Carl Heise
Carl Heise blev født den 27. marts 1858 i Nørbæk sogn, dengang i Viborg amt, hvor hans fader var præst. I en alder af 10 år, kom han på Sorø Akademi, hvor han de sidste år af skoletiden ivrigt tog del i den dengang på akademiet herskende Holberg-dyrkelse. Det var dog ikke umiddelbart bogens verden, som ventede ham efter skolegangen, men en murerlære. Denne førte ham dog senere til at blive elev på Kunstakademiets Arkitektskole, en uddannelse hvormed han dog heller ikke skulle blive kendt, men derimod som brygger og senere leder (1888) af et af provinsens større og mest fremgangsrige bryggerier, Wiibroes Bryggeri i Helsingør. Efter en kort uddannelse som brygger blev han ansat i Wiibroes Bryggeri 1878. Her blev han så gennem årene gradvis inddraget i bryggeriets ledelse gennem sit virke som Carl Wiibroes assistent og blev efter stifterens død i 1888 udpeget til at lede bryggeriet.Af betydning for dette var det måske også, at han i 1881 havde giftet sig med Carl Wiibroes næstældste datter Emma Caroline. Under Carl Heises ledelse blev i de kommende år bryggeriet som virksomhed ført til et højdepunkt, som man næsten ikke forstår, når det stolte bryggeri i vore dage har lukket sine sidste virksomheder ned. Efter Wiibroes omdannelse til aktieselskab i 1898 blev Heise naturligt nok udnævnt til administrerende direktør og senere til bestyrelsesformand. I de kommende år modtog han som en af Helsingørs førende erhversledere mange tillidsposter. Som én af byens største forbrugere af vand var det nærliggende at han var formand i Helsingør Vandkompagni 1890-95 og som byrådsmedlem fra 1892 virkede han også som leder af byens vandværk til han trådte ud af byrådet i 1909. Ægteskabet med Emma blev opløst i 1911, og Heise giftede sig igen samme år med konsul Rázgas datter Johanne Emilie, som overlevede Carl Heise til 1959. Carl Heise døde i Helsingør d. 2. oktober 1929.
Ølbrygger og bogsamler
Normalt er det ikke sådan, at man forbinder det, at en person som har samlet sig en stor bogsamling,som noget man kæder til personen. Men i Carl Heises tilfælde drejer det sig om en af det 20. århundredes virkelig store bogsamlere. Tidligt havde hans fars bogsamling stået for Heise som noget så enestående, at han var begyndt at erhverve sig de værker, som også havde stået i præstegårdens bibliotek, men han indså dog snart det umulige i dette. Alligevel må det have ført til, at han udviklede sig til bogsamler i det helt store format. En af hans senere erhvervelser af bøger stammede fra den gamle lærer ved Helsingør Borgerskole, Carl Schütz (1814-1890), som i bryggerens første samlerår sammen med denne og forfatteren, oberst P.Fr. Rist (1844-1926) ofte samledes i baglokalet til tobaksfabrikant Obel forretning i Helsingør for tale om bøger. I 1927 skrev forlæggeren og boghandlereren Einar Munksgaard følgende i sin lille bog om bibliofiliens historie følgende:"Brygger Heise fik i Vuggegave en Guldnøgle, der lukker op for den Skønhedsverden, som god Litteratur og Kunst er. Naar jeg ser ham staa i sit Bibliotek med de smukt udskaarne Reoler - skaarne af ham selv efter Vennen Bindesbølls Tegning - med én af sine skønne Bøger i Haanden, medens Skibsværfstets store Kraner tegner sig højt mod Himlen udenfor og skaber kontrast, finder jeg ikke noget bedre Ord til at tegne et Billede af ham og hans stille Glæde, end de Ord fra den ældre Edda, der er hans Device, og som hans Exlibris bærer: THE FØRE FAGRETS LIV _ THER MØGET WEL WEED." Det omtalte exlibris ses imidlertid ikke så ofte i bøger, som har tilhørt bryggeren, idet han som oftest som ejermærke anbragte et ikke helt diskret rødt stempel med monogrammet CH foran i de mange bøger. En del af bøgerne i biblioteket har dog nok også været anskaffet af husets frue, Johanne Heise, som havde dybtgående interesser for russiske og engelske forfattere samt i almindelighed moderne litteratur. Først næsten 10 år efter brygger Heises død fik den interesserede offentlighed igen lejlighed til at få lidt at vide om hvad der havde gemt sig i bryggeboligen overfor Helsingør skibsværft.