Forskel mellem versioner af "Montebello"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Tekst om plejehjem skilt ud til selvstændig artikel)
 
(29 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Montebello1.jpg|right|thumb|250px|Luftfoto af Montebello 1950]]Historien om '''Montebello''' begynder på Christian den Fjerdes tid, hvor lensmanden på Kronborg, [[Eiler Holck]] lader opføre en ladegård til [[Kronborg]] for egen regning, men på kongens grund. Ladegårde hørte til de kongelige slotte, som behøvede rigelig forsyning af friske levnedsmidler, og Kronborg havde i forvejen [[Lundegaard]], som lå i området ved nuværende [[Claessensvej]], og [[Teglstrup]], som lå ved nuværende [[Hellebækvej]]. [[Kronborg Ladegaard]] med jorder overtages helt af kongen fra 1668 og er i kongens eje indtil 1794, hvor Christian den Syvende sælger gården til den engelskfødte Helsingør-købmand [[Arthur Howden]]. Fra den tid forbliver den i privat eje med hyppigt skiftende ejere, mange af dem ansatte ved [[Øresunds Toldkammer]], bl.a. kammerherre og direktør ved toldkammeret, [[Adam Gottlob von Krogh]]. En forårsdag i 1840 brændte Kronborg Ladegaard, og ejeren på det tidspunkt, [[Lucas von Bretton]], valgte herefter at sælge den nordlige del af jorderne fra, hvorpå der opførtes en proprietærgård, som til at begynde med kaldtes "Ny Ladegaard" indtil den i 1844 overtog det gamle navn ved deklaration. På tomterne af den oprindelige ladegård byggede Bretton en lystgård, hvis hovedbygnings mure stadig eksisterer som grundetage i det nuværende Montebellos østfløj.
+
[[Billede:Montebello1.jpg|right|thumb|250px|Luftfoto af Montebello 1950]]Historien om '''Montebello''' begynder på Christian den Fjerdes tid, hvor lensmanden på Kronborg, [https://da.wikipedia.org/wiki/Eiler_Holck Eiler Holck] lader opføre en ladegård til [[Kronborg]] for egen regning, men på kongens grund. Ladegårde hørte til de kongelige slotte, som behøvede rigelig forsyning af friske levnedsmidler, og Kronborg havde i forvejen [[Lundehave]], som lå i området ved nuværende [[Claessensvej]], og yderkanten af [[Teglstrup Hegn]], som lå ved nuværende [[Gl. Hellebækvej]]. Fra 1668 overtages [[Kronborg Ladegaard]] med jorder helt af kongen og er i dennes eje indtil 1794, hvor Christian den Syvende sælger gården til den engelskfødte Helsingør-købmand Arthur Howden. Fra den tid forbliver den i privat eje med hyppigt skiftende ejere, mange af dem ansatte ved [[Øresunds Toldkammer]], bl.a. kammerherre og direktør ved toldkammeret, [https://da.wikipedia.org/wiki/Adam_von_Krogh Adam Gottlob von Krogh]. En forårsdag i 1840 brændte Kronborg Ladegaard, og ejeren på det tidspunkt, [https://da.wikipedia.org/wiki/Lucas_von_Bretton Lucas von Bretton], valgte herefter at sælge den nordlige del af jorderne fra, hvorpå der opførtes en proprietærgård, som til at begynde med kaldtes "Ny Ladegaard" indtil den i 1844 overtog det gamle navn ved deklaration.
[[Billede:Montebello.jpg|right|thumb|250px|Montebellos hovedbygning set fra haven 1950]]Navnet Montebello fik Bretton i 1841 tilladelse til at kalde sin nye lystgård, der var uden landbrug, men omgivet af en pragtfuld have og park, hvor der i dag er opført en række boligblokke og institutioner. Kronborg Ladegaard levede videre i den [[Ny Ladegaard]] nord for Montebello og havde et ganske stort jordtilliggende og sit eget ejerlav, der i dag anføres ved matrikelnumrene til de mange parceller, arealet er udstykket i.
 
  
Montebello blev i 1915 omdannet til kuranstalt af et aktieselskab, der i 1917 også købte Kronborg Ladegaard, således at hele den oprindelige ejendom nu atter var på samme hænder. Gården forpagtedes bort og fortsatte uforstyrret landbrugsdriften, indtil den i 1949 solgtes fra, denne gang til [[Helsingør Kommune]], der ønskede at udstykke jorderne til boligbyggeri. [[Det Sociale Boligselskab]] købte store dele af arealet, og da man i 1955 skulle bygge "[[Grønningen]]", var ladegårdens dage talte, da den lå i vejen for byggeriet. Den blev nedrevet i 1957.
+
På tomterne af den oprindelige ladegård byggede Bretton en lystgård, hvis hovedbygnings mure stadig eksisterer som grundetage i det nuværende Montebellos østfløj.  
  
 +
[[Billede:Montebello.jpg|right|thumb|250px|Montebellos hovedbygning set fra haven 1950]]
 +
 +
Navnet Montebello fik Bretton i 1841 tilladelse til at kalde sin nye lystgård, der var uden landbrug, men omgivet af en pragtfuld have og park, hvor der i dag er opført en række boligblokke og institutioner. Kronborg Ladegaard levede videre i den [[Kronborg Ladegaard |Ny Ladegaard]] nord for Montebello og havde et ganske stort jordtilliggende og sit eget ejerlav, der i dag anføres ved matrikelnumrene til de mange parceller, arealet er udstykket i.
 +
 +
Montebello blev i 1915 omdannet til kuranstalt af et aktieselskab, der i 1917 også købte Kronborg Ladegaard, således at hele den oprindelige ejendom nu atter var på samme hænder. Montebello blev ombygget og indrettet til kuranstalt for 50-60 gæster. I 1918-19 blev der udvidet, således at dobbelt så mange patienter kunne få plads. Patienterne blev behandlet for stofskiftesygdomme, medicinske sygdomme, nervesygdomme og kom på rekonvalecens.
 +
[[Billede:montebello_sylvest.jpg|right|thumb|250px|Montebello set fra haven fra luften. Sylvest Jensen Luftfoto]]
 +
 +
Fra 1951-1982 fungerede Montebello som nervesanatorium eller neurosehospital for patienter fra Københavns Kommune og Københavns og Frederiksborg amter.  Montebello var i 60/70'erne ikke bare et neurosehospital på hovedgården, men havde også moderne nybygninger nedenfor i parken som rummede en ungdomspsykiatrisk avdeling med patienter op til 18 år. Bygningerne var i et plan, med tre patientafdelinger hver med plads til 12 personer, fælles spiseafdeling, bibliotek, ergpoterapi, kontorer, gæsteværelser og en stor sportssal. Der var offentlig adgang til parken, hvor der bl.a. var dådyr.
 +
 +
Ejendommene lå ubenyttede hen i nogle år indtil der omkring 1994 blev oprettet et asylcenter for flygtninge fra krigen i Jugoslavien. Senere blev hele grunden købt af Sjælsø Gruppen A/S. I parkområdet er der i dag opført andelsboliger, mens Helsingør Kommune lejer sig ind i hovedbygningen, hvor bl.a. VUC Nordsjælland - Helsingør Afdeling og Pædagogisk Udviklingscenter holder til. I 2002 blev [[Montebelloobservatoriet]] indviet i kuranstaltens gamle vandtårn.
 +
 +
i 1999 blev et plejehjem indrettet i området. Se under [[Montebello - plejehjem]].
 +
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
Harald Skougaard: Kronborg Ladegaard - et kongeligt landsted ( Folk og Minder fra Nordsjælland. 1992. S. 39-41)  
+
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A81149208 Harald Skougaard: Kronborg Ladegaard - et kongeligt landsted ( Folk og Minder fra Nordsjælland. 1992. S. 39-41)]
 +
 
 +
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A86197553 Jørn Møller: Kuranstalten Montebello. (Helsingør Kommunes Museers årbog. 2000. S. 79-92)]
  
Jørn Møller: Kuranstalten Montebello. (Helsingør Kommunes Museers årbog. 2000. S. 79-92).
+
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A06055559 Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Helsingør, 1984. S. 118 - 123]
  
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field1=forfatter&term1=pedersen+kenno&field2=titel&term2=helsing%F8r+historiske+tidsbilleder&field3=emne&term3=&field4=fritekst&term4=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Helsingør, 1984. S. 118 - 123]
+
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99063386 Kirsten Lind: En epoke i Montebellos og mit liv (Forening & Museum. 1992. Nr. 1)]
  
Kirsten Lind: En epoke i Montebellos og mit liv (Forening & Museum. 1992. Nr. 1)
 
  
 
[[Kategori:Gårde]]
 
[[Kategori:Gårde]]
 +
[[Kategori:Landsteder]]
 +
[[Kategori:Hoteller, pensionater, kroer mv.]]
 +
[[Kategori:Sundhed og sygdom]]
 +
[[Kategori:Boligområder]]

Nuværende version fra 2. maj 2022, 10:00

Luftfoto af Montebello 1950

Historien om Montebello begynder på Christian den Fjerdes tid, hvor lensmanden på Kronborg, Eiler Holck lader opføre en ladegård til Kronborg for egen regning, men på kongens grund. Ladegårde hørte til de kongelige slotte, som behøvede rigelig forsyning af friske levnedsmidler, og Kronborg havde i forvejen Lundehave, som lå i området ved nuværende Claessensvej, og yderkanten af Teglstrup Hegn, som lå ved nuværende Gl. Hellebækvej. Fra 1668 overtages Kronborg Ladegaard med jorder helt af kongen og er i dennes eje indtil 1794, hvor Christian den Syvende sælger gården til den engelskfødte Helsingør-købmand Arthur Howden. Fra den tid forbliver den i privat eje med hyppigt skiftende ejere, mange af dem ansatte ved Øresunds Toldkammer, bl.a. kammerherre og direktør ved toldkammeret, Adam Gottlob von Krogh. En forårsdag i 1840 brændte Kronborg Ladegaard, og ejeren på det tidspunkt, Lucas von Bretton, valgte herefter at sælge den nordlige del af jorderne fra, hvorpå der opførtes en proprietærgård, som til at begynde med kaldtes "Ny Ladegaard" indtil den i 1844 overtog det gamle navn ved deklaration.

På tomterne af den oprindelige ladegård byggede Bretton en lystgård, hvis hovedbygnings mure stadig eksisterer som grundetage i det nuværende Montebellos østfløj.

Montebellos hovedbygning set fra haven 1950

Navnet Montebello fik Bretton i 1841 tilladelse til at kalde sin nye lystgård, der var uden landbrug, men omgivet af en pragtfuld have og park, hvor der i dag er opført en række boligblokke og institutioner. Kronborg Ladegaard levede videre i den Ny Ladegaard nord for Montebello og havde et ganske stort jordtilliggende og sit eget ejerlav, der i dag anføres ved matrikelnumrene til de mange parceller, arealet er udstykket i.

Montebello blev i 1915 omdannet til kuranstalt af et aktieselskab, der i 1917 også købte Kronborg Ladegaard, således at hele den oprindelige ejendom nu atter var på samme hænder. Montebello blev ombygget og indrettet til kuranstalt for 50-60 gæster. I 1918-19 blev der udvidet, således at dobbelt så mange patienter kunne få plads. Patienterne blev behandlet for stofskiftesygdomme, medicinske sygdomme, nervesygdomme og kom på rekonvalecens.

Montebello set fra haven fra luften. Sylvest Jensen Luftfoto

Fra 1951-1982 fungerede Montebello som nervesanatorium eller neurosehospital for patienter fra Københavns Kommune og Københavns og Frederiksborg amter. Montebello var i 60/70'erne ikke bare et neurosehospital på hovedgården, men havde også moderne nybygninger nedenfor i parken som rummede en ungdomspsykiatrisk avdeling med patienter op til 18 år. Bygningerne var i et plan, med tre patientafdelinger hver med plads til 12 personer, fælles spiseafdeling, bibliotek, ergpoterapi, kontorer, gæsteværelser og en stor sportssal. Der var offentlig adgang til parken, hvor der bl.a. var dådyr.

Ejendommene lå ubenyttede hen i nogle år indtil der omkring 1994 blev oprettet et asylcenter for flygtninge fra krigen i Jugoslavien. Senere blev hele grunden købt af Sjælsø Gruppen A/S. I parkområdet er der i dag opført andelsboliger, mens Helsingør Kommune lejer sig ind i hovedbygningen, hvor bl.a. VUC Nordsjælland - Helsingør Afdeling og Pædagogisk Udviklingscenter holder til. I 2002 blev Montebelloobservatoriet indviet i kuranstaltens gamle vandtårn.

i 1999 blev et plejehjem indrettet i området. Se under Montebello - plejehjem.

Litteratur

Harald Skougaard: Kronborg Ladegaard - et kongeligt landsted ( Folk og Minder fra Nordsjælland. 1992. S. 39-41)

Jørn Møller: Kuranstalten Montebello. (Helsingør Kommunes Museers årbog. 2000. S. 79-92)

Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Helsingør, 1984. S. 118 - 123

Kirsten Lind: En epoke i Montebellos og mit liv (Forening & Museum. 1992. Nr. 1)

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.