålet. Den hed nemlig oprindelig Marie Kilde efter Frederik den Femtes dronning Juliane Marie, der også havde lagt navn til Marienlyst, men nu skulle den hedde [[Ophelia Kilde]]. Og Hamlet? Ja, han fik sin [[Hamlets Grav|nyanlagte grav]] bag muren til Marienlysts have, hvor turisterne mod betaling af entré kunne bese berømthedens sidste hvilested. Alle kneb gjaldt, og selv Sarah Bernhardt hoppede på spøgen.
 
[[Billede:Panorama.jpg|right|700px|thumb|Hotel Marienlyst efter opførelsen af det nye hotel ved vandet fra 1901. Hotellet fra 1861 ses i forgrunden til venstre ved Nordre Strandvej. Ved siden af ses teater og koncertsalen, som blev revet ned i 1915 og erstattet af nuværende "Stella Maris".]]
 
[[Billede:Panorama.jpg|right|700px|thumb|Hotel Marienlyst efter opførelsen af det nye hotel ved vandet fra 1901. Hotellet fra 1861 ses i forgrunden til venstre ved Nordre Strandvej. Ved siden af ses teater og koncertsalen, som blev revet ned i 1915 og erstattet af nuværende "Stella Maris".]]
 
[[Billede:Hestevogn-ved-hotellet.jpg|right|thumb|350px|Nye hotelgæster ankommer]]
 
[[Billede:Hestevogn-ved-hotellet.jpg|right|thumb|350px|Nye hotelgæster ankommer]]
  
Nathanson lod den dygtige arkitekt [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitekt/N.P.C._Hols%C3%B8e N.P.C. Holsøe] (1826-1895) tegne et helt nyt badehotel, der blev indviet i 1861. Uden Nathanson! Han var i mellemtiden gået fallit, så det var med Helsingør Kommune som ejer og gæstgiver [[J.W. Briggs]] som forpagter, at det færdige hotel kunne åbnes den 22. juni 1861. Marienlyst kom atter på private hænder som et aktieselskab i 1883 og nu satsedes der for alvor. Et kasino, som dengang betød en hotel- og restaurantbygning,  blev opført ved siden af den gamle hotelbygning, og et kurhus med teater og koncertsal blev først opført nede ved stranden og siden, i 1890,  flyttet op til de andre bygninger ved [[Nordre Strandvej]]. Bygningen blev nedrevet i 1915 og erstattet af ejendommen [[Stella Maris]] på [[Nordre Strandvej 2]]. En strandsø i området blev reguleret og forsynet med en kunstig ø, hvortil romantiske hvidmalede svungne broer førte.
+
===Nyt hotel og andre bygninger===
 +
Nathanson lod den dygtige arkitekt [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitekt/N.P.C._Hols%C3%B8e N.P.C. Holsøe] (1826-1895) tegne et helt nyt badehotel, '''"Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt"''', der blev indviet i 1861. Uden Nathanson! Han var i mellemtiden gået fallit, så det var med Helsingør Kommune som ejer og gæstgiver [[J.W. Briggs]] som forpagter, at det færdige hotel kunne åbnes den 22. juni 1861. Marienlyst kom atter på private hænder som et aktieselskab i 1883 og nu satsedes der for alvor. Et kasino, som dengang betød en hotel- og restaurantbygning,  blev opført ved siden af den gamle hotelbygning, og et kurhus med teater og koncertsal blev først opført nede ved stranden og siden, i 1890,  flyttet op til de andre bygninger ved [[Nordre Strandvej]]. Bygningen blev nedrevet i 1915 og erstattet af ejendommen [[Stella Maris]] på [[Nordre Strandvej 2]]. En strandsø i området blev reguleret og forsynet med en kunstig ø, hvortil romantiske hvidmalede svungne broer førte.
  
 
Ved stranden byggedes en varmtvands-badeanstalt, og der anlagdes badebroer med tilhørende badehuse. Og gæsterne strømmede til. Hver uge kunne man i [[Helsingør Avis]] tilfredsstille sin nysgerrighed for det glamourøse ved at lade blikket løbe ned over den lange liste over nyankomne "Gjæster" til '''"Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt"'''.
 
