Forskel mellem versioner af "Stengade 77"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(→‎Arendt van Deurs Gaard: Et par småændringer)
(→‎Arendt van Deurs Gaard: Mindre rettelse)
 
(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)
Linje 4: Linje 4:
 
I 1704 lå ”Commissarius Arendt van Deurs Gaard” mellem nuværende Stengade 75 og Stengade 77 ud for passagen, som fra [[Stengade]] fører til [[Skt. Olai Kirke]] og Sct. Olai Kirkeplads. Arendt van Deurs gård var en bygning på 11 fag i bindingsværk i ét stokværk ud mod Stengade og en på 12 fag i 2 etager ud mod [[Sophie Brahes Gade]], ligeledes i bindingsværk. Den var opført mellem 1736 og 1761. I passagen lå ud mod Stengade i øvrigt [[Springpost - Springpostporten|Springpostporten]] med en springpost til offentlig vandforbrug, indtil vandværket på [[Grønnehave]] blev åbnet i 1894.
 
I 1704 lå ”Commissarius Arendt van Deurs Gaard” mellem nuværende Stengade 75 og Stengade 77 ud for passagen, som fra [[Stengade]] fører til [[Skt. Olai Kirke]] og Sct. Olai Kirkeplads. Arendt van Deurs gård var en bygning på 11 fag i bindingsværk i ét stokværk ud mod Stengade og en på 12 fag i 2 etager ud mod [[Sophie Brahes Gade]], ligeledes i bindingsværk. Den var opført mellem 1736 og 1761. I passagen lå ud mod Stengade i øvrigt [[Springpost - Springpostporten|Springpostporten]] med en springpost til offentlig vandforbrug, indtil vandværket på [[Grønnehave]] blev åbnet i 1894.
  
[[Billede: Stengade 77-1.jpg|350px|right|thumb|Stengade 77 set ned mod havnen. Man kan ane Springpostporten til venstre. Foto fra december 2021.]]  
+
[[Billede: Stengade 77-1.jpg|400px|right|thumb|Stengade 77 set ned mod havnen. Man kan ane Springpostporten til venstre. Foto fra december 2021.]]  
Bygningen på 3 etager, som vi ser i dag, kan føres tilbage til 1835, hvor premierløjtnant v. Lemmick var ejer. Bygningen på én etage ud mod Stengade var grundmuret, inden v. Lemmick overtog den. Papirer fortæller, at huset ”tildeels af nyt er opført”. Det giver et fingerpeg om, at materialer fra den gamle bygning er blevet genanvendt og at v. Lemmick muligvis lod den grundmurede del af facaden danne fundament for den nye bygning. Den ombyggede ejendom rummer 5 fag ud mod Stengade, et ”smigfag” som danner hjørnet mellem de to gader og 4 fag mod Sophie Brahes Gade. Ved ombygningen blev de 7 af de 12 fag i den gamle bygning i Sophie Brahes Gade revet ned, så kun de 5 blev tilbage. Bygningen er i dag pudset over således, at bindingsværket er markeret. Efter denne bygning findes en gavlvendt bygning på 11 fag bindingsværk, ligeledes opført mellem 1736 og 1761, og som siden er blevet pudset over. Premierløjtnant v. Lemmick steg i graderne og blev senere kaptajn, oberstløjtnant og generalmajor.
+
Bygningen på 3 etager, som vi ser i dag, kan føres tilbage til 1835, hvor premierløjtnant v. Lemmick var ejer. Bygningen på én etage ud mod Stengade var grundmuret, inden v. Lemmick overtog den. Papirer fortæller, at huset ”tildeels af nyt er opført”. Det giver et fingerpeg om, at materialer fra den gamle bygning er blevet genanvendt og at v. Lemmick muligvis lod den grundmurede del af facaden danne fundament for den nye bygning. Den ombyggede ejendom rummer 5 fag ud mod Stengade, et ”smigfag” som danner hjørnet mellem de to gader og 4 fag mod Sophie Brahes Gade. Ved ombygningen blev 5 af de 12 fag i den gamle bygning i Sophie Brahes Gade revet ned, så kun de 7 blev tilbage. Bygningen er i dag pudset over således, at bindingsværket er markeret. Efter denne bygning findes en gavlvendt bygning på 11 fag bindingsværk, ligeledes opført mellem 1736 og 1761, og som siden er blevet pudset over. Premierløjtnant v. Lemmick steg i graderne og blev senere kaptajn, oberstløjtnant og generalmajor.
  
 
===Ejere, beboere og forretninger===
 
===Ejere, beboere og forretninger===
[[Billede:Stengade 77-Sophie Brahes Gade 5-2.jpg|350px|left|thumb|Stengade 77 og Sophie Brahes Gade 5. Foto fra december 2021.]]
+
[[Billede:Stengade 77-Sophie Brahes Gade 5-2.jpg|400px|left|thumb|Stengade 77 og Sophie Brahes Gade 5. Foto fra december 2021.]]
 
Arendt van Deur er registreret som ejer i 1736 og i 1761 en oberstløjtnant Ochsen. Fra 1771-1781 er generalauditør Lassen opført som ejer, og fra 1791 læge og justitsråd Christian Jacob Theophilus de Meza (1756-1844). Han var den første overlæge ved [[Øresundshospitalet | Øresunds og Helsingørs Sygehospital]] og blev senere ”stadsfysicus”. Mest kendt er nok hans søn, [http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christianjuliusdemeza Christian Julius de Meza] (1792-1865). Han blev uddannet i militæret og var overgeneral, da han i [https://danmarkshistorien.lex.dk/Krigen_1864 2. Slesvigske Krig] i 1864 lod soldaterne rømme fra Dannevirke og føre dem til Dybbøl. En beslutning, der førte til hans afsked. I årene 1801-1811 står pastor og bogtrykker [[Elias Lauritz Grüner]] anført som ejer. I året 1817 figurerer kammerherre v. Hauch som ejer, og fra 1827 optræder overlægen de Meza atter på adressen, indtil v. Lemmick i 1835 overtager ejendommen og lader den bygge om. Han figurerer på adressen indtil 1867.
 
Arendt van Deur er registreret som ejer i 1736 og i 1761 en oberstløjtnant Ochsen. Fra 1771-1781 er generalauditør Lassen opført som ejer, og fra 1791 læge og justitsråd Christian Jacob Theophilus de Meza (1756-1844). Han var den første overlæge ved [[Øresundshospitalet | Øresunds og Helsingørs Sygehospital]] og blev senere ”stadsfysicus”. Mest kendt er nok hans søn, [http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christianjuliusdemeza Christian Julius de Meza] (1792-1865). Han blev uddannet i militæret og var overgeneral, da han i [https://danmarkshistorien.lex.dk/Krigen_1864 2. Slesvigske Krig] i 1864 lod soldaterne rømme fra Dannevirke og føre dem til Dybbøl. En beslutning, der førte til hans afsked. I årene 1801-1811 står pastor og bogtrykker [[Elias Lauritz Grüner]] anført som ejer. I året 1817 figurerer kammerherre v. Hauch som ejer, og fra 1827 optræder overlægen de Meza atter på adressen, indtil v. Lemmick i 1835 overtager ejendommen og lader den bygge om. Han figurerer på adressen indtil 1867.
  

Nuværende version fra 8. feb 2022, 13:29

På stedet lå oprindelig en bygning opført i bindingsværk og er et eksempel på, hvor meget en bygning kan ændre udseende. Bygningen ligger på hjørnet af Stengade og runder Sophie Brahes Gade, og flere kendte personligheder har boet her gennem tiden.

Arendt van Deurs Gaard

I 1704 lå ”Commissarius Arendt van Deurs Gaard” mellem nuværende Stengade 75 og Stengade 77 ud for passagen, som fra Stengade fører til Skt. Olai Kirke og Sct. Olai Kirkeplads. Arendt van Deurs gård var en bygning på 11 fag i bindingsværk i ét stokværk ud mod Stengade og en på 12 fag i 2 etager ud mod Sophie Brahes Gade, ligeledes i bindingsværk. Den var opført mellem 1736 og 1761. I passagen lå ud mod Stengade i øvrigt Springpostporten med en springpost til offentlig vandforbrug, indtil vandværket på Grønnehave blev åbnet i 1894.

Stengade 77 set ned mod havnen. Man kan ane Springpostporten til venstre. Foto fra december 2021.

Bygningen på 3 etager, som vi ser i dag, kan føres tilbage til 1835, hvor premierløjtnant v. Lemmick var ejer. Bygningen på én etage ud mod Stengade var grundmuret, inden v. Lemmick overtog den. Papirer fortæller, at huset ”tildeels af nyt er opført”. Det giver et fingerpeg om, at materialer fra den gamle bygning er blevet genanvendt og at v. Lemmick muligvis lod den grundmurede del af facaden danne fundament for den nye bygning. Den ombyggede ejendom rummer 5 fag ud mod Stengade, et ”smigfag” som danner hjørnet mellem de to gader og 4 fag mod Sophie Brahes Gade. Ved ombygningen blev 5 af de 12 fag i den gamle bygning i Sophie Brahes Gade revet ned, så kun de 7 blev tilbage. Bygningen er i dag pudset over således, at bindingsværket er markeret. Efter denne bygning findes en gavlvendt bygning på 11 fag bindingsværk, ligeledes opført mellem 1736 og 1761, og som siden er blevet pudset over. Premierløjtnant v. Lemmick steg i graderne og blev senere kaptajn, oberstløjtnant og generalmajor.

Ejere, beboere og forretninger

Stengade 77 og Sophie Brahes Gade 5. Foto fra december 2021.

Arendt van Deur er registreret som ejer i 1736 og i 1761 en oberstløjtnant Ochsen. Fra 1771-1781 er generalauditør Lassen opført som ejer, og fra 1791 læge og justitsråd Christian Jacob Theophilus de Meza (1756-1844). Han var den første overlæge ved Øresunds og Helsingørs Sygehospital og blev senere ”stadsfysicus”. Mest kendt er nok hans søn, Christian Julius de Meza (1792-1865). Han blev uddannet i militæret og var overgeneral, da han i 2. Slesvigske Krig i 1864 lod soldaterne rømme fra Dannevirke og føre dem til Dybbøl. En beslutning, der førte til hans afsked. I årene 1801-1811 står pastor og bogtrykker Elias Lauritz Grüner anført som ejer. I året 1817 figurerer kammerherre v. Hauch som ejer, og fra 1827 optræder overlægen de Meza atter på adressen, indtil v. Lemmick i 1835 overtager ejendommen og lader den bygge om. Han figurerer på adressen indtil 1867.

Vejviseren kan fra 1918 oplyse om, at ejendommen rummer erhverv, såsom vejer og måler, flytte- og vognmænd, damefrisør, læge, arkitekter, møbelpolstrer, købmand, restauratør, advokater, helsekostforretning, modetøj, ejendomsmægler, antikvitetshandler og galleri.

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2002 (side 97).

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.