Forskel mellem versioner af "Forfattere"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Artikel flyttet fra Kategori)
 
(3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 +
Forfattere - lokale
  
==Hvad er et trossamfund?==
+
Helsingør Bibliotek har udarbejdet en særskilt oversigt “Lokal Forfatterweb” med mange informative beskrivelser om nulevende lokale aktive forfattere, herunder med nuværende bopæl eller med personlig tilhørsforhold til Helsingør.
  
Ved Trossamfund forstås ifølge loven et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer. Trossamfund kan frit dannes med ethvert lovligt formål.
 
  
Der findes omkring 120 anerkendte kristne trossamfund i Danmark. Der er størst vækst inden for ortodokse og karismatiske kristne trossamfund. Der findes derudover flere kristne trossamfund, som ikke er anerkendt.
+

Nedenstående oversigt omfatter andre lokale forfattere:
  
Grundloven tildeler den danske, evangelisk-lutherske folkekirke en særlig status; men lovgivningen giver også andre trossamfund adgang til offentlig godkendelse.
+
Ifølge Den danske Ordbog defineres begrebet forfatter således: “Person der skriver - eller har skrevet - bøger, digte, skuespil, eller lignende”.
  
==Trossamfund i Helsingør==
+
Vi har valgt følgende definitioner på nulevende, tidligere og afdøde forfattere, som kan indgå i oversigten:
  
Helsingør har et stort antal trossamfund, der fungerer som en del af det kirkelige liv i Helsingør. Folkekirken er i sagens natur det største i antal medlemmer og deltagelse i kirkens aktiviteter.
+
* Forfattere med nuværende eller tidligere tilhørsforhold til Helsingør eller Tikøb kommuner - eller med udgivelser, der har fokus på steder, personer og begivenheder, men som ikke er lokalt aktive for nuværende.(f. eks i Lokal Forfatterweb).
  
De mange andre trossamfund/kirker, som findes i Helsingør, har meget forskellige størrelser hvad angår antal medlemmer og meget forskellige aktiviteter.
 
  
Denne artikel bygger på de tilgængelige offentlige informationer. Men der er redigeret i disse informationer, bl. a. fordi  mange af trossamfundenes beskrivelser er for omfattende. Der henvises derfor til de enkelte trossamfunds hjemmesider for mere information.
+
===Andersen, Hans Christian===
 
+
Forfatter især børneeventyr. Digter.
 +
* Født:1805 i Odense. Død:1875 i Købnhavn.
  
==Apostolisk kirke==
+
* Gennem tiden er der skrevet virkelig meget om H.C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til de to eksterne links i første afsnit i denne artikel: ”H.C. Andersen” og ”Helsingør Latinskole” samt den nævnte bog nederst under litteratur. [[Billede:Mindeplade.jpg|right|200px|thumb|Mindeplade for Latinskolen og H.C. Andersen.]]
  
Se Helsingør Frikirke.
+
* H. C. Andersen og Helsingør Latinskole.
 +
Han gik fra maj 1826 til april 1827 i Latinskolen. Den lå fra 1807-1839 i [[Kongensgade 12]] A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her (foto til højre).
 +
{| class="wikitable" border=0
 +
|- valign="top"
 +
|[[Billede:Kongensgade-12.jpg|left|215px|thumb|Kongensgade 12. Fotografiet er det eneste eksisterende af bygningen, mens den endnu var latin- og realskole.]]
 +
|[[Billede:Kongensgade-12-a.b.jpg|thumb|215px|right|thumb|Kongensgade 12 med Kiosken Kronborg i 1940.]]
 +
|}
  
Se Relevantkirken.
+
* Andersen og Meisling.
 +
Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822. I Helsingør boede H.C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til.
  
 +
* Opbrud fra Helsingør
 +
H.C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H.C. Andersens velynder, [http://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=9211 Jonas Collin]. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator, finansmand og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H.C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af Jonas Colin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i [[Ellekilde]] nord for Helsingør. H. C. Andersen besøgte stedet flere gange som en ældre mand, men havde et negativt forhold til det. Vejret var lovlig omskifteligt og friskt på de kanter, nærmest som at komme til Nordpolen, mente han. Man kunne være helt sikker på at rage sig en forkølelse til.
  
==Asatro==
+
* H.C. Andersens senere besøg i Helsingør
 +
Man kunne jo tro, at H.C. Andersen efter de mange trængsler han havde måttet opleve under hans tid i Helsingør, ville undgå at besøge byen i flere år fremefter. Men hans dagbøger viser faktisk, at han efter en kort pause, endda havde flere besøg af kortere eller længere varighed.
  
Asatro er dyrkelsen af de gamle nordiske guder. Troen handler dog ikke kun om guder, men også om dyrkelsen af jætter og forfædre. Asatro er en nyere betegnelse, der vandt frem i det 19. århundrede.
+
* Det første besøg fandt sted på vej med  Andersens første besøg i Sverige og fandt sted i 1837 d. 20-22 juni. Hvem han boede hos, skriver han ikke, men det var sikkert Gad, som første dag viste ham rundt på Kronborg. Anden dag besøgte han haven ved Marienlyst og nød udsigten til Kullen (Dagbøger. Bind 2, side 6-7). På vejen tilbage fra Sverige d. 17-18. juli gjorde han igen et ophold. Han blev hentet i vogn af fru Bügel fra Fredensborg: "Fru Bügel kjørte mig over Gurre, hvor vi gik mellem Slots Ruinerne. Bønderne hente Steen herfra og Gruus til at gjøde deres Agre med." (Dagbøger. Bind 2, side 29).
  
Vikingerne havde ikke et navn for deres religion, da de mødte kristendommen. Derfor kaldte de deres religion for ”den gamle skik” (Forn Sidr) som modsætning til kristendommen, der var den nye skik.
+
* Kilder: 1) Wikipedia.dk 2) Den Store Danske lex 3) H.C. Andersens dagbøger.
  
Det største asa-trossamfund i Danmark kaldes netop Forn Sidr. Det blev stiftet i 1997 og har ca. 600 medlemmer. Det er det eneste godkendte asa-trossamfund i Danmark. Godkendelsen skete i 2003.
+
* Litteratur: 1) H.C. Andersens Dagbøger 1825-1875. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, G.E.C Gads Forlag. 1- 12. bind, 1971-1976. [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05669944] 2) H.C. Andersen og Helsingør 1826-27 3) Digterens fornedrelses-år. Af Ole Hedegaard. Bent Carlsens Forlag, 1981. 4) Der findes masser af bøger af H. C. Andersen på biblioteket.
  
De troende er organiseret i grupper over hele landet, også kaldet for blotlaug. Udbredelsen af aktive udøvere af Asatroen i Helsingør - og hvor det sker - kendes ikke.
 
  
  
==Baptister==
+
==Ewald, Johannes==
 +
Digter og dramatiker.
 +
* Født 1743. Død 1781 i Hornbæk.
 +
* Han regnes som Danmarks første moderne digter, der skrev ud fra et personligt udgangspunkt.
 +
* Johannes Ewald var i årene 1775-77 tvangsanbragt i "Søbækhuset" i Espergærde, den tidligere Søbæk Mølle.
 +
* Her skrev han bl.a. sin kendte "Ode til Sjælen".
 +
* Huset findes ikke mere, men der står en mindesten for ham på hjørnet af Stokholmsvej og Ewaldsvej i Espergærde.
 +
* Kilde: 1) Trap Danmark: Helsingør - Litteratur. 2) Kresten Tommerup: Johs. Ewald & Søbækhuset. Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby, 1981. 3) Læs mere om Johs. Ewald i Wikipedia.dk
  
Baptistkirken er et kristent trossamfund inden for den protestantiske tradition. Baptistkirken blev stiftet i 1609 af den engelske prædikant John Smyth
 
  
Baptisterne mener, at deres principper, specielt kirke- og dåbssyn, er nedlagt i Det Nye Testamente. De har ikke bindende bekendelsesskrifter.
+
==Flor, Kai==
 +
Kunst- og musikkritiker. Oversætter.
 +
* Født  1886. Død 1965.
 +
* Han tog ofte til Hornbæk og mødte mange andre kunstnere og forfattere der.
 +
* Han har skrevet om det Hornbæk, der dannede rammen om mange store kunstneriske og litterære bedrifter.  Han fortæller Hornbæks historie med kunstnerne som centrum.
 +
* Ud over digtsamlinger, operatekster og dramatiseringer rummer Kai Flors forfatterskab bøger om bl.a. musik, poesi, billedkunst og arkitektur.  
 +
* Han har oversat en lang række bøger til dansk.
 +
* Læs mere om Kaj Flor i Wikipedia.dk
  
Bibelen er eneste autoritet og grundlaget for tro, kirkeordning og liv. Deres almene kristentro afviger ikke fra de oldkirkelige bekendelser.
 
  
 +
==Galschiøt, Martinus Ludvig==
 +
Forfatter og redaktør. Magister i Nordisk Filolofi.
 +
* Født 1844 i Helsingør. Død 1940 i Helsingør.
 +
* Efter uddannelsen som cand.mag. i nordisk filologi ved Københavns Universitet 1870, studerede han i