Ved stranden byggedes en varmtvands-badeanstalt, og der anlagdes badebroer med tilhørende badehuse. Og gæsterne strømmede til. Hver uge kunne man i [[Helsingør Avis]] tilfredsstille sin nysgerrighed for det glamourøse ved at lade blikket løbe ned over den lange liste over nyankomne "Gjæster" til '''"Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt"'''.
Linje 12: Linje 14:
 
[[Billede:Promenade-v-badehotel.jpg|right|thumb|250px|Hotelbygningen, der er opført i 1901, er tegnet af arkitekten Richard Bergmann]]
 
[[Billede:Promenade-v-badehotel.jpg|right|thumb|250px|Hotelbygningen, der er opført i 1901, er tegnet af arkitekten Richard Bergmann]]
  
 +
===De kongelige, de kendte og de fine===
 
Kong Christian den Niendes bror, Prins Hans, boede hver sommer i hotellets fornemme værelse nr. 15, og majestæten selv frekventerede så sandelig også stedet i ny og næ. Den russiske zar spiste frokost med hele sit følge, og prinsen af Wales nød en god middag i restauranten på slottet, der stadig var en del af hotellet, om end ejet af Kommunen. Åndslivet og finansverdenen gik hånd i hånd, og den særlige Marienlyst-vogn kørte nonstop sommeren igennem for at bringe gæster fra byen til hotellet. Ja, der var ingen grænser for tilstrømningen, selv om ikke alle var lige imponerede. Holger Drachmann, maleren og digteren, som hører Nordkysten til, gav udtryk for at hotellet lignede et teglværk, restaurationsbygningen et bryggeri og kursalen et fængsel.
 
Kong Christian den Niendes bror, Prins Hans, boede hver sommer i hotellets fornemme værelse nr. 15, og majestæten selv frekventerede så sandelig også stedet i ny og næ. Den russiske zar spiste frokost med hele sit følge, og prinsen af Wales nød en god middag i restauranten på slottet, der stadig var en del af hotellet, om end ejet af Kommunen. Åndslivet og finansverdenen gik hånd i hånd, og den særlige Marienlyst-vogn kørte nonstop sommeren igennem for at bringe gæster fra byen til hotellet. Ja, der var ingen grænser for tilstrømningen, selv om ikke alle var lige imponerede. Holger Drachmann, maleren og digteren, som hører Nordkysten til, gav udtryk for at hotellet lignede et teglværk, restaurationsbygningen et bryggeri og kursalen et fængsel.
  
 
[[Billede:Marienlyst kurhus.jpg|left|250px|thumb|Hotel Marienlyst]]
 
[[Billede:Marienlyst kurhus.jpg|left|250px|thumb|Hotel Marienlyst]]
  
 +
===Den driftige slagtermester ===
 
Hotel Marienlyst i sin nuværende skikkelse begynder at tage form med den københavnske slagtermester [[Anders Jensen]] som ny ejer i 1897. Hotelgæsterne skulle have rige valgmuligheder, så han byggede alle de mange, særegne huse, der stadig pryder hotellets nærmeste omgivelser, om end de i dag ikke hører til hotellet. [[Nationernes Allé]] med alle de små »cottager« i forskellig arkitekturstil, tegnet i 1899 af arkitekt Rogert Møller, var Anders Jensens værk. Man kunne eksempelvis i 1904 leje en sådan »strandvejsvilla« for en sæson for 1600 kr. I dag er Nationernes Allé ved [[Nordre Strandvej]] et af Helsingørs mest eksklusive villakvarterer. Anders Jensen lod frem for alt opføre et helt nyt hotel nede i vandkanten, hvor det hørte hjemme, nemlig den nuværende hotelbygning, tegnet af Richard Bergmann og indviet i den 22 maj 1901. Det ny hotel kunne fremvise 100 værelser med 160 senge foruden store sale og Europas længste restaurant.
 
