Forskel mellem versioner af "Sygekassernes historie"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
 
(14 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
Da danske håndværkere tilbage i middelalderen dannede laug i forbindelse med det. I den kommende periode begyndte nye sygekasser at opstå. De første sygekasser var, ligesom med laugene, forbundet med et erhverv. En del af de gamle sygekasser var oprettet udelukkende for arbejdere ved et bestemt gods, for skovarbejdere alene, for en arbejderforenings eller håndværkerforenings medlemmer - eller for et bestemt fag.
 
  
  
‘’’Indholdsfortegnelse’’’
+
===Indholdsfortegnelse===
  
1 Fagbevægelsen og andelsbevægelsen gik foran
 
  
2 Sygekasserne på Sjælland slutter sig sammen
 
  
3 Sygekasseloven 1892
+
==Sygekassernes start==
  
4 Sygekasser i Helsingør
+
En sygekasse er en forening, der skulle sikre gensidig hjælp til sygdomsramte. Betegnelsen har været i brug i  Danmark siden 1800-tallet. Her spillede lavene en central  rolle fra middelalderen og frem med hensyn til sygesikring af deres medlemmer. Lavene blev imidlertid ophævet i 1862.
  
5 Helsingør Sygekasse
+
Rundt omkring i Danmark opstod der en sygekasse bevægelse i 1860'erne, denne skød frem samtidig med lavenes ophævelse, der ellers siden middelalderen havde stået for en form for sygesikring, men kun hvis medlemmer var meget syge. Sygekassernes funktioner var at man kunne få lægehjælp og sygedagpenge hvis man blev syg, igennem kasserne forsikrede medlemmerne hinanden.
  
6 Kommunerne overtager sygekasserne
+
Før statsanerkendelse i 1892 er medlemsbøger - de førte bøger - meget forskellige. Nogen er skrevet ind i kladdehæfter, mens andre har haft protokoller. De kan også være skrevet medlemmer ind bag i forhandlingsprotokollerne, f. eks. I fagforeningerne.
  
7 Sygekasserne ophørte i 1973
+
Oplysninger før 1892 er typisk: afdelings nr, navn, stilling, fødselsår(nogen gange dag), erhverv, optagelse, udmeldelse, anmærkninger
  
 +
Efter 1892 er alle statserkendte sygekasser begyndt at føre medlemsbøger, hvor man finder oplysninger som: Afdelings nr, Medlemmets navn og stilling, Køn, Bopæl, Fødselsdag, Indfødsret, Fødeby, Ægteskabsstand, Sikret Dagpenge i Øre,Sikret Begravelseshjælp i Kr.,Aarlig forsikringspræmine at betale,Tilgang (indmeldelse), Afgang (udmeldelse), Hvor fra-/til-flyttet fra/til afdelingen, Anmærkninger
  
Fagbevægelsen og andelsbevægelsen gik foran[redigér
+
Samtidig begyndte arbejderne på de større arbejdspladser at organisere sig i faglige organisationer. De begyndte også at oprette lokale sygekasser i tilknytning til den enkelte arbejdsplads.
  
Det var typisk den gryende fagbevægelse og andelsbevægelse, der satte gang i sygekasserne. Samtidig med det opstod der sygekasser i byerne - ja helt ud i sognene. En række af de nye fagforbund, der opstod i 1880erne og 1890erne, dannede sygekasser for deres medlemmer. Det gav også oprettelsen af lokale fagforeninger en supplerende opgave til deres faglige kamp. På den måde fik mange store og små byer i Danmark lokal sygekassehjælp til medlemmerne - uden at de behøvede at oprette en lokal sygekasse til deres medlemmer.
+
På andre virksomheder kom initiativet til lokale sygekasser fra arbejdsgiverne. Oprindelig var disse organiseret efter erhverv.  
  
