Peder Christensen

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 4. feb 2019, 08:27 af Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) (Artikel under kraftig ændring)
Skift til:navigering, søgning
Borgmester Peder Christensen (til højre) sammen med sin efterfølger på posten Sigurd Schytz

Peder Christensen (1874-1954) blev medlem af Helsingør Byråd fra 1906 og blev i 1919 den første folkevalgte borgmester i Helsingør. Peder Christensen bestred denne post i 27 år og fik sat et virkelig markant og fremsynet præg på Helsingør i de år og efterlod en næsten en helt ny by, indtil han fratrådte i 1946.

Fra Århus til Helsingør

Peder Christensen blev født d. 08. juni 1874 i Århus, var søn af en gårdejer og den yngste i søskendeflokken. Meningen var, at han skulle overtage den fædrene gård, som faderen måtte lade gå på tvangsauktion i 1890. Da den plan var blevet umulig, kom Peder Christensen i mekanikerlære. Han havde større drømme og rejste allerede d. 01. august 1892 som 18-årig til Helsingør for at fortsætte som forbundter. En forbundtner er en lærling, hvis læretid har været afbrudt og som genoptager sin læretid et andet sted - i dette tilfælde som mekaniker på Helsingør Værft i en for ham hel ny verden. Peder Christensen valgte Helsingør, fordi han mente, at det var den by, hvor porten ud til den store verden stod åben.

Udlært som maskinbygger

Efter seks års læretid i alt blev han udlært som maskinbygger d. 01. august 1896. Han meldte sig ind i smedeforbundet den samme dag, han blev svend og aftjente sin værnepligt i marinen efter svendeprøven. Få måneder efter at Peder Christensen begyndte døde skibsværftets grundlægger, Mads Holm. De havde det til fælles, at de begge kom fra fattige, jyske vilkår, men de nåede kun lige akkurat at mødes. Begge var to af de betydeligste skikkelser i Helsingør i årene 1850-1950.

Ægteskab

Han blev gift med Nielsine Lovise Nielsen i 1896, da han fik løn som svend og flyttede ind i en lejlighed i Stengade 82 på anden sal. Hun døde i 1909, og fem år senere giftede Peder Christensen sig med den 24-årige Kirstine Olsen, datter af en arbejdsmand og husejer i Søstræde. Hun var 16 år yngre, men viste sig at være rigtig god til både at repræsentere og arrangere sammenkomster. Ægteskabet var efter sigende lykkeligt og varede til Peder Christensen døde d. 30. oktober 1954. Han var en trofast ægtemand og glad for sine børn, men det travle arbejdsliv har givet haft sine omkostninger i forhold til familielivet.

En personlighed

Han var en høj, stout mand og udstrålede jysk soliditet, udrunden af bondeslægt, som han var. Han var tilmed en meget karismatisk, foretagsom, effektiv, visionær og flittig person med en enorm arbejdsevne og et udpræget handelstalent og at skabe reklame for byen. Ydermere evnede til at tale med alle slags mennesker. En udvikling af Helsingør var stærkt påkrævet, idet han overtog et fallitbo og en kommunal virksomhed, som var administrativt temmelig rodet med en masse udvalg, som ikke havde meget med hinanden at gøre. Væk med alt det ”kontoriusseri”, som han selv udtrykte det og gik i gang med at rydde op, modernisere og forenkle. Peder Christensen synes at være den rette mand til den store opgave med at skabe udvikling for Helsingør. Han kom i kraft af sin personlighed, energi og sit udsyn til at dominere udviklingen i de år, og det var ikke uden grund, at han fik tilnavnet ”Kong Peder”. Nok var han et jævnt, beskedent og ydmygt menneske på mange måder, i livsførelse og med boliger, men han vidste, hvad han ville og havde stor styrke til at opnå disse mål - trods talrige, politiske storme. Beskedenheden hindrede ham dog ikke i at nyde jubilæer og andre festlige begivenheder. Han sagde selv, at han ikke var nogen asket.

Vanskelige tider

Arbejdsløsheden var i de første årtier i 1900-tallet op til 40% og endda i de værste perioder lidt over. Krisen med arbejdsløshed, bolignød og fattigdom blev endnu værre under 1. Verdenskrig, som var præget af dyrtid, varemangel og bolignød. De hårde tider havde svært ved at slippe. Også fra 1920’erne var der krise, og 1930’erne bar præg af den verdensomspændende finanskrise. Det sociale aspekt lå Peder Christensen meget på sinde. Han sørgede for skolebespisning i 1916 og ekstraordinært tilskud til arbejdsløse og fattige under krisen i det nye industrielle samfund.

At være folkevalgt forpligter

Han gjorde sig tanker om sin gerning og kan citeres for: ”Målet har været, at den folkevalgte borgmester både med hensyn til arbejdet, og hvad angår repræsentationen, skulle klare sig mindst ligeså godt som den kongelige borgmester”. Han lagde vægt på at være respektabel klædt og bar enten diplomatfrakke eller dobbeltradet vest med en tung urkæde og var altid iført stivet skjorte, knækflip og stiv hat. Han lå ikke under for modeluner og ændrede ikke sin tøjstil på noget tidspunkt.

Fagforeningsarbejde

Peder Christensen fik, ud over sit imponerende omfattende virke, en masse tillidsposter gennem sit liv. Han havde, parallelt med sine politiske gøremål, store poster i både parti, fagbevægelse og kooperation - både i Helsingør og på landsplan. I 1897 blev han valgt som den første autoriserede faglige tillidsrepræsentant i maskinværkstedet på Skibsværftet i en i øvrigt voldsom brydningstid for fagforeninger. Den rolle udfyldte han med en målrettet forhandlingsevne og stor viljestyrke. Han blev i 1903 kasserer i den lokale afdeling af Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening og blev valgt som formand d. 15. oktober 1906. Han var blevet tilbudt en stilling som mester, men forlod Skibsværftet samme år for at blive forretningsfører i Arbejdernes Fællesorganisation. Fra 1909-1915 var han i repræsentantskabet for De samvirkende Fagforbund (senere LO).

Det kooperative

Arbejdernes Fællesorganisation havde opbygget en stor kooperativ virksomhed Fællesorganisationen havde til huse i et meget lille, spartansk kontor på Stengade 71, som blev d. 31. august 1908 flyttet til forsamlingsbygningen i Søstræde 4, senere Folkets Hus. I 1915 flyttede kontoret til stueetagen i Stengade 37, hvor Billledteatret og senere Biografen blev etableret. Denne formandspost bestred han, til han gik af i 1913. Herefter kunne han hellige sig det, der kom til at beskæftige ham resten af livet, nemlig kommunalpolitikken og kooperationen og på en eller anden måde koble disse elementer sammen.

Af de lokale tiltag kan nævnes Helsingør FællesbageriGl. Banegårdsvej. Et fællesbageri havde været planlagt siden 1887, men var aldrig blevet til noget. Peder Christensen gik i gang med et enormt og besværligt arbejde med at få projektet til at blive til noget, og det lykkedes omsider i 1907 at få de første bagere med i en brødproduktion. Andre kooperative tiltag var Helsingørs Brændsels- og Trælasthandel, som han var medstifter af og formand for, Helsingør Brugsforening og Helsingør Fællesslagteri.

Peder Christensen var med til at stifte Det Kooperative Fællesforbund i 1922. Det er en samlebetegnelse for de virksomheder, som inden for arbejderbevægelsen er opbygget på principper om demokratisk, økonomisk selvstyre med det formål at frigøre arbejderne fra den kapitalistiske virksomhedsform. Han blev formand og forretningsfører fra 1922-1925 og igen fra 1933-1936. Hans opgave var først og fremmest at bringe orden i de efterhånden talrige kooperativer initiativer, som enten var i gang eller som stod foran at blive etableret.

Peder Christensen fik igennem sit arbejdsliv en stor betydning ikke blot for den lokale, men også for den landsomfattende kooperation. Det vil føre vidt at nævne den utrolige mængde kooperative tiltag, som Peder Christensen dels var medstifter af, formand for eller på andre måder involveret i. Det være sig såvel på landsplan som på lokalt plan. Man kan undre sig over, hvordan han kunne overkomme alt det. De mange gøremål kunne til tider påvirke over overblikket og føre til økonomiske problemer i forbindelse med de mange forskellige projekter.




I 1996 blev der opstillet en buste af Peder Christensen på hjørnet af Rosenkildevej og Rosenstandsvej.

I november 2012 blev Peder Christensens gravsted på Helsingør Kirkegård fredet. Derved er et minde om en af Helsingørs mest betydningsfulde politikere bevaret for eftertiden. Hans gravsted nr. 49-50 befinder sig i kirkegårdens afdeling 13, populært kaldet "Borgmestergangen". På samme sti ligger nemlig to andre tidligere socialdemokratiske borgmestre, Sigurd Schytz og Ove Thelin.

Kitteratur

https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07306350 Birger Mikkelsen: Kong Peder: en biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1991.

Povl: Matthiessen: Helsingør Social-Demokrat : Jubilæumsskrift om Socialdemokratiet i Helsingør 1885-1985.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.