Hotel Marienlyst i sin nuværende skikkelse begynder at tage form med den københavnske slagtermester [[Anders Jensen]] som ny ejer i 1897. Hotelgæsterne skulle have rige valgmuligheder, så han byggede alle de mange, særegne huse, der stadig pryder hotellets nærmeste omgivelser, om end de i dag ikke hører til hotellet. [[Nationernes Allé]] med alle de små »cottager« i forskellig arkitekturstil, tegnet i 1899 af arkitekt Rogert Møller, var Anders Jensens værk. Man kunne eksempelvis i 1904 leje en sådan »strandvejsvilla« for en sæson for 1600 kr. I dag er Nationernes Allé ved [[Nordre Strandvej]] et af Helsingørs mest eksklusive villakvarterer. Anders Jensen lod frem for alt opføre et helt nyt hotel nede i vandkanten, hvor det hørte hjemme, nemlig den nuværende hotelbygning, tegnet af Richard Bergmann og indviet i den 22 maj 1901. Det ny hotel kunne fremvise 100 værelser med 160 senge foruden store sale og Europas længste restaurant.
  
 +
===Marienlystvogn, kasino og splitflag===
 
Marienlystvognen kørte endnu hurtigere, men nu om kap med automobilerne, som de mest prominente gæster havde anskaffet sig. Og gæstelisterne var stadig lige imponerende. Det var nok ikke uden grund, at Frederik den Ottende ikke alene gav Anders Jensen tilladelse til et rigtigt spillekasino i 1902 - med 1 kr. som højeste indsats! - men også tillod hotellet at flage med splitflag. Anders Jensen solgte Hotel Marienlyst i 1929 til restauratøren C.C. Klestrup, der dog måtte erkende, at træerne ikke gror ind i himlen. Bedre blev det ikke med Anden Verdenskrigs udbrud.
 
Marienlystvognen kørte endnu hurtigere, men nu om kap med automobilerne, som de mest prominente gæster havde anskaffet sig. Og gæstelisterne var stadig lige imponerende. Det var nok ikke uden grund, at Frederik den Ottende ikke alene gav Anders Jensen tilladelse til et rigtigt spillekasino i 1902 - med 1 kr. som højeste indsats! - men også tillod hotellet at flage med splitflag. Anders Jensen solgte Hotel Marienlyst i 1929 til restauratøren C.C. Klestrup, der dog måtte erkende, at træerne ikke gror ind i himlen. Bedre blev det ikke med Anden Verdenskrigs udbrud.
  
 
[[Billede:B30154Marienlyst731120.jpg|rihjt|250px|thumb|Hotel Marienlysts svømmehal. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen 20/11 1973]]
 
[[Billede:B30154Marienlyst731120.jpg|rihjt|250px|thumb|Hotel Marienlysts svømmehal. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen 20/11 1973]]
  
 +
===Tilbage til de gyldne tider===
 
Så en dag kom Københavns store teatermand og komponist Aage Stentoft sejlende forbi hotellet, og det blev Klestrups redning, for Stentoft købte det og gik fuld af optimisme i gang med at genoplive storhedstiden. Efter en storstilet ombygning og 17.173 kr. fattigere kunne Stentoft den 12. maj 1943 åbne dørene for det nyrenoverede Marienlyst.
 
Så en dag kom Københavns store teatermand og komponist Aage Stentoft sejlende forbi hotellet, og det blev Klestrups redning, for Stentoft købte det og gik fuld af optimisme i gang med at genoplive storhedstiden. Efter en storstilet ombygning og 17.173 kr. fattigere kunne Stentoft den 12. maj 1943 åbne dørene for det nyrenoverede Marienlyst.
  
Linje 28: Linje 34:
 
I sommeren 1944 genoplivede Stig Lommer teatertraditionen ved at spille [[Hornbæk Revyen | Hornbækrevue]] i teatersalen med flere kendte kunstnere. Krigen gjorde dog sit til at besværliggøre livet for Stentoft trods hotellets popularitet. Foråret 1945 indskød Helge Svendsen et mindre beløb, blev delvis ejer og Hotel Marienlyst økonomi var sikret lidt endnu.
 
I sommeren 1944 genoplivede Stig Lommer teatertraditionen ved at spille [[Hornbæk Revyen | Hornbækrevue]] i teatersalen med flere kendte kunstnere. Krigen gjorde dog sit til at besværliggøre livet for Stentoft trods hotellets popularitet. Foråret 1945 indskød Helge Svendsen et mindre beløb, blev delvis ejer og Hotel Marienlyst økonomi var sikret lidt endnu.
  
 +
===Anden Verdenskrig===
 
Hotellet blev beslaglagt af tyske tropper i april 1945. Det skulle bruges som lazaret for 2000 sårede tyske soldater. Da krigen sluttede i maj forsvandt de tyske soldater, men ind kom 2000 tyske flygtninge, indkvarteret af den danske stat.  
 
