Forskel mellem versioner af "Gustav Adolph Hagemann"
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Gustav Adolph Hagemann''' blev i daglig omtale kun kaldt '''G.A. Hagemann'''. Han var født i 1842 på Rodstenseje ved Aarhus. Han blev i 1873 gift med [[Mathilde Bruun]] (f. 1846 i Assens). | '''Gustav Adolph Hagemann''' blev i daglig omtale kun kaldt '''G.A. Hagemann'''. Han var født i 1842 på Rodstenseje ved Aarhus. Han blev i 1873 gift med [[Mathilde Bruun]] (f. 1846 i Assens). | ||
| − | [[Billede: G.-A.-Hagemann.gif | right | thumb | Gustav Adolf Hagemann (1865-1916)]] | + | [[Billede: G.-A.-Hagemann.gif | 150px | right | thumb | Gustav Adolf Hagemann (1865-1916)]] |
G.A. Hagemann blev cand.polyt. i 1865 og ansat i Kryolithsodafabrikken Øresund, som han blev medejer af i 1869. Til denne virksomhed var han knyttet til sin død i 1916. Hagemann byggede i 1870-72 sukkerfabrikken i Odense, anlagde fællessukkerkogerierne på Skt. Croix i Dansk Vestindien i 1878. Desuden anlagde han sukkerfabrikkerne i Nakskov, Stege og Assens. Han var medlem af Borgerrepræsentationen i København 1882-1902 uden at være tilknyttet noget bestemt parti. Han var i perioden 1902-12 direktør for Polyteknisk Læreanstalt og ejede fra 1899 [[Borupgaard]] ved Snekkersten. Fra 1911 ejede han desuden Bergsøholm ved Ysted i Skaane og desuden fire sukkerplantager på Skt. Croix. Derudover var han medlem af en lang række bestyrelser, bl.a. Burmeister og Wain, Finsens Lysinstitut, Vejlefjord Sanatorium, Faxe Kalkbrud, Fængselshjælpen i København og Privatbankens Bankråd. Og endelig kan nævnes, at han var stifter af G.A. Hagemanns Kollegium i København i 1907. | G.A. Hagemann blev cand.polyt. i 1865 og ansat i Kryolithsodafabrikken Øresund, som han blev medejer af i 1869. Til denne virksomhed var han knyttet til sin død i 1916. Hagemann byggede i 1870-72 sukkerfabrikken i Odense, anlagde fællessukkerkogerierne på Skt. Croix i Dansk Vestindien i 1878. Desuden anlagde han sukkerfabrikkerne i Nakskov, Stege og Assens. Han var medlem af Borgerrepræsentationen i København 1882-1902 uden at være tilknyttet noget bestemt parti. Han var i perioden 1902-12 direktør for Polyteknisk Læreanstalt og ejede fra 1899 [[Borupgaard]] ved Snekkersten. Fra 1911 ejede han desuden Bergsøholm ved Ysted i Skaane og desuden fire sukkerplantager på Skt. Croix. Derudover var han medlem af en lang række bestyrelser, bl.a. Burmeister og Wain, Finsens Lysinstitut, Vejlefjord Sanatorium, Faxe Kalkbrud, Fængselshjælpen i København og Privatbankens Bankråd. Og endelig kan nævnes, at han var stifter af G.A. Hagemanns Kollegium i København i 1907. | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
| − | [http://bibliotek.dk/ | + | [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A04888200 Povl Vinding: G.A.Hagemann, 1942] |
[[Kategori: Personer|Hagemann, Gustav Adolf]] | [[Kategori: Personer|Hagemann, Gustav Adolf]] | ||
Nuværende version fra 14. dec 2016, 13:38
Gustav Adolph Hagemann blev i daglig omtale kun kaldt G.A. Hagemann. Han var født i 1842 på Rodstenseje ved Aarhus. Han blev i 1873 gift med Mathilde Bruun (f. 1846 i Assens).
G.A. Hagemann blev cand.polyt. i 1865 og ansat i Kryolithsodafabrikken Øresund, som han blev medejer af i 1869. Til denne virksomhed var han knyttet til sin død i 1916. Hagemann byggede i 1870-72 sukkerfabrikken i Odense, anlagde fællessukkerkogerierne på Skt. Croix i Dansk Vestindien i 1878. Desuden anlagde han sukkerfabrikkerne i Nakskov, Stege og Assens. Han var medlem af Borgerrepræsentationen i København 1882-1902 uden at være tilknyttet noget bestemt parti. Han var i perioden 1902-12 direktør for Polyteknisk Læreanstalt og ejede fra 1899 Borupgaard ved Snekkersten. Fra 1911 ejede han desuden Bergsøholm ved Ysted i Skaane og desuden fire sukkerplantager på Skt. Croix. Derudover var han medlem af en lang række bestyrelser, bl.a. Burmeister og Wain, Finsens Lysinstitut, Vejlefjord Sanatorium, Faxe Kalkbrud, Fængselshjælpen i København og Privatbankens Bankråd. Og endelig kan nævnes, at han var stifter af G.A. Hagemanns Kollegium i København i 1907.