Forskel mellem versioner af "Hamlet"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 15: Linje 15:
 
   
 
   
  
===Hamlet===
+
===Hamlet Plejehjem===
 
* Privat Plejehjem.
 
* Privat Plejehjem.
 
* [[Kronborgvej]] 1c, Helsingør
 
* [[Kronborgvej]] 1c, Helsingør

Versionen fra 1. nov 2021, 16:16

Den verdenskendte Hamlet er en dansk prins og hovedperson i et skuespil af William Shakespeare, skrevet i 1603. Skuespillet er baseret på et gammelt sagn, og scenen for skuespillet er Helsingør og har Kronborg Slot som ramme.

Drama med hævnmotiv

Skuespillet er opført mange gange siden 1816 under åben himmel i omgivelserne omkring Kronborg, som hovedregel med kendte, endog berømte skuespillere i rollebesætningen. Hamlets monolog fra skuespillet er meget kendt. Her filosoferer han over livets store spørgsmål som skæbne, meningen med livet og dets forgængelighed, og fra denne scene, henlagt til en kirkegård, stammer den kendte sætning ”To be or not to be”.

Kronborg

Kronborg var et af de mest betydningsfulde slotte fra renæssancen, opført af Frederik 2. fra omkring 1574-1885. Slottet havde baggrund idet ældre borganlæg, Krogen, opført af Erik af Pommern. Kronborg blev et prestigebyggeri, blev tidligt internationalt kendt, især i Europa. Det fik så at sige Helsingør på - hvis ikke verdenskortet - så i hvert fald på Europakortet. Det var derfor næppe tilfældigt, at valget for handlingen i skuespillet ”Hamlet” faldt på netop Helsingør. Kronborg er således også kendt for at være "Hamlets Slot" (ifølge Shakespeare "Hamlet's Castle" - eller "Elsinore Castle").

Helsingør var helt sikkert også kendt for stedet, hvor Øresundstolden blev opkrævet. I denne sammenhæng var det ret vigtigt, at man havde et imponerende slot som forsvarsanlæg. Kronborg har sammen med Hamlet gennem tiderne været et godt varemærke for byen og tiltrukket vældig mange turister. Det gør sig stadig gældende, dog ikke længere kun fra Europa, men fra hele verden. Kronborg og Hamlet er en vigtig fortælling i Helsingørs historie.

Hamlet og Holger Danske

Ud over Hamlet knytter sig som sagnfigur til Kronborg Holger Danske, et betydeligt nationalt symbol. Han sidder som statue i kasematterne og venter blot på at redde Danmark, hvis det skulle blive nødvendigt.



Hamlet Plejehjem

  • Privat Plejehjem.
  • Kronborgvej 1c, Helsingør
  • Plejehjemmet blev bygget i starten af 1960erne på Grønnehave Stations gamle remisegrund som et nyt hotel med navnet Hotel Prins Hamlet.
  • Hotellet blev købt af Helsingør kommune i 1973. Hovedbygningen blev ombygget til plejehjem. Helsingør Sygekasse blev placeret med kontorer på Plejehjemmet.
  • Plejehjemsdelen af ejendommen eksisterer ikke mere.
  • I dag er der aktivitetscenter i stueetagen samt ældreboliger på 2. sal.


Artikler i Helsingør Leksikon

De vigtigste artikler med relation til Hamlet:

Eksterne links

Hamlet på Kronborg

Hamletscenens historie

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.