Hotellet blev beslaglagt af tyske tropper i april 1945. Det skulle bruges som lazaret for 2000 sårede tyske soldater. Da krigen sluttede i maj forsvandt de tyske soldater, men ind kom 2000 tyske flygtninge, indkvarteret af den danske stat.  
 
Marienlyst blev først frigivet i 1947. Hotellet fik 700.000 kr. i erstatning for flygtningeperioden.   
 
Marienlyst blev først frigivet i 1947. Hotellet fik 700.000 kr. i erstatning for flygtningeperioden.   
Linje 33: Linje 40:
 
For bl.a. disse penge og et beløb fra Helge Svendsen, der gorde at han nu blev ejer af  halvdelen af Marienlyst, blev hotellet renoveret for 2 ¼ mill. kr. Efter nogle svære økonomiske år for hotellet og nogle ikke helt vellykkede forsøg på at arrangere isshows skiltes Aage Stentoft og Helge Svendsens veje. Helge Svendsen blev eneejer af Hotel Marienlyst den 21. august 1950.   
 
For bl.a. disse penge og et beløb fra Helge Svendsen, der gorde at han nu blev ejer af  halvdelen af Marienlyst, blev hotellet renoveret for 2 ¼ mill. kr. Efter nogle svære økonomiske år for hotellet og nogle ikke helt vellykkede forsøg på at arrangere isshows skiltes Aage Stentoft og Helge Svendsens veje. Helge Svendsen blev eneejer af Hotel Marienlyst den 21. august 1950.   
  
 +
===Livlige tider og vokseværk===
 
Med de glade 1950- og 60'ere gik Hotel Marienlyst en lykkelig tid i møde. Her kom den navnkundige [[Oscar Pedersen]] ind i billedet. Hotellet i '''"Nordens festlige Hjørne"''' udvidedes med knopskydninger her og der og alle vegne.
 
Med de glade 1950- og 60'ere gik Hotel Marienlyst en lykkelig tid i møde. Her kom den navnkundige [[Oscar Pedersen]] ind i billedet. Hotellet i '''"Nordens festlige Hjørne"''' udvidedes med knopskydninger her og der og alle vegne.
  
Linje 38: Linje 46:
  
 
[[Billede:Hotel Marienlyst.jpg|left|250px|thumb|Hotel Marienlyst i dag]]
 
[[Billede:Hotel Marienlyst.jpg|left|250px|thumb|Hotel Marienlyst i dag]]
Oscar Pedersen og Helge Svendsen var ejere af hotellet 1963-1965, og Oscar Pedersen var eneeje 1965-1973.   
+
Oscar Pedersen og Helge Svendsen var ejere af hotellet 1963-1965, og Oscar Pedersen var eneejer 1965-1973.   
  
 
Bent Neubert var ejer af hotellet sammen med Oscar Pedersen 1973-1980, 1980-1983 sammen med Susanne Neubert og i 1983-1987 med et Ejendomsselskab og en Pensionskasse.
 
Bent Neubert var ejer af hotellet sammen med Oscar Pedersen 1973-1980, 1980-1983 sammen med Susanne Neubert og i 1983-1987 med et Ejendomsselskab og en Pensionskasse.
 
På [[Nordre Strandvej 2]] (nr. '''2 E''') ligger stadig Nathanssons oprindelige hotelbygning, der i dag rummer 25 lejligheder.
 
Ved siden af (nr. 2 '''B, C og D''') ligger den statelige [[Stella Maris]], som Anders Jensen lod opføre i 1915 som udlejningsbolig under navnet '''"Villa Marienlyst"'''. Den blev lejet ud til en af Danmarks rigeste mænd, margarinefabrikanten Otto Mønsted og blev også kendt under navnet '''Den Mønstedske Gaard'''. Ejendommen rummer i dag 8 lejligheder, som hører til [[Grønnehave - boliginstitution | boliginstitutionen Grønnehave]].
 
  
 
Hotel Marienlyst er blevet gennemgribende renoveret med respekt for stedets traditioner og historie. Kernen af det gamle hotel er tilbage, men er gennem tiden blevet indkapslet i adskillige nye tilbygninger.  
 
