Forskel mellem versioner af "Hotel Bondegaarden"
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Omkring midnat, natten mellem den 19. og 20. maj 1944 brændte Hotel Bondegaarden med en kraft, som truede med også at sætte det nærliggende pensionat [[Bakkebo]] og købmandsforretningen [[Tjalken]] i flammer. Brandårsagen var ifølge besættelsestidens censurbelagte aviser ukendt, men helt tilfældig var den næppe. Samme år brændte nemlig også Bakkebo den 22. september, [[Aalsgaarde Badehotel]] den 13. november og [[Hulerød Badehotel]] den 25. november, og et enkelt blik i gæstebøgerne kan måske forklare årsagerne til disse og sikkert mange flere hotelbrande, nemlig sabotage. | Omkring midnat, natten mellem den 19. og 20. maj 1944 brændte Hotel Bondegaarden med en kraft, som truede med også at sætte det nærliggende pensionat [[Bakkebo]] og købmandsforretningen [[Tjalken]] i flammer. Brandårsagen var ifølge besættelsestidens censurbelagte aviser ukendt, men helt tilfældig var den næppe. Samme år brændte nemlig også Bakkebo den 22. september, [[Aalsgaarde Badehotel]] den 13. november og [[Hulerød Badehotel]] den 25. november, og et enkelt blik i gæstebøgerne kan måske forklare årsagerne til disse og sikkert mange flere hotelbrande, nemlig sabotage. | ||
| − | [[Kategori:Kroer og hoteller]] | + | [[Kategori:Kroer og hoteller|Bondegaarden, Hotel]] |
Versionen fra 3. apr 2008, 16:26
Hotel Bondegaarden var oprindeligt en bondegård, nemlig den ene af fiskerlejet Hornbæks i alt 4 mindre gårde. Oprindelig hed gården Søgaard på grund af sin beliggenhed tæt ved Hornbæk Sø. Hornbæks andre gårde var Ellensgaard, der lå ved den nuværende Hornbæk station, Evaldsgaard, der senere blev domicil for en vognmandsforretning, og endelig Sandgaarden, den senere Hornbækgaard, som var den ældste af Hornbæks gårde.
Søgaard blev i 1889 overtaget af Johannes Johannessen Bonde. Navnet Bonde tilkøbte han i 1903. Han omdannede den firelængede, stråtækte gård til et af Hornbæks utallige sommerpensionater og gav den navnet Bondegaarden. Bonde ombyggede i 1903 gården til hotel og restaurant. Her kunne ungdommen danse til levende musik af tidens store orkestre. Bonde drev hotellet indtil 1929, hvorefter det blev overtaget af Viggo Jensen. Senere var det en direktør Møller fra Helsingør, der ejede Bondegaarden, og under krigen var det Hans Th. Hansen.
Omkring midnat, natten mellem den 19. og 20. maj 1944 brændte Hotel Bondegaarden med en kraft, som truede med også at sætte det nærliggende pensionat Bakkebo og købmandsforretningen Tjalken i flammer. Brandårsagen var ifølge besættelsestidens censurbelagte aviser ukendt, men helt tilfældig var den næppe. Samme år brændte nemlig også Bakkebo den 22. september, Aalsgaarde Badehotel den 13. november og Hulerød Badehotel den 25. november, og et enkelt blik i gæstebøgerne kan måske forklare årsagerne til disse og sikkert mange flere hotelbrande, nemlig sabotage.