Forskel mellem versioner af "Ringeporten ved Nilaus"
(→Ringeporthus: Ændringer + links tilføjet) |
(Artikel delvist omskrevet) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
===Ringeporthus=== | ===Ringeporthus=== | ||
| − | Ringeporten lå i en bygning, som man kaldte Ringeporthus. | + | Ringeporten lå i en bygning, som man kaldte for Ringeporthus. Den lå lige nord for hovedindgangen til [[Skt. Nikolai Kloster]] og grænsede op mod [[Fiolgade]], hvor den nuværende [[Munkegade]] danner en passage mellem Fiolgade og [[Klostergade]]. Fra Munkegade går [[Sortebrødrestræde]] i en sløjfe tilbage til Munkegade. Disse navne er mindelser om klosteranlægget, men dog først navngivet i sidste del af 1800-tallet. Tidligere hed Sortebrødrestræde fejlagtigt [[Graabrødrestræde]]. Gråbrødrene hørte til i [[Sct. Annæ Kloster]], det første kloster i Helsingør grundlagt af Erik af Pommern i 1420. Gaden skiftede navn til Sortebrødrestræde i 2011. |
| + | |||
| + | ===Skt. Nikolai som stenbrud=== | ||
| + | Bygningerne til Skt. Nikolai kloster blev fjernet gradvist og brugt som stenbrud allerede fra 1567. I 1582 var ”det gamle stenhus” nedrevet, muligvis hentydende til klosterkirken. Ringeporthus blev dog først fjernet på et tidspunkt i 1700-tallet. Man kan læse mere om klostrets historie i dette leksikon. | ||
====Litteraturhenvisning==== | ====Litteraturhenvisning==== | ||
Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929 (Bind 1, side 142 og 344). | Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929 (Bind 1, side 142 og 344). | ||
| + | |||
| + | Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde, Klostergade/Gartnergade/Munkegade/Gråbrødrestræde/Fiolgade/Søstræde/Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003. | ||
[[Kategori: Klostre]] | [[Kategori: Klostre]] | ||
[[Kategori: Kirker]] | [[Kategori: Kirker]] | ||
Versionen fra 13. feb 2016, 14:13
Ringeporthus
Ringeporten lå i en bygning, som man kaldte for Ringeporthus. Den lå lige nord for hovedindgangen til Skt. Nikolai Kloster og grænsede op mod Fiolgade, hvor den nuværende Munkegade danner en passage mellem Fiolgade og Klostergade. Fra Munkegade går Sortebrødrestræde i en sløjfe tilbage til Munkegade. Disse navne er mindelser om klosteranlægget, men dog først navngivet i sidste del af 1800-tallet. Tidligere hed Sortebrødrestræde fejlagtigt Graabrødrestræde. Gråbrødrene hørte til i Sct. Annæ Kloster, det første kloster i Helsingør grundlagt af Erik af Pommern i 1420. Gaden skiftede navn til Sortebrødrestræde i 2011.
Skt. Nikolai som stenbrud
Bygningerne til Skt. Nikolai kloster blev fjernet gradvist og brugt som stenbrud allerede fra 1567. I 1582 var ”det gamle stenhus” nedrevet, muligvis hentydende til klosterkirken. Ringeporthus blev dog først fjernet på et tidspunkt i 1700-tallet. Man kan læse mere om klostrets historie i dette leksikon.
Litteraturhenvisning
Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857”, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929 (Bind 1, side 142 og 344).
Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde, Klostergade/Gartnergade/Munkegade/Gråbrødrestræde/Fiolgade/Søstræde/Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003.