Hotel Marienlyst er blevet gennemgribende renoveret med respekt for stedets traditioner og historie. Kernen af det gamle hotel er tilbage, men er gennem tiden blevet indkapslet i adskillige nye tilbygninger.  
 +
 +
===Den gamle Søbadeanstalt og Stella Maris===
 +
På [[Nordre Strandvej 2]] (nr. '''2 E''') ligger stadig Nathanssons oprindelige hotelbygning, der i dag rummer 25 lejligheder.
 +
Ved siden af (nr. 2 '''B, C og D''') ligger den statelige [[Stella Maris]], som Anders Jensen lod opføre i 1915 som udlejningsbolig under navnet '''"Villa Marienlyst"'''. Den blev lejet ud til en af Danmarks rigeste mænd, margarinefabrikant Otto Mønsted, og blev også kendt under navnet '''Den Mønstedske Gaard'''. Ejendommen rummer i dag 8 lejligheder, som hører til [[Grønnehave - boliginstitution | boliginstitutionen Grønnehave]].
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
Linje 52: Linje 61:
 
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A27075495 Hvor havet møder historien : Hotel Marienlyst 1858-2008 / af tidligere og nuværende medarbejdere. Hotel Marienlyst, 2007]
 
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A27075495 Hvor havet møder historien : Hotel Marienlyst 1858-2008 / af tidligere og nuværende medarbejdere. Hotel Marienlyst, 2007]
  
 +
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05872898 Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Dansk Bladforlag, 1982, s. 69-74.]
  
 
[[Kategori:Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]
 
[[Kategori:Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

Nuværende version fra 10. jul 2019, 13:40

Billedet er hentet i Illustreret Tidende 1860. Billedteksten lød: Den nye Logisbygning ved Søbadet Marienlyst

I sidste halvdel af 1800-årene havde det længe været mode blandt de mere velstillede københavnere at drage op langs kysten for at nyde sommeren ved det friske Øresund. Som årene gik, bevægede sommergæsterne sig længere og længere nordpå. Så langt, at den driftige Helsingør-vekselerer J.S. Nathanson, efter at have kigget de tyske kurbadeanstalter nærmere efter i sømmene og tilmed havde vundet 20.000 thaler i det prøjsiske statslotteri, turde binde an med en lignende hotelvirksomhed i Helsingør.

Indholdsfortegnelse

Marienlyst Cuur- og Badeanstalt

De gyldne sundtoldstider var netop forbi og noget nyt måtte ske i byen. Nathanson lejede Marienlyst Slot af Kommunen og kunne den 1. juni 1858 slå dørene op for "Marienlyst Cuur- og Badeanstalt". Omgivelserne var de helt rigtige. Den stejle kystskrænt kunne med lidt god vilje gøre det ud for Harzens bjergskråninger, og Rakkerrenden leverede med sin sprudlende bæk og kildevæld den nødvendige helsedrik. Der var lagt op til det helt store turistboom. Hertil måtte Helsingørs berømmelse som Hamlets by udnyttes, og Nathanson omdøbte Rakkerrendens gamle kilde til formålet. Den hed nemlig oprindelig Marie Kilde efter Frederik den Femtes dronning Juliane Marie, der også havde lagt navn til Marienlyst, men nu skulle den hedde Ophelia Kilde. Og Hamlet? Ja, han fik sin nyanlagte grav bag muren til Marienlysts have, hvor turisterne mod betaling af entré kunne bese berømthedens sidste hvilested. Alle kneb gjaldt, og selv Sarah Bernhardt hoppede på spøgen.

Hotel Marienlyst efter opførelsen af det nye hotel ved vandet fra 1901. Hotellet fra 1861 ses i forgrunden til venstre ved Nordre Strandvej. Ved siden af ses teater og koncertsalen, som blev revet ned i 1915 og erstattet af nuværende "Stella Maris".
Nye hotelgæster ankommer

Nyt hotel og andre bygninger

Nathanson lod den dygtige arkitekt N.P.C. Holsøe (1826-1895) tegne et helt nyt badehotel, "Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt", der blev indviet i 1861. Uden Nathanson! Han var i mellemtiden gået fallit, så det var med Helsingør Kommune som ejer og gæstgiver J.W. Briggs som forpagter, at det færdige hotel kunne åbnes den 22. juni 1861. Marienlyst kom atter på private hænder som et aktieselskab i 1883 og nu satsedes der for alvor. Et kasino, som dengang betød en hotel- og restaurantbygning, blev opført ved siden af den gamle hotelbygning, og et kurhus med teater og koncertsal blev først opført nede ved stranden og siden, i 1890, flyttet op til de andre bygninger ved Nordre Strandvej. Bygningen blev nedrevet i 1915 og erstattet af ejendommen Stella MarisNordre Strandvej 2. En strandsø i området blev reguleret og forsynet med en kunstig ø, hvortil romantiske hvidmalede svungne broer førte.

