Parallelvejs købmandshandel

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 24. feb 2010, 22:19 af Kjeld Damgaard (diskussion | bidrag) Kjeld Damgaard (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: 250px|right|thumb|Købmand HP's butik på Parallelvej kort efter lukningen i 1982 Købmandsbutikken på '''Parallelvej 4''' i Snekkersten eksis...)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning
Købmand HP's butik på Parallelvej kort efter lukningen i 1982

Købmandsbutikken på Parallelvej 4 i Snekkersten eksisterede fra oktober 1942 til sommeren 1982. Men i virkeligheden havde forretningen haft en forløber, idet der i perioden ca 1938-41 havde været indrettet en lille købmandsforretning i hjørneejendommen (nuværende Snekkersten Stationsvej 15) - vel at mærke i det lille anneks, der havde facade mod Parallelvej. Købmandsparret var da Selma og Carl Johannessen.

I april 1942 ansøgte Otto Clausen om at måtte opføre en købmandsforretning "to huse længere hen ad vejen". Butikken var ganske beskeden, kun bestående af et butikslokale, et lille lagerlokale samt et endnu mindre kontor. Samtidig ombyggedes det allerede eksisterende beboelseshus på grunden.

I 1953 udskiltes købmandsgrunden til en selvstændig ejendom og adressen var fra nu af nr. 4. I 1958 solgte Otto Clausen til købmand Helge Petersen, der i de følgende 24 år drev forretningen sammen med hustruen Frida Petersen - i daglig tale blot kaldet "Købmand HP".

Forretningen udvidedes ad flere omgange, først i 1954, dernæst i 1961 og endelig i 1967.

I 1982 var købmandsparret kommet op i årene, omsætningen var faldet efter at Parallelvej var blevet ændret til stillevej, og ingen ønskede at købe butikken. Lokalerne blev efter lukningen ændret til kontorformål - i 1992 blev hele bygningen dog ombygget til boligformål.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.