 +
Senere blev der på private initiativer oprettet lokale sygekasser for mindrebemidlede i byer og landsogne.
 +
som via medlemsbidrag, frivillige bidrag, gaver og offentlige fester havde en indtægt, som så blev uddelt til trængende medlemmer efter bestemte regler, fastsat af en generalforsamling og i det daglige administreret af en bestyrelse.
  
Sygekasserne på Sjælland slutter sig sammen[redigér]
+
Sygekasserne var i starten private forening, der var uafhængige af kommunen og andre myndigheder
  
Allerede i 1877 sluttede 17 lokale sygekasser, herunder Helsingør Sygekasse, sig sammen i “De forenede sjællandske Sygekasser”. Fra starten spillede Helsingørs Sygekasse en vigtig rolle i form af forretningsfører O. Larsen Jensen. Han - der også var socialdemokratisk medlem af Helsingør Byråd i perioden 1906-1937 og medlem af bestyrelsen for Arbejdernes Fællesorganisation fra 1888 - var aktiv i den sjællandske centrale sygekasse-sammenslutning og blev dens formand fra 1915.
 
  
  
Sygekasseloven 1892[redigér]
+
==Sygekasserne på Sjælland==
  
Sygekasserne havde ikke tidligere haft egentlige aftaler med lægerne om betaling for deres behandling af sygekassernes medlemmer. Men med en ny sygekasselov, der gav mulighed for statstilskud og gav fri lægehjælp betød et tættere samarbejde med lægerne. I 1892 vedtog Folketinget Danmarks første sygekasselov. Den fik virkning fra januar 1893. Loven kunne anerkende en sygekasse, hvis den opfyldte en række betingelser for mindreformidlede borgere. I 1915 blev den såkaldte sygekassegrænse indført.
+
Allerede i 1877 sluttede 17 lokale sygekasser, herunder Helsingør Sygekasse, sig sammen i “De forenede sjællandske Sygekasser”.  
  
Den fastlagde rammer for indtægt og formue, hvis man ønskede at blive medlem af en sygekasse. Personer over denne grænse havde ret til at stå i kasserne som ydende medlemmer, sådan at de senere kunne blive nydende, hvis de kom under grænsen.
+
Fra starten spillede Helsingørs Sygekasse en vigtig rolle i form af forretningsfører O. Larsen Jensen. Han var også  socialdemokratisk medlem af Helsingør Byråd i perioden 1906-1937 og medlem af bestyrelsen for Arbejdernes Fællesorganisation fra 1888. Han var tillige aktiv i den sjællandske centrale sygekasse-sammenslutning og blev dens formand fra 1915.
  
En anden mulighed var, at de kunne indmelde sig i en statskontrolleret sygeforsikringsforening uden offentlig støtte. De blev kaldt fortsættelseskasser. I forbindelse med det politiske Kanslergadeforlig i 1933 blev diet pligtigt for alle over 21 år at være medlem af en sygekasse, hvis man ønskede at modtage Alders- eller Invaliderente. Gennem sin sygekasse fik man - udover fortsat ret til fri lægehjælp - også ret til sygehusbehandling i 60 uger i løbet af 3 år, dagpenge i 13 uger om året og fri kørsel til sygehusene. I 1915 blev der indgået aftale med tandlægerne om betaling for behandling.
+
Helsingørs folketingsmedlem i spidsen for sygekasserne.  
  
 +
Det socialdemokratiske folketingsmedlem, Niels Mørk, (1909-2002), der sad i Folketinget fra 1947 til 1971 var i en årrække formand for Helsingør Sygekasse. Han blev også formand for de sjællandske Sygekasser og Centralforeningen af Sygekasser i Danmark. Da sygekasserne i 1973 blev nedlagt, blev han formand for Sygekassernes Helsefond og Sygekassernes rekreationshjem Rekreadan.
  
Sygekasserne ophørte i 1973[redigér]
 
Folketinget vedtog i 1973, at de statsanerkendte sygekasser skulle ophøre og deres opgaver for fremtiden overtages af kommunerne. Sygekasserne blev derved forløberen for den offentlige sygesikring, som vi kender i dag. Fortsættelseskasserne kunne derimod godt fungere videre som private sygeforsikringer uden offentlige tilskud. Det er bl.a. på den baggrund, at Sygeforsikringen Danmark blev oprettet.
 
  
Note nr. 1:
 
  
Helsingørs folketingsmedlem i spidsen for sygekassern’’ Det socialdemokratiske folketingsmedlem, Niels Mørk, der sad i Folketinget fra 1947 til 1971 var i en årrække formand for Helsingør Sygekasse. Han blev også formand for de sjællandske Sygekasser og Centralforeningen af Sygekasser i Danmark. Da sygekasserne i 1973 blev nedlagt, blev han formand for Sygekassernes Helsefond og Sygekassernes rekreationshjem Rekreadan.
 
  
Note nr. 2:
 
  
Sygekasserne i Tikøb kommune
+
==Den første sygekasselov==
  
På www.tikobkommune.dk har historikeren Kjeld Damgaard givet en grundig beskrivelse af sygekasserne i Tikøb kommune - altså i tiden før sammenlægningen med Helsingør kommune i 1970. Et uddrag af Sygekasserne i Tikøb kommune findes på Tikøb kommunes sygekasse
+
I 1892 blev den første sygekasselov vedtaget i Folketinget. Den indførte statstilskud til sygekasser for mindrebemidlede. Det blev pålagt lokale udvalg at foretage afgrænsningen af, hvem der kunne betragtes som mindrebemidlet og dermed berettiget til at søge optagelse i sygekassen.  
  
Kilder: 1. Socialhistorie.dk 2. Wikipedia.dk 3. Sygekassernes Historie (biblioteket) 4. Historien om sygekasserne (biblioteket) 5. Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. 6. Festskrift for De forenede sjællandske Sygekasser 1877-1927.
+
De mere velstillede borgere kunne efter en ny lov tilmelde sig en statskontrolleret fortsættelsessygekasse - hvortil der ikke blev ydet statstilskud.
 +
 
 +
1893 oprettede staten Sygekassedirektoratet, som kunne give sygekasserne godkendelse som statsanerkendt. Direktoratets opgave var at føre tilsyn med de statsanerkendte sygekasser.
 +
 
 +
 
 +
 
 +
==Socialreformen i 1933==
 +
 
 +
Før den store socialreform i 1933 var det kun muligt at beskytte sig selv mod sygdoms,- begravelses- eller fattigdomstilfælde, med private ”forsikringer”. Men vel at mærke ikke den slags forsikringer, som sælges i dag af store forsikringsselskaber, men mere den slags man kan kalde gensidige forsikringer.
 +
 
 +
Med Steinckes socialreform  i 1933 blev sygekassesystemet integreret i den samlede sociale lovgivning. Ifølge loven blev det nu en forudsætning for at kunne få aldersrente og invaliderente, at man var medlem af en statsanerkendt sygekasse. Det blev obligatorisk for alle, der var ældre end 21 år, at søge medlemskab.
 +
 
 +
 
 +
 
 +
==I 1960 kunne alle blive sygekassemedlem==
 +
 
 +
Det blev i 1960 indført, at også personer, der ikke var ubemidlede, kunne søge medlemskab.
 +
 
 +
I 1971 vedtog Folketinget en lov om offentlig sygesikring, der med virkning fra 1973 afskaffede de private sygekasser. De blev herefter erstattet med den offentlige sygesikring.
 +
 
 +
Fortsættelseskasserne kunne derimod fungere videre som private sygeforsikringer. Det er bl.a. på den baggrund, at Sygeforsikringen Danmark blev oprettet.
 +
 
 +
 
 +
 
 +
==Sygekasserne ophørte i 1973==
 +
 
 +
Folketinget vedtog i 1973, at de statsanerkendte sygekasser skulle ophøre og deres opgaver for fremtiden overtages af kommunerne.
 +
 
 +
Sygekasserne blev derved forløberen for den offentlige sygesikring, som vi kender i dag.
 +
 
 +
Fortsættelseskasserne kunne derimod godt fungere videre som private sygeforsikringer uden offentlige tilskud. Det er bl.a. på den baggrund, at Sygeforsikringen Danmark blev oprettet.
 +
 
 +
 
 +
 
 +
 
 +
==Sygekasserne i Tikøb kommune==
 +
 
 +
På www.tikobkommune.dk har historikeren Kjeld Damgaard givet en grundig beskrivelse af sygekasserne i Tikøb kommune - altså i tiden før sammenlægningen med Helsingør kommune i 1970. Et uddrag af Sygekasserne i Tikøb kommune findes på Tikøb kommune - sygekasse.
 +
 
 +
 
 +
 
 +
==Kilder==
 +
 
 +
1. Socialhistorie.dk 2. Wikipedia.dk 3. Sygekassernes Historie (biblioteket) 4. Historien om sygekasserne (biblioteket) 5. Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. 6. Festskrift for De forenede sjællandske Sygekasser 1877-1927.
  
 
Redaktion: Erik Stubtoft.
 
Redaktion: Erik Stubtoft.
  
 
[[Kategori: Sygekasser]]
 
[[Kategori: Sygekasser]]

Nuværende version fra 6. jan 2022, 15:56


Indholdsfortegnelse

Sygekassernes start

En sygekasse er en forening, der skulle sikre gensidig hjælp til sygdomsramte. Betegnelsen har været i brug i Danmark siden 1800-tallet. Her spillede lavene en central rolle fra middelalderen og frem med hensyn til sygesikring af deres medlemmer. Lavene blev imidlertid ophævet i 1862.

Rundt omkring i Danmark opstod der en sygekasse bevægelse i 1860'erne, denne skød frem samtidig med lavenes ophævelse, der ellers siden middelalderen havde stået for en form for sygesikring, men kun hvis medlemmer var meget syge. Sygekassernes funktioner var at man kunne få lægehjælp og sygedagpenge hvis man blev syg, igennem kasserne forsikrede medlemmerne hinanden.

Før statsanerkendelse i 1892 er medlemsbøger - de førte bøger - meget forskellige. Nogen er skrevet ind i kladdehæfter, mens andre har haft protokoller. De kan også være skrevet medlemmer ind bag i forhandlingsprotokollerne, f. eks. I fagforeningerne.

Oplysninger før 1892 er typisk: afdelings nr, navn, stilling, fødselsår(nogen gange dag), erhverv, optagelse, udmeldelse, anmærkninger

Efter 1892 er alle statserkendte sygekasser begyndt at føre medlemsbøger, hvor man finder oplysninger som: Afdelings nr, Medlemmets navn og stilling, Køn, Bopæl, Fødselsdag, Indfødsret, Fødeby, Ægteskabsstand, Sikret Dagpenge i Øre,Sikret Begravelseshjælp i Kr.,Aarlig forsikringspræmine at betale,Tilgang (indmeldelse), Afgang (udmeldelse), Hvor fra-/til-flyttet fra/til afdelingen, Anmærkninger

Samtidig begyndte arbejderne på de større arbejdspladser at organisere sig i faglige organisationer. De begyndte også at oprette lokale sygekasser i tilknytning til den enkelte arbejdsplads.

På andre virksomheder kom initiativet til lokale sygekasser fra arbejdsgiverne. Oprindelig var disse organiseret efter erhverv.

Senere blev der på private initiativer oprettet lokale sygekasser for mindrebemidlede i byer og landsogne. som via medlemsbidrag, frivillige bidrag, gaver og offentlige fester havde en indtægt, som så blev uddelt til trængende medlemmer efter bestemte regler, fastsat af en generalforsamling og i det daglige administreret af en bestyrelse.

Sygekasserne var i starten private forening, der var uafhængige af kommunen og andre myndigheder


Sygekasserne på Sjælland

Allerede i 1877 sluttede 17 lokale sygekasser, herunder Helsingør Sygekasse, sig sammen i “De forenede sjællandske Sygekasser”.

Fra starten spillede Helsingørs Sygekasse en vigtig rolle i form af forretningsfører O. Larsen Jensen. Han var også socialdemokratisk medlem af Helsingør Byråd i perioden 1906-1937 og medlem af bestyrelsen for Arbejdernes Fællesorganisation fra 1888. Han var tillige aktiv i den sjællandske centrale sygekasse-sammenslutning og blev dens formand fra 1915.

Helsingørs folketingsmedlem i spidsen for sygekasserne.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem, Niels Mørk, (1909-2002), der sad i Folketinget fra 1947 til 1971 var i en årrække formand for Helsingør Sygekasse. Han blev også formand for de sjællandske Sygekasser og Centralforeningen af Sygekasser i Danmark. Da sygekasserne i 1973 blev nedlagt, blev han formand for Sygekassernes Helsefond og Sygekassernes rekreationshjem Rekreadan.



Den første sygekasselov

I 1892 blev den første sygekasselov vedtaget i Folketinget. Den indførte statstilskud til sygekasser for mindrebemidlede. Det blev pålagt lokale udvalg at foretage afgrænsningen af, hvem der kunne betragtes som mindrebemidlet og dermed berettiget til at søge optagelse i sygekassen.

De mere velstillede borgere kunne efter en ny lov tilmelde sig en statskontrolleret fortsættelsessygekasse - hvortil der ikke blev ydet statstilskud.

1893 oprettede staten Sygekassedirektoratet, som kunne give sygekasserne godkendelse som statsanerkendt. Direktoratets opgave var at føre tilsyn med de statsanerkendte sygekasser.


Socialreformen i 1933

Før den store socialreform i 1933 var det kun muligt at beskytte sig selv mod sygdoms,- begravelses- eller fattigdomstilfælde, med private ”forsikringer”. Men vel at mærke ikke den slags forsikringer, som sælges i dag af store forsikringsselskaber, men mere den slags man kan kalde gensidige forsikringer.

Med Steinckes socialreform i 1933 blev sygekassesystemet integreret i den samlede sociale lovgivning. Ifølge loven blev det nu en forudsætning for at kunne få aldersrente og invaliderente, at man var medlem af en statsanerkendt sygekasse. Det blev obligatorisk for alle, der var ældre end 21 år, at søge medlemskab.


I 1960 kunne alle blive sygekassemedlem

Det blev i 1960 indført, at også personer, der ikke var ubemidlede, kunne søge medlemskab.

I 1971 vedtog Folketinget en lov om offentlig sygesikring, der med virkning fra 1973 afskaffede de private sygekasser. De blev herefter erstattet med den offentlige sygesikring.

Fortsættelseskasserne kunne derimod fungere videre som private sygeforsikringer. Det er bl.a. på den baggrund, at Sygeforsikringen Danmark blev oprettet.


Sygekasserne ophørte i 1973

Folketinget vedtog i 1973, at de statsanerkendte sygekasser skulle ophøre og deres opgaver for fremtiden overtages af kommunerne.

Sygekasserne blev derved forløberen for den offentlige sygesikring, som vi kender i dag.

Fortsættelseskasserne kunne derimod godt fungere videre som private sygeforsikringer uden offentlige tilskud. Det er bl.a. på den baggrund, at Sygeforsikringen Danmark blev oprettet.



Sygekasserne i Tikøb kommune

På www.tikobkommune.dk har historikeren Kjeld Damgaard givet en grundig beskrivelse af sygekasserne i Tikøb kommune - altså i tiden før sammenlægningen med Helsingør kommune i 1970. Et uddrag af Sygekasserne i Tikøb kommune findes på Tikøb kommune - sygekasse.


Kilder

1. Socialhistorie.dk 2. Wikipedia.dk 3. Sygekassernes Historie (biblioteket) 4. Historien om sygekasserne (biblioteket) 5. Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. 6. Festskrift for De forenede sjællandske Sygekasser 1877-1927.

Redaktion: Erik Stubtoft.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.