Ved stranden byggedes en varmtvands-badeanstalt, og der anlagdes badebroer med tilhørende badehuse. Og gæsterne strømmede til. Hver uge kunne man i Helsingør Avis tilfredsstille sin nysgerrighed for det glamourøse ved at lade blikket løbe ned over den lange liste over nyankomne "Gjæster" til "Marienlyst Kur- og Søbadeanstalt".

Hotelbygningen, der er opført i 1901, er tegnet af arkitekten Richard Bergmann

De kongelige, de kendte og de fine

Kong Christian den Niendes bror, Prins Hans, boede hver sommer i hotellets fornemme værelse nr. 15, og majestæten selv frekventerede så sandelig også stedet i ny og næ. Den russiske zar spiste frokost med hele sit følge, og prinsen af Wales nød en god middag i restauranten på slottet, der stadig var en del af hotellet, om end ejet af Kommunen. Åndslivet og finansverdenen gik hånd i hånd, og den særlige Marienlyst-vogn kørte nonstop sommeren igennem for at bringe gæster fra byen til hotellet. Ja, der var ingen grænser for tilstrømningen, selv om ikke alle var lige imponerede. Holger Drachmann, maleren og digteren, som hører Nordkysten til, gav udtryk for at hotellet lignede et teglværk, restaurationsbygningen et bryggeri og kursalen et fængsel.

Hotel Marienlyst

Den driftige slagtermester

Hotel Marienlyst i sin nuværende skikkelse begynder at tage form med den københavnske slagtermester Anders Jensen som ny ejer i 1897. Hotelgæsterne skulle have rige valgmuligheder, så han byggede alle de mange, særegne huse, der stadig pryder hotellets nærmeste omgivelser, om end de i dag ikke hører til hotellet. Nationernes Allé med alle de små »cottager« i forskellig arkitekturstil, tegnet i 1899 af arkitekt Rogert Møller, var Anders Jensens værk. Man kunne eksempelvis i 1904 leje en sådan »strandvejsvilla« for en sæson for 1600 kr. I dag er Nationernes Allé ved Nordre Strandvej et af Helsingørs mest eksklusive villakvarterer. Anders Jensen lod frem for alt opføre et helt nyt hotel nede i vandkanten, hvor det hørte hjemme, nemlig den nuværende hotelbygning, tegnet af Richard Bergmann og indviet i den 22 maj 1901. Det ny hotel kunne fremvise 100 værelser med 160 senge foruden store sale og Europas længste restaurant.

Marienlystvogn, kasino og splitflag

Marienlystvognen kørte endnu hurtigere, men nu om kap med automobilerne, som de mest prominente gæster havde anskaffet sig. Og gæstelisterne var stadig lige imponerende. Det var nok ikke uden grund, at Frederik den Ottende ikke alene gav Anders Jensen tilladelse til et rigtigt spillekasino i 1902 - med 1 kr. som højeste indsats! - men også tillod hotellet at flage med splitflag. Anders Jensen solgte Hotel Marienlyst i 1929 til restauratøren C.C. Klestrup, der dog måtte erkende, at træerne ikke gror ind i himlen. Bedre blev det ikke med Anden Verdenskrigs udbrud.

Hotel Marienlysts svømmehal. Foto: Anne-Sofie Rubæk Hansen 20/11 1973

Tilbage til de gyldne tider

Så en dag kom Københavns store teatermand og komponist Aage Stentoft sejlende forbi hotellet, og det blev Klestrups redning, for Stentoft købte det og gik fuld af optimisme i gang med at genoplive storhedstiden. Efter en storstilet ombygning og 17.173 kr. fattigere kunne Stentoft den 12. maj 1943 åbne dørene for det nyrenoverede Marienlyst.

