Barndomserindringer 1940-1945

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning

Lise Schelde fortæller: Jeg var 8 år - lige kommet i 3. klasse, da krigen brød ud d. 9. april 1940. Tyskerne fjøj lavt hen over byen den morgen, og vi fik alle fri fra skole. Om aftenen kom de første tyske soldater. De boede på Wisborg, senere overtog de Sveahus (Antoniehus).

Jeg boede med min far, mor, søster og lillebror på Stengade nr. 8 - senere da vi fik en lillebror mere, flyttede vi til Gyldenstræde 3 (lige over gården).

Kronborg blev overgivet til tyskerne og ca. en uge efter besættelsen vajede det tyske hagekorsflag over slottet, og det gjorde det i 5 år. Tyskerne sang og marcherede gennem byen hver dag. Min far og mor havde frisørsalon på Stengade, og jeg syntes at det var sjovt at se/høre på marchen bagved ruden. Efterhånden blev det svært at skaffe mad - man fik udleveret rationeringsmærker til næsten alt, mel - sukker - sæbe - petrolium o.m.m. Vi fik også købekort, som skulle medbringes ved køb af sko og tøj.

Vi havde kakkelovn i stuen og gammeldags komfur i kkøkkenet (brænde), men det var svært at skaffe kul og koks, så man købte et vognlæs tørv (mosejord der var tørret og lavet i firkanter). Dem stablede min storesøster og jeg nede i vores kælder - det var meget hårdt - men nødvendigt.

Når der var Luftalarm, lød der en sirene

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.