Forskel mellem versioner af "Stengade"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Grønne-dage-1979-Stengade.jpg|right|thumb|250px|Stengade ved Rådhuset. Der var dækket op i anledning af "Grønne dage" i 1979]]
+
[[Billede:Stengade-m.-syd-ca.1898.jpg|center|thumb|250px|Stengade ca. 1898. Fotografen har stået i begyndelsen af Stengade - ud for nutidens torv ved Helsingør Bycenter]]
  
 
'''Stengade''' er Helsingørs hovedgade og var sammen med den nordgående [[Sct. Anna Gade]] byens vigtige hærstræde. Navnet skyldes utvivlsomt, at gaden i modsætning til de fleste af byens andre gader og stræder var forsynet med brolægning. Andre mener, at navnet skyldes de mange stenhuse (grundmurede huse), der især opførtes i gadens østlige ende, hvor de velhavende købmænd og mange af sundtoldens embedsmænd boede. Ikke mindst var byens rådhus opført her. Størsteparten af gadens huse var imidlertid lavet af træ eller mur og bindingsværk, hvorfor navnet således næppe relaterer til disse.  
 
'''Stengade''' er Helsingørs hovedgade og var sammen med den nordgående [[Sct. Anna Gade]] byens vigtige hærstræde. Navnet skyldes utvivlsomt, at gaden i modsætning til de fleste af byens andre gader og stræder var forsynet med brolægning. Andre mener, at navnet skyldes de mange stenhuse (grundmurede huse), der især opførtes i gadens østlige ende, hvor de velhavende købmænd og mange af sundtoldens embedsmænd boede. Ikke mindst var byens rådhus opført her. Størsteparten af gadens huse var imidlertid lavet af træ eller mur og bindingsværk, hvorfor navnet således næppe relaterer til disse.  
Linje 7: Linje 7:
 
I 1844 besluttede byen, at gaden som en del af hovedlandevejene skulle brolægges med »eqvarerede Steene«, hvilket var tildannede sten, normalt i firkantet eller rektangulær form, således at de i modsætning til den gamle belægning af rå marksten (piksten) dannede en rimelig jævn og plan overflade. Beslutningen var tilskyndet af en forordning af 1841, hvor man påbød købstæderne, at sørge for at deres hovedveje var bekvemme at færdes på, om end man pointerede at »eqvarerede Steene« ikke var et krav. Først i 1861 synes gadens jævne brolægning dog at være en realitet. I årene omkring 1906 blev Stengade asfalteret, kloakeret og forsynet med gule fliser på fortovene efter anmodning fra grundejerne, der dengang måtte betale for arbejdet.  
 
I 1844 besluttede byen, at gaden som en del af hovedlandevejene skulle brolægges med »eqvarerede Steene«, hvilket var tildannede sten, normalt i firkantet eller rektangulær form, således at de i modsætning til den gamle belægning af rå marksten (piksten) dannede en rimelig jævn og plan overflade. Beslutningen var tilskyndet af en forordning af 1841, hvor man påbød købstæderne, at sørge for at deres hovedveje var bekvemme at færdes på, om end man pointerede at »eqvarerede Steene« ikke var et krav. Først i 1861 synes gadens jævne brolægning dog at være en realitet. I årene omkring 1906 blev Stengade asfalteret, kloakeret og forsynet med gule fliser på fortovene efter anmodning fra grundejerne, der dengang måtte betale for arbejdet.  
  
[[Billede:Stengade-m.-syd-ca.1898.jpg|center|thumb|250px|Stengade ca. 1898. Fotografen har stået i begyndelsen af Stengade - ud for nutidens torv ved Helsingør Bycenter]]
+
[[Billede:Grønne-dage-1979-Stengade.jpg|right|thumb|250px|Stengade ved Rådhuset. Der var dækket op i anledning af "Grønne dage" i 1979]]
  
 
{| class="wikitable" border=0
 
{| class="wikitable" border=0

Versionen fra 22. jul 2009, 12:57

Stengade ca. 1898. Fotografen har stået i begyndelsen af Stengade - ud for nutidens torv ved Helsingør Bycenter

Stengade er Helsingørs hovedgade og var sammen med den nordgående Sct. Anna Gade byens vigtige hærstræde. Navnet skyldes utvivlsomt, at gaden i modsætning til de fleste af byens andre gader og stræder var forsynet med brolægning. Andre mener, at navnet skyldes de mange stenhuse (grundmurede huse), der især opførtes i gadens østlige ende, hvor de velhavende købmænd og mange af sundtoldens embedsmænd boede. Ikke mindst var byens rådhus opført her. Størsteparten af gadens huse var imidlertid lavet af træ eller mur og bindingsværk, hvorfor navnet således næppe relaterer til disse.

Stengade. Fotograf: Jørgen Rubæk

I 1844 besluttede byen, at gaden som en del af hovedlandevejene skulle brolægges med »eqvarerede Steene«, hvilket var tildannede sten, normalt i firkantet eller rektangulær form, således at de i modsætning til den gamle belægning af rå marksten (piksten) dannede en rimelig jævn og plan overflade. Beslutningen var tilskyndet af en forordning af 1841, hvor man påbød købstæderne, at sørge for at deres hovedveje var bekvemme at færdes på, om end man pointerede at »eqvarerede Steene« ikke var et krav. Først i 1861 synes gadens jævne brolægning dog at være en realitet. I årene omkring 1906 blev Stengade asfalteret, kloakeret og forsynet med gule fliser på fortovene efter anmodning fra grundejerne, der dengang måtte betale for arbejdet.

Stengade ved Rådhuset. Der var dækket op i anledning af "Grønne dage" i 1979
Læs mere om de enkelte husnumre
Stengade 6 1959. Huset er revet ned
Stengade 9 B ca. 1910. Huset er revet ned
Stengade 10 1890'erne
Stengade 12-14 1905
Stengade 12-14 1934
Stengade 20 ca. 1898
Stengade 34 ca. 1931
Stengade 35 ca. 1971
Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.