Samme år ansatte Aage Stentoft en på dette tidspunkt ukendt hotelmand Helge Svendsen. Han fik ansvaret for hotelafdelingen og kom til at stå med det fulde ansvar, da Stentoft på grund af deltagelse i illegalt arbejde, måtte flygte til Sverige.

I sommeren 1944 genoplivede Stig Lommer teatertraditionen ved at spille Hornbækrevue i teatersalen med flere kendte kunstnere. Krigen gjorde dog sit til at besværliggøre livet for Stentoft trods hotellets popularitet. Foråret 1945 indskød Helge Svendsen et mindre beløb, blev delvis ejer og Hotel Marienlyst økonomi var sikret lidt endnu.

Anden Verdenskrig

Hotellet blev beslaglagt af tyske tropper i april 1945. Det skulle bruges som lazaret for 2000 sårede tyske soldater. Da krigen sluttede i maj forsvandt de tyske soldater, men ind kom 2000 tyske flygtninge, indkvarteret af den danske stat. Marienlyst blev først frigivet i 1947. Hotellet fik 700.000 kr. i erstatning for flygtningeperioden.

Marienlyst udvides for millioner. Oscar Pedersen foran hotellet 1/8 1979. Foto: Jørgen Rubæk Hansen

For bl.a. disse penge og et beløb fra Helge Svendsen, der gorde at han nu blev ejer af halvdelen af Marienlyst, blev hotellet renoveret for 2 ¼ mill. kr. Efter nogle svære økonomiske år for hotellet og nogle ikke helt vellykkede forsøg på at arrangere isshows skiltes Aage Stentoft og Helge Svendsens veje. Helge Svendsen blev eneejer af Hotel Marienlyst den 21. august 1950.

Livlige tider og vokseværk

Med de glade 1950- og 60'ere gik Hotel Marienlyst en lykkelig tid i møde. Her kom den navnkundige Oscar Pedersen ind i billedet. Hotellet i "Nordens festlige Hjørne" udvidedes med knopskydninger her og der og alle vegne.

Helsingørs første svømmehal kom til at ligge her med udsigt over det kolde Øresund, og et anneks til hotellet, Marienlyst Palæ, opførtes i 1980 ved opfyldning af en del af søen med statue-øen. Under efterfølgeren Bent Neuberts ejerskab fik hotellet en fornem kasinobygning med venlige tanker til salig Frederik den Ottende. Restauranten udvidedes med arkitekt Kim Utzons små pavillonbygninger, der bredte sig ned mod Øresund til glæde for restaurantens gæster og til irritation for helsingoranerne.

Hotel Marienlyst i dag

Oscar Pedersen og Helge Svendsen var ejere af hotellet 1963-1965, og Oscar Pedersen var eneejer 1965-1973.

Bent Neubert var ejer af hotellet sammen med Oscar Pedersen 1973-1980, 1980-1983 sammen med Susanne Neubert og i 1983-1987 med et Ejendomsselskab og en Pensionskasse.

Hotel Marienlyst er blevet gennemgribende renoveret med respekt for stedets traditioner og historie. Kernen af det gamle hotel er tilbage, men er gennem tiden blevet indkapslet i adskillige nye tilbygninger.

Den gamle Søbadeanstalt og Stella Maris

Nordre Strandvej 2 (nr. 2 E) ligger stadig Nathanssons oprindelige hotelbygning, der i dag rummer 25 lejligheder. Ved siden af (nr. 2 B, C og D) ligger den statelige Stella Maris, som Anders Jensen lod opføre i 1915 som udlejningsbolig under navnet "Villa Marienlyst". Den blev lejet ud til en af Danmarks rigeste mænd, margarinefabrikant Otto Mønsted, og blev også kendt under navnet Den Mønstedske Gaard. Ejendommen rummer i dag 8 lejligheder, som hører til boliginstitutionen Grønnehave.

Litteratur

Helge Svendsen: Hotel Marienlyst - 100 års ubrudt hoteltradition. (Helsingør Kommunes Museer. Årbog, 1996, s. 5-34)

Hvor havet møder historien : Hotel Marienlyst 1858-2008 / af tidligere og nuværende medarbejdere. Hotel Marienlyst, 2007

Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. Dansk Bladforlag, 1982, s. 69-74.