Forskel mellem versioner af "Sygekassernes historie"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Oprettede siden med "Da danske håndværkere tilbage i middelalderen dannede laug i forbindelse med det. I den kommende periode begyndte nye sygekasser at opstå. De første sygekasser var, lige...")
 
Linje 36: Linje 36:
  
 
En anden mulighed var, at de kunne indmelde sig i en statskontrolleret sygeforsikringsforening uden offentlig støtte. De blev kaldt fortsættelseskasser. I forbindelse med det politiske Kanslergadeforlig i 1933 blev diet pligtigt for alle over 21 år at være medlem af en sygekasse, hvis man ønskede at modtage Alders- eller Invaliderente. Gennem sin sygekasse fik man - udover fortsat ret til fri lægehjælp - også ret til sygehusbehandling i 60 uger i løbet af 3 år, dagpenge i 13 uger om året og fri kørsel til sygehusene. I 1915 blev der indgået aftale med tandlægerne om betaling for behandling.
 
En anden mulighed var, at de kunne indmelde sig i en statskontrolleret sygeforsikringsforening uden offentlig støtte. De blev kaldt fortsættelseskasser. I forbindelse med det politiske Kanslergadeforlig i 1933 blev diet pligtigt for alle over 21 år at være medlem af en sygekasse, hvis man ønskede at modtage Alders- eller Invaliderente. Gennem sin sygekasse fik man - udover fortsat ret til fri lægehjælp - også ret til sygehusbehandling i 60 uger i løbet af 3 år, dagpenge i 13 uger om året og fri kørsel til sygehusene. I 1915 blev der indgået aftale med tandlægerne om betaling for behandling.
 +
 +
[[Kategori: Sygekasser

Versionen fra 1. jan 2022, 13:28

Da danske håndværkere tilbage i middelalderen dannede laug i forbindelse med det. I den kommende periode begyndte nye sygekasser at opstå. De første sygekasser var, ligesom med laugene, forbundet med et erhverv. En del af de gamle sygekasser var oprettet udelukkende for arbejdere ved et bestemt gods, for skovarbejdere alene, for en arbejderforenings eller håndværkerforenings medlemmer - eller for et bestemt fag.


‘’’Indholdsfortegnelse’’’

1 Fagbevægelsen og andelsbevægelsen gik foran

2 Sygekasserne på Sjælland slutter sig sammen

3 Sygekasseloven 1892

4 Sygekasser i Helsingør

5 Helsingør Sygekasse

6 Kommunerne overtager sygekasserne

7 Sygekasserne ophørte i 1973


Fagbevægelsen og andelsbevægelsen gik foran[redigér

Det var typisk den gryende fagbevægelse og andelsbevægelse, der satte gang i sygekasserne. Samtidig med det opstod der sygekasser i byerne - ja helt ud i sognene. En række af de nye fagforbund, der opstod i 1880erne og 1890erne, dannede sygekasser for deres medlemmer. Det gav også oprettelsen af lokale fagforeninger en supplerende opgave til deres faglige kamp. På den måde fik mange store og små byer i Danmark lokal sygekassehjælp til medlemmerne - uden at de behøvede at oprette en lokal sygekasse til deres medlemmer.


Sygekasserne på Sjælland slutter sig sammen[redigér]

Allerede i 1877 sluttede 17 lokale sygekasser, herunder Helsingør Sygekasse, sig sammen i “De forenede sjællandske Sygekasser”. Fra starten spillede Helsingørs Sygekasse en vigtig rolle i form af forretningsfører O. Larsen Jensen. Han - der også var socialdemokratisk medlem af Helsingør Byråd i perioden 1906-1937 og medlem af bestyrelsen for Arbejdernes Fællesorganisation fra 1888 - var aktiv i den sjællandske centrale sygekasse-sammenslutning og blev dens formand fra 1915.


Sygekasseloven 1892[redigér]

Sygekasserne havde ikke tidligere haft egentlige aftaler med lægerne om betaling for deres behandling af sygekassernes medlemmer. Men med en ny sygekasselov, der gav mulighed for statstilskud og gav fri lægehjælp betød et tættere samarbejde med lægerne. I 1892 vedtog Folketinget Danmarks første sygekasselov. Den fik virkning fra januar 1893. Loven kunne anerkende en sygekasse, hvis den opfyldte en række betingelser for mindreformidlede borgere. I 1915 blev den såkaldte sygekassegrænse indført.

Den fastlagde rammer for indtægt og formue, hvis man ønskede at blive medlem af en sygekasse. Personer over denne grænse havde ret til at stå i kasserne som ydende medlemmer, sådan at de senere kunne blive nydende, hvis de kom under grænsen.

En anden mulighed var, at de kunne indmelde sig i en statskontrolleret sygeforsikringsforening uden offentlig støtte. De blev kaldt fortsættelseskasser. I forbindelse med det politiske Kanslergadeforlig i 1933 blev diet pligtigt for alle over 21 år at være medlem af en sygekasse, hvis man ønskede at modtage Alders- eller Invaliderente. Gennem sin sygekasse fik man - udover fortsat ret til fri lægehjælp - også ret til sygehusbehandling i 60 uger i løbet af 3 år, dagpenge i 13 uger om året og fri kørsel til sygehusene. I 1915 blev der indgået aftale med tandlægerne om betaling for behandling.

[[Kategori: Sygekasser

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.