Forskel mellem versioner af "Helsingør Kommandocentral"

(Etablering af Kommandocentral Helsingør)
Linje 47: Linje 47:
  
 
Som kommunal kommandocentral blev den, sammen med langt størsteparten af de tilsvarende landet over, endeligt nedlagt i 2003. Siden da er den ikke blevet vedligeholdt.
 
Som kommunal kommandocentral blev den, sammen med langt størsteparten af de tilsvarende landet over, endeligt nedlagt i 2003. Siden da er den ikke blevet vedligeholdt.
 +
==Litteratur==
 +
Birket-Smith, Ole: Solide levn fra den kolde krig. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2018. Nordisk Forlag, Helsingør, 2018.
 +
 +
Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2014.
 +
==Eksterne links==
 +
[http://reganvest.dk/ REGAN Vest]
 +
 +
[http://koldkrig-online.dk/ Danmark under den kolde krig]
 +
 +
[[Kategori: Bunkere]]

Versionen fra 6. dec 2018, 17:44

Indholdsfortegnelse

Baggrund

Helsingør Kommune skulle under Den Kolde Krig sammen med landets øvrige kommuner og de syv regioner, som Civilforsvaret var opdelt i, så vidt muligt sikre statens centralforvaltning overblik i en alvorlig krisesituation eller egentlig krig.

Kommunen skulle bl.a. kunne registre dødsfald og fødsler, hurtigere modtage patienter fra hospitalerne, sørge for drikkevand, kontrollere fødevarer og nødreparere veje og havne. Og under skærpede omstændigheder også stå for bl.a. folkebespisning, administration af rationeringsordninger og højttalervogne.

For at sikre, at dette arbejde så vidt muligt kunne fortsætte efter en voldsom katastrofe eller en krig brød ud, var det nødvendigt at etablere sikrede lokaliteter til ledelsen af arbejdet.

Kommandocentraler eksisterede i alle større kommuner og vigtige byområder landet over. Der var mere end hundrede af dem på landsplan, og størrelserne varierede mellem godt 50 m² og op til flere hundrede.

Etablering af Kommandocentral Helsingør

I december 1951 var overvejelser om eller det var blevet besluttet, at der skulle etableres en ”Kommandocentral på grund v. Kongevejen mellem Haderslevvej og Århusvej.” Dette fremgår indirekte af en postjournal fra politimesteren i Helsingør. (Helsingør Politi, Civilforsvarskontoret. Journal 1950 - 1963. Rigsarkivet.)

Det fremgår af samme journal, at der tilsyneladende i begyndelsen af 1952 var overvejelser om at etablere en kommandocentral i kælderen under Sct. Anna Gade 5 i midtbyen.

I midten af august 1953 var Kommandocentral Helsingør, der endte med at blive bygget i ”Smørhullet” ved Århusvej, ”fuldt monteret med Telefoner, Møbler osv., saaledes at den allerede i Dag, hvis der skulde indtræffe en Katastrofe-Situation, kan fungere. Man har da ogsaa et godt Stykke Tid derudefra varslet med Luftværnssirenerne om Lørdagen.” (Frederiksborg Amts Avis, 14.8.1953)

Den officielle overdragelse til daværende viceborgmester Valdemar Berthelsen, der tog mod den på civilforsvarets vegne, skete ved en mindre ceremoni 18. januar 1954. Til stede var også bl.a. en ”ingeniør Ramsing”, der ved lejligheden redegjorde for det bygningsmæssige. Udover et maskinrum bestod den af ”Kommandorum og Melderum, der er indrettet formaalstjenligt, malet i lyse Farver, som giver den et praktisk Præg og tager Kælderuhyggen væk. Desuden er der Opholdsrum med Løjbænke og Kogeapparater, og Kongeparrets Billeder på Væggen.” (Helsingør Dagblad, 18.1.1954) Endvidere var der sluse, forrum og toilet.

Indretning og bemanding

Kommandocentralens areal var, de første år, på ca. 100 m². Senere, formodentligt omkring 1960-61, fik den en mindre udbygning på ca. 20 m² til personale fra politiet i Helsingør, samt et ekstra toilet.

Med den mindre udbygning bestod centralen af en gassluse efter hvilken der var et forrum. Derfra var der til højre et maskinrum med bl.a. en dieselgenerator til levering af nødstrøm og anlæg til luftfiltrering. Ved siden af det, var det vinkelformede ’Signalrummet’ med rækker af telefoner og radioer, omstilling samt bl.a. panel til sirenevarsel. Overfor indgangen fra slusen var døren ind til centralens vigtigste rum, ’Operationsrummet’, hvor trådene skulle samles og de endelige beslutninger tages. Her befandt nødudgangen sig også. Til venstre for indgangsdøren fra slusen var et mindre opholdsrum med et enkelt indrettet køkken. Til venstre for det rum førte en lille gang med to toiletter på venstre hånd til en dør ind til et rum til Politiet.

En del af de elektriske installationer stod den helsingoranske ’elektroinstallatør Rilum’ for, herunder etableringen af det panel, hvorfra sirenerne skulle aktiveres. Disse sirener blev aktiveret i centralen forbindelse med afprøvning gennem næsten alle årene. De første mange år hver lørdag, fra foråret 1967 hver onsdag, og efter november 1993 en gang årligt, i alle årene kl. 12.00. Den ugentlige aktivering landets over var nødvendig, da sirenerne var mekaniske og risikerede at ruste fast.

Gennem årene varierede det antal personer, der skulle bemande KC Helsingør, men var mellem ca. 27 og ca. 40, muligvis færre i de første år. I en alvorligt skærpet situation ville disse have fordelt sig på mandskab fra Civilforsvaret, politiet, herunder politimesteren, den kommunale ledelse og byens borgmester. Hvis hverken byrådet eller økonomiudvalget kunne samles, havde borgmesteren de fulde beføjelser som følge af de nødstyreregler, der ville træde i kraft under krig. Dertil kom teknisk-administrativt personale fra kommunale forvaltninger.

I 1962 blev en 12 meter høj mast monteret på bakken over Kommandocentral Helsingør. Det skete i forbindelse med en omfattende evakuerings- og brandøvelse, der foregik i maj og involverede godt tusind deltagere.

Øvelser

Landets civilforsvar indgik 1953 i NATO-samarbejdet og deltog i en lang række af NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet, også i Helsingør. Gennem årene afholdtes således et utal af øvelser i og omkring centralen. En weekend i 1963, f.eks., ”vil Helsingør by blive udsat for et ’bombeangreb’. Det ventes at fjenden vil benytte brandbomber, som i byen ældre og tætbebyggede kvarterer vil kunne udvirke en katastrofe, hvis omfang ikke kan forudses. Derfor gælder det om, at enhver brand hurtigst muligt bliver meldt til civilforsvarets kommandocentral.” (Frederiksborg Amts Avis, 7.12.1963) Det var en 24-timers øvelse med fokus på signaltjenesten.

En vigtig del af signaltjenesten var at kunne melde om brande og andre skader til mandskabet i centralen, og for at gøre det muligt, var der gjort klart til observationsposter flere forskellige steder i Helsingør. I 1955 fik Civilforsvaret i Helsingør tilladelse til at oprette en af disse i byens rådhustårn. Derudover havde man en i et af tårnene på Kronborg og på det tidligere vandtårn på Esrumvej, og senere dels øverst på en Nøjsomhedens bygninger ved Rønnebær Alle og dels på toppen af Lunden ved hjørnet af Gefionsvej og Gl. Hellebækvej. Alle havde direkte telefonlinjer og radioforbindelser til kommandocentralen.

Renovering

Kommandocentral Helsingør fik i 1983 installeret et affugtningsanlæg og de tekniske anlæg blev delvist renoveret.

Oprindeligt rummede bunkeren hverken bad, egentligt køkken, sovepladser eller videre lagerplads til fødevare, forbrugsartikler og vand. Det på trods af, at en situation kunne opstå, hvor radioaktivitet eller kemiske kampstoffer ville vanskeliggøre eller helt hindre færdsel til og fra bunkeren. Helsingør Civilforsvar så gerne enten en større udbygning af den eksisterende eller opførelsen af en helt ny.

I 1988 indstillede Helsingør Civilforsvarskommission til Civilforsvarsstyrelsen, at centralen blev udbygget med 150 m², dvs. til mere end en fordobling af dens eksisterende omfang. Et par år senere bevilligede styrelsen penge til en modernisering, herunder nyt gasfiltersystem, brøndboring, køkken, bad og sovepladser.

’Politirummet’ blev sløjfet ved den lejlighed og slået sammen med ’Operationsrummet’, som derved blev godt en tredjedel større. Omvendt blev ’Signalrummet’ mindre, da der blev sat en væg op bag hvilken nogle køjesenge blev monteret.

Ombygningen og moderniseringerne var færdige henimod slutningen af 1991, og i den anledningen inviterede Civilforsvaret til ’åbent hus’ 22. november for pressen, naboer, medlemmer og interesserede. Daværende civilforsvarsinspektør Flemming Ohm fortalte i den forbindelse:

"Takket være en bevilling på 500.000 kroner fra staten - det vil sige Civilforsvarsstyrelsen - og driftsmidler fra kommunen er bunkeren i dag i fin stand. [...] Vi har både egen strømforsyning og vandforsyning, og så er vi beskyttet mod både sprængning, gasangreb og radioaktiv stråling. Jo, vi kan klare de værste situationer." (Helsingør Dagblad, 23.11.1991) Helst havde Civilforsvaret dog set, blev det tilføjet, at der havde været 200 m2 at råde over.

Neddrosling og nedlæggelse

Som følge af beredskabsloven af 1992 blev alle omfattende øvelser og kurser, der hang sammen med bunkerens beredskab, fra januar 1993 aflyst, og aktiviteterne i KC Helsingør faldt drastisk. Byens civilforsvar og brandvæsenet blev samtidig slået sammen til Helsingør Brand- og Redningsberedskab. Helsingør Kommune var dog en af de 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område, der var forpligtede til et udvidet beredskab, så den blev fortsat vedligeholdt, om end kun i mindre omfang.

Som kommunal kommandocentral blev den, sammen med langt størsteparten af de tilsvarende landet over, endeligt nedlagt i 2003. Siden da er den ikke blevet vedligeholdt.

Litteratur

Birket-Smith, Ole: Solide levn fra den kolde krig. I: Folk og minder fra Nordsjælland 2018. Nordisk Forlag, Helsingør, 2018.

Pedersen, Poul Holt og Pedersen, Karsten: Danmarks dybeste hemmelighed. 3. udgave. Billesø & Baltzer, 2014.

Eksterne links

REGAN Vest

Danmark under den kolde krig