Forskel mellem versioner af "Helsingør Kommunes Alderdomsstiftelse"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(6 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Billede:Stiftelsen.Gurrevej.1950.jpg‎|right|275px|thumb|Alderdomsstiftelsen ved Gurrevej i 1950'erne?]]
+
[[Billede:Stiftelsen.Gurrevej.1950.jpg‎|right|250px|thumb|Alderdomsstiftelsen ved Gurrevej i 1950'erne?]]
 
Opførelsen af Alderdomsstiftelsen på Gurrevej blev borgmester [[Peder Christensen]]s første store projekt. Boligkomplekset er tegnet af arkitekten Poul Holsøe, og opført i årene 1919-21. Husene er hvide med røde tage og i 3 etager. I tilknytning til Stiftelsen var der afsat jord til små haver, således at beboerne kunne dyrke egne grøntsager.  
 
Opførelsen af Alderdomsstiftelsen på Gurrevej blev borgmester [[Peder Christensen]]s første store projekt. Boligkomplekset er tegnet af arkitekten Poul Holsøe, og opført i årene 1919-21. Husene er hvide med røde tage og i 3 etager. I tilknytning til Stiftelsen var der afsat jord til små haver, således at beboerne kunne dyrke egne grøntsager.  
  
 
Komplekset omfattede 150 selvstændige boliger bestående af en stue, et kammer, et køkken og et toilet. Lejlighederne var forbeholdt de grupper vi i dag benævner folke- og førtidspensionister. Bebyggelsen var enestående for sin tid og blev forebillede for lignende bebyggelser i Danmark og udlandet.
 
Komplekset omfattede 150 selvstændige boliger bestående af en stue, et kammer, et køkken og et toilet. Lejlighederne var forbeholdt de grupper vi i dag benævner folke- og førtidspensionister. Bebyggelsen var enestående for sin tid og blev forebillede for lignende bebyggelser i Danmark og udlandet.
  
Opførelsen af Alderdomsstiftelsen, også kaldet Gurrevejsstiftelsen, og før den alderdomshjemmet på [[Hammmershøj]], var en landvinding for socialdemokratiet og en af borgmester Peder Christensens mange sejre.
+
Opførelsen af Alderdomsstiftelsen, også kaldet Gurrevejsstiftelsen, og før den alderdomshjemmet på [[Hammershøj]], var en landvinding for socialdemokratiet og en af borgmester Peder Christensens mange sejre.
  
 
Indtil 1902 havde den eneste mulighed, hvis man ikke kunne klare sig selv, været Fattighuset som lå i [[Karmeliterhuset]] (det nuværende Bymuseum). Det var så ringe, og var forbundet med så stor skam, at socialdemokraterne ønskede Karmeliterhuset/Fattighuset jævnet med jorden, da man lukkede det i 1902 og overførte de omkring 70 fattiglemmer til lidt bedre forhold i Fiolgade 13.
 
Indtil 1902 havde den eneste mulighed, hvis man ikke kunne klare sig selv, været Fattighuset som lå i [[Karmeliterhuset]] (det nuværende Bymuseum). Det var så ringe, og var forbundet med så stor skam, at socialdemokraterne ønskede Karmeliterhuset/Fattighuset jævnet med jorden, da man lukkede det i 1902 og overførte de omkring 70 fattiglemmer til lidt bedre forhold i Fiolgade 13.
Linje 13: Linje 13:
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. Udgivet af Helsingør Byraad, 1928.
+
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07945140 Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. Udgivet af Helsingør Byraad, 1928.]
  
Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991.
+
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07306350 Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991.]
  
[[Kategori:Sociale institutioner]]
+
[[Kategori:Plejehjem mv.]]
 +
[[Kategori:Boligområder]]

Versionen fra 7. nov 2021, 15:02

Alderdomsstiftelsen ved Gurrevej i 1950'erne?

Opførelsen af Alderdomsstiftelsen på Gurrevej blev borgmester Peder Christensens første store projekt. Boligkomplekset er tegnet af arkitekten Poul Holsøe, og opført i årene 1919-21. Husene er hvide med røde tage og i 3 etager. I tilknytning til Stiftelsen var der afsat jord til små haver, således at beboerne kunne dyrke egne grøntsager.

Komplekset omfattede 150 selvstændige boliger bestående af en stue, et kammer, et køkken og et toilet. Lejlighederne var forbeholdt de grupper vi i dag benævner folke- og førtidspensionister. Bebyggelsen var enestående for sin tid og blev forebillede for lignende bebyggelser i Danmark og udlandet.

Opførelsen af Alderdomsstiftelsen, også kaldet Gurrevejsstiftelsen, og før den alderdomshjemmet på Hammershøj, var en landvinding for socialdemokratiet og en af borgmester Peder Christensens mange sejre.

Indtil 1902 havde den eneste mulighed, hvis man ikke kunne klare sig selv, været Fattighuset som lå i Karmeliterhuset (det nuværende Bymuseum). Det var så ringe, og var forbundet med så stor skam, at socialdemokraterne ønskede Karmeliterhuset/Fattighuset jævnet med jorden, da man lukkede det i 1902 og overførte de omkring 70 fattiglemmer til lidt bedre forhold i Fiolgade 13.

Inden opførelsen af Stiftelsen på Gurrevej havde Helsingør Kommune oprettet et alderdomshjem i 1908 i Hotel Helsingørs bygning i Hestemøllestræde 6. Forholdene var ikke gode, men bedre end på Fattighuset for de godt 20 ældre, der var plads til.

Næste skridt var erhvervelsen af forlystelsesetablissementet Hammershøj i 1913 med efterfølgende ombygning af ejendommen til et alderdomshjem. I 1915 kunne beboerne fra Hestemøllestræde flytte ind. Helsingør Alderdomshjem eller Hammershøj blev udvidet med en tilbygning i 1919 og med 28 selvstændige lejligheder i 1920.

Litteratur

Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. Udgivet af Helsingør Byraad, 1928.

Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.