Forskel mellem versioner af "Sygekassernes historie"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 2: Linje 2:
  
  
‘’’Indholdsfortegnelse’’’
+
===Indholdsfortegnelse===
  
 
1 Fagbevægelsen og andelsbevægelsen gik foran
 
1 Fagbevægelsen og andelsbevægelsen gik foran
Linje 15: Linje 15:
  
  
Fagbevægelsen og andelsbevægelsen gik foran[redigér
+
===Fagbevægelsen og andelsbevægelsen gik foran===[redigér
  
 
Det var typisk den gryende fagbevægelse og andelsbevægelse, der satte gang i sygekasserne. Samtidig med det opstod der sygekasser i byerne - ja helt ud i sognene. En række af de nye fagforbund, der opstod i 1880erne og 1890erne, dannede sygekasser for deres medlemmer. Det gav også oprettelsen af lokale fagforeninger en supplerende opgave til deres faglige kamp. På den måde fik mange store og små byer i Danmark lokal sygekassehjælp til medlemmerne - uden at de behøvede at oprette en lokal sygekasse til deres medlemmer.
 
Det var typisk den gryende fagbevægelse og andelsbevægelse, der satte gang i sygekasserne. Samtidig med det opstod der sygekasser i byerne - ja helt ud i sognene. En række af de nye fagforbund, der opstod i 1880erne og 1890erne, dannede sygekasser for deres medlemmer. Det gav også oprettelsen af lokale fagforeninger en supplerende opgave til deres faglige kamp. På den måde fik mange store og små byer i Danmark lokal sygekassehjælp til medlemmerne - uden at de behøvede at oprette en lokal sygekasse til deres medlemmer.

Versionen fra 2. jan 2022, 12:33

Da danske håndværkere tilbage i middelalderen dannede laug i forbindelse med det. I den kommende periode begyndte nye sygekasser at opstå. De første sygekasser var, ligesom med laugene, forbundet med et erhverv. En del af de gamle sygekasser var oprettet udelukkende for arbejdere ved et bestemt gods, for skovarbejdere alene, for en arbejderforenings eller håndværkerforenings medlemmer - eller for et bestemt fag.


Indholdsfortegnelse

1 Fagbevægelsen og andelsbevægelsen gik foran

2 Sygekasserne på Sjælland slutter sig sammen

3 Sygekasseloven 1892

4 Kommunerne overtager sygekasserne

5 Sygekasserne ophørte i 1973


===Fagbevægelsen og andelsbevægelsen gik foran===[redigér

Det var typisk den gryende fagbevægelse og andelsbevægelse, der satte gang i sygekasserne. Samtidig med det opstod der sygekasser i byerne - ja helt ud i sognene. En række af de nye fagforbund, der opstod i 1880erne og 1890erne, dannede sygekasser for deres medlemmer. Det gav også oprettelsen af lokale fagforeninger en supplerende opgave til deres faglige kamp. På den måde fik mange store og små byer i Danmark lokal sygekassehjælp til medlemmerne - uden at de behøvede at oprette en lokal sygekasse til deres medlemmer.


Sygekasserne på Sjælland slutter sig sammen[redigér]

Allerede i 1877 sluttede 17 lokale sygekasser, herunder Helsingør Sygekasse, sig sammen i “De forenede sjællandske Sygekasser”. Fra starten spillede Helsingørs Sygekasse en vigtig rolle i form af forretningsfører O. Larsen Jensen. Han - der også var socialdemokratisk medlem af Helsingør Byråd i perioden 1906-1937 og medlem af bestyrelsen for Arbejdernes Fællesorganisation fra 1888 - var aktiv i den sjællandske centrale sygekasse-sammenslutning og blev dens formand fra 1915.


Sygekasseloven 1892[redigér]

Sygekasserne havde ikke tidligere haft egentlige aftaler med lægerne om betaling for deres behandling af sygekassernes medlemmer. Men med en ny sygekasselov, der gav mulighed for statstilskud og gav fri lægehjælp betød et tættere samarbejde med lægerne. I 1892 vedtog Folketinget Danmarks første sygekasselov. Den fik virkning fra januar 1893. Loven kunne anerkende en sygekasse, hvis den opfyldte en række betingelser for mindreformidlede borgere. I 1915 blev den såkaldte sygekassegrænse indført.

Den fastlagde rammer for indtægt og formue, hvis man ønskede at blive medlem af en sygekasse. Personer over denne grænse havde ret til at stå i kasserne som ydende medlemmer, sådan at de senere kunne blive nydende, hvis de kom under grænsen.

En anden mulighed var, at de kunne indmelde sig i en statskontrolleret sygeforsikringsforening uden offentlig støtte. De blev kaldt fortsættelseskasser. I forbindelse med det politiske Kanslergadeforlig i 1933 blev diet pligtigt for alle over 21 år at være medlem af en sygekasse, hvis man ønskede at modtage Alders- eller Invaliderente. Gennem sin sygekasse fik man - udover fortsat ret til fri lægehjælp - også ret til sygehusbehandling i 60 uger i løbet af 3 år, dagpenge i 13 uger om året og fri kørsel til sygehusene. I 1915 blev der indgået aftale med tandlægerne om betaling for behandling.


Sygekasserne ophørte i 1973[redigér] Folketinget vedtog i 1973, at de statsanerkendte sygekasser skulle ophøre og deres opgaver for fremtiden overtages af kommunerne. Sygekasserne blev derved forløberen for den offentlige sygesikring, som vi kender i dag. Fortsættelseskasserne kunne derimod godt fungere videre som private sygeforsikringer uden offentlige tilskud. Det er bl.a. på den baggrund, at Sygeforsikringen Danmark blev oprettet.

Note nr. 1:

Helsingørs folketingsmedlem i spidsen for sygekassern’’ Det socialdemokratiske folketingsmedlem, Niels Mørk, der sad i Folketinget fra 1947 til 1971 var i en årrække formand for Helsingør Sygekasse. Han blev også formand for de sjællandske Sygekasser og Centralforeningen af Sygekasser i Danmark. Da sygekasserne i 1973 blev nedlagt, blev han formand for Sygekassernes Helsefond og Sygekassernes rekreationshjem Rekreadan.

Note nr. 2:

Sygekasserne i Tikøb kommune

På www.tikobkommune.dk har historikeren Kjeld Damgaard givet en grundig beskrivelse af sygekasserne i Tikøb kommune - altså i tiden før sammenlægningen med Helsingør kommune i 1970. Et uddrag af Sygekasserne i Tikøb kommune findes på Tikøb kommunes sygekasse

Kilder: 1. Socialhistorie.dk 2. Wikipedia.dk 3. Sygekassernes Historie (biblioteket) 4. Historien om sygekasserne (biblioteket) 5. Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. 6. Festskrift for De forenede sjællandske Sygekasser 1877-1927.

Redaktion: Erik Stubtoft.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.