Forskel mellem versioner af "Sct. Anna Gade 44"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 4: Linje 4:
  
  
 +
I 1700-tallet lå der på hjørnet af Skt. Annagade og Kongensgade en fire-fags bindingsværksbygning i ét stokværk med forstue, stue, køkken og spisekammer. Mellem 1736 og 1761 blev der tilføjet en kvist over tre fag ligesom der også blev tilføjet en lude (smal udbygning med halvtag).
 +
I 1801 var ejendommen ejet af den 41-årige skomager Lars Crongreen og hans 81-årige hustru Bendte Cathrine Øhrn, om hvem der i folketællingen står, at hun var gift 4 gange. De havde en 18-årig pige fra hustruens familie boende. Derudover bestod husstanden af 3 skomagersvende og en logerende kvinde på 34 år, som var vanfør og blev understøttet af fattigvæsenet.
 +
I 1843 blev ejendommen overtaget af byen, og Helsingør Borgerskole blev indrettet i den.
  
 +
Murermester P.A. Faarup ansøgte i 1895 boligkommissionen om tilladelse til at opføre en 3-etages beboelsesejendom på hjørnet af Kongensgade og Sct. Anna Gade. Men først i 1897, efter at skolen var rømmet, kunne byggeriet gå i gang.
  
 +
Kenno Pedersen skriver i "Helsingørs gader ..." bl.a. at beboelsesejendommen afspejler tidens smag og stil og ydre fremtoning. Han fortsætter "Bygningerne skal have individualitet, hed det sig, ikke alene for at arkitekten kan vise sin kunstneriske evne, men også for at lejlighederne kan blive lejet ud. Den hårde konkurrence blev afgørende for ejendommenes udseende i årene omkring århundredskiftet (1900), hvor byggeriet tog et kolossalt opsving. Det er således ikke tilfældigt at ejendommen er udstyret med altaner og dekorative elementer."
  
 +
==Tårnkroen==
 +
Fra 1974 til 2004 lå i stueetagen restauranten "Tårnkroen". Den blev i 1980 overtaget af Niels Vagn Granberg og [[Søren Fisker]]. Granberg stoppede i 1988. I 1994 gik ejerselskabet konkurs og blev tvangsopløst, og Søren Fisker forlod dermed også direktionen. Senere blev kroen overtaget af ægteparret Margit Lindberg og Jens Pedersen. De solgte den i 2014, da de gik på pension. Rummene blev efterfølgende indrettet til bolig.
  
 +
==Tårnborg i Den Gamle By i Aarhus==
 +
I 2011 påbegyndte Den Gamle By i Aarhus opførelse af en nøjagtig kopi af ejendommen på hjørnet af Skt. Annagade og Kongensgade. Museet ønskede at have et hus, som repræsenterer historicismen, den stilperiode, som var dominerende omkring år 1900. Usædvanligt for museet var der ikke tale om genopførelse af et hus, som var hentet udefra, men om bygning af en kopi af et eksisterende hus. Ejendommen fik navnet "Tårnborg". I bygningen blev indrettet eksempler på boliger og erhverv, som var typiske for tiden omkring 1974. Bygningen blev åbnet for publikum i 2013.
  
  
Linje 28: Linje 37:
  
  
Murermester P.A. Faarup ansøgte i 1895 boligkommissionen om tilladelse til at opføre en 3-etages beboelsesejendom på hjørnet af Kongensgade og Sct. Anna Gade.
 
Helsingør Borgerskole lå imidlertid i en ældre ejendom på grunden, og først i 1897, efter at skolen var rømmet, kunne byggeriet gå i gang.
 
  
Kenno Pedersen skriver i "Helsingørs gader ..." bl.a. at beboelsesejendommen afspejler tidens smag og stil og ydre fremtoning. Han fortæstter "Bygningerne skal have individualitet, hed det sig, ikke alene for at arkitekten kan vise sin kunstneriske evne, men også for at lejlighederne kan blive lejet ud. Den hårde konkurrence blev afgørende for ejendommenes udseende i årene omkring århundredskiftet (1900), hvor byggeriet tog et kollosalt opsving. Det er således ikke tilfældigt at ejendommen er udstyret med altaner og dekorative elementer."
 
  
Efter planen åbner museet Den Gamle By i Århus i 2012 et nyt afsnit -en mere moderne bydel - og her kommer en kopi af Sct. Anna Gade 44 til at indgå. Bygningen er et eksempel på den arkitektur, som kaldes historicisme. Facaderne skulle være kunstværker, som man kunne studere og nyde ligesom malerier og skulpturer.
 
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===

Versionen fra 14. feb 2022, 15:17

Sct. Anna Gade 44 fotograferet omkring år 1900, da bygningen er ved at være færdig
Sct. Anna Gade 44 fotograferet 2009


I 1700-tallet lå der på hjørnet af Skt. Annagade og Kongensgade en fire-fags bindingsværksbygning i ét stokværk med forstue, stue, køkken og spisekammer. Mellem 1736 og 1761 blev der tilføjet en kvist over tre fag ligesom der også blev tilføjet en lude (smal udbygning med halvtag). I 1801 var ejendommen ejet af den 41-årige skomager Lars Crongreen og hans 81-årige hustru Bendte Cathrine Øhrn, om hvem der i folketællingen står, at hun var gift 4 gange. De havde en 18-årig pige fra hustruens familie boende. Derudover bestod husstanden af 3 skomagersvende og en logerende kvinde på 34 år, som var vanfør og blev understøttet af fattigvæsenet. I 1843 blev ejendommen overtaget af byen, og Helsingør Borgerskole blev indrettet i den.

Murermester P.A. Faarup ansøgte i 1895 boligkommissionen om tilladelse til at opføre en 3-etages beboelsesejendom på hjørnet af Kongensgade og Sct. Anna Gade. Men først i 1897, efter at skolen var rømmet, kunne byggeriet gå i gang.

Kenno Pedersen skriver i "Helsingørs gader ..." bl.a. at beboelsesejendommen afspejler tidens smag og stil og ydre fremtoning. Han fortsætter "Bygningerne skal have individualitet, hed det sig, ikke alene for at arkitekten kan vise sin kunstneriske evne, men også for at lejlighederne kan blive lejet ud. Den hårde konkurrence blev afgørende for ejendommenes udseende i årene omkring århundredskiftet (1900), hvor byggeriet tog et kolossalt opsving. Det er således ikke tilfældigt at ejendommen er udstyret med altaner og dekorative elementer."

Tårnkroen

Fra 1974 til 2004 lå i stueetagen restauranten "Tårnkroen". Den blev i 1980 overtaget af Niels Vagn Granberg og Søren Fisker. Granberg stoppede i 1988. I 1994 gik ejerselskabet konkurs og blev tvangsopløst, og Søren Fisker forlod dermed også direktionen. Senere blev kroen overtaget af ægteparret Margit Lindberg og Jens Pedersen. De solgte den i 2014, da de gik på pension. Rummene blev efterfølgende indrettet til bolig.

Tårnborg i Den Gamle By i Aarhus

I 2011 påbegyndte Den Gamle By i Aarhus opførelse af en nøjagtig kopi af ejendommen på hjørnet af Skt. Annagade og Kongensgade. Museet ønskede at have et hus, som repræsenterer historicismen, den stilperiode, som var dominerende omkring år 1900. Usædvanligt for museet var der ikke tale om genopførelse af et hus, som var hentet udefra, men om bygning af en kopi af et eksisterende hus. Ejendommen fik navnet "Tårnborg". I bygningen blev indrettet eksempler på boliger og erhverv, som var typiske for tiden omkring 1974. Bygningen blev åbnet for publikum i 2013.












Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde : Skt. Olaigade/Sudergade/Kampergade/Groskenstræde/Kongensgade. Helsingør, 2004

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.