Forskel mellem versioner af "Godthaab Glasværk"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Billede: | + | [[Billede:Glashytte1850.jpg|right|250px|thumb|Godthaab Glasværk ca. 1850. Maleri af ubekendt kunstner]]I 1848 anlægges et glasværk på Godthåb Strandmark nord for Helsingør af en tidligere flaskemager fra Holmegaard Glasværk, W.T. Grandjean. |
| − | I stærk konkurrence med Kastrup og Holmegaards glasværker produceredes det første år kun 350.000 flasker. Konkurrenten Kastrup solgte fra begyndelsen flasker i Helsingør til "dumpingpriser" og | + | I stærk konkurrence med Kastrup og Holmegaards glasværker produceredes det første år kun 350.000 flasker. Konkurrenten Kastrup solgte fra begyndelsen flasker i Helsingør til "dumpingpriser" og Holmegaard begyndte at opkøbe glasskår i byen. I 1851 var der 40 arbejdere ansat, og de fremstillede ½ million flasker, men i 1856 gik Grandjean fallit med værket. |
Købmand Mathias Jørgensen havde allerede i Grandjeans tid sat penge i foretagendet og i 1857 solgte han det til en glasmager Robert Ludwig og hans fire sønner, alle fra Holmegaard. Der blev indgået af aftale om at produktionen af flasker skulle sælges gennem Holmegaards Glasudsalg i København. I 1861 produceredes 1,3 million ”bouteiller”. | Købmand Mathias Jørgensen havde allerede i Grandjeans tid sat penge i foretagendet og i 1857 solgte han det til en glasmager Robert Ludwig og hans fire sønner, alle fra Holmegaard. Der blev indgået af aftale om at produktionen af flasker skulle sælges gennem Holmegaards Glasudsalg i København. I 1861 produceredes 1,3 million ”bouteiller”. | ||
| − | I 1882 blev værket opkøbt af Kastrup Glasværk, som allerede havde haft det i forpagtning i næsten 10 år. Efter | + | I 1882 blev værket opkøbt af Kastrup Glasværk, som allerede havde haft det i forpagtning i næsten 10 år. Efter sammenslutningen blev der opført to nye grundmurede glashytter med moderne ovne. Til opmuring af ovnene brugtes mursten fra Höganäs. Ombygningen medførte et fornyet opsving for glasværket. |
Der blev desuden opført arbejderboliger og en driftbestyrerbolig. Disse findes stadig på [[Eremitvej]] i [[Højstrup]]. | Der blev desuden opført arbejderboliger og en driftbestyrerbolig. Disse findes stadig på [[Eremitvej]] i [[Højstrup]]. | ||
Flaskerne blev udskibet fra stranden ved Højstrup fra en anlægsbro med et slæbested for sandpramme. Ved lavvande kan man se rester af bropillerne. | Flaskerne blev udskibet fra stranden ved Højstrup fra en anlægsbro med et slæbested for sandpramme. Ved lavvande kan man se rester af bropillerne. | ||
Versionen fra 21. maj 2009, 10:15
I 1848 anlægges et glasværk på Godthåb Strandmark nord for Helsingør af en tidligere flaskemager fra Holmegaard Glasværk, W.T. Grandjean.
I stærk konkurrence med Kastrup og Holmegaards glasværker produceredes det første år kun 350.000 flasker. Konkurrenten Kastrup solgte fra begyndelsen flasker i Helsingør til "dumpingpriser" og Holmegaard begyndte at opkøbe glasskår i byen. I 1851 var der 40 arbejdere ansat, og de fremstillede ½ million flasker, men i 1856 gik Grandjean fallit med værket.
Købmand Mathias Jørgensen havde allerede i Grandjeans tid sat penge i foretagendet og i 1857 solgte han det til en glasmager Robert Ludwig og hans fire sønner, alle fra Holmegaard. Der blev indgået af aftale om at produktionen af flasker skulle sælges gennem Holmegaards Glasudsalg i København. I 1861 produceredes 1,3 million ”bouteiller”.
I 1882 blev værket opkøbt af Kastrup Glasværk, som allerede havde haft det i forpagtning i næsten 10 år. Efter sammenslutningen blev der opført to nye grundmurede glashytter med moderne ovne. Til opmuring af ovnene brugtes mursten fra Höganäs. Ombygningen medførte et fornyet opsving for glasværket. Der blev desuden opført arbejderboliger og en driftbestyrerbolig. Disse findes stadig på Eremitvej i Højstrup. Flaskerne blev udskibet fra stranden ved Højstrup fra en anlægsbro med et slæbested for sandpramme. Ved lavvande kan man se rester af bropillerne.
Opsvinget for Godthaab Glasværk blev imidlertid kort. I 1895 blev ovnene slukket og arbejderne flyttede. Men i haverne langs Ndr. Strandvej findes der slagger overalt som stammer fra glasproduktionen, ligeledes i Sommariva haven.
Litteratur
Kenno Pedersen, Den tidlige glasindustri i Helsingør. (Helsingør Kommunes årbog 1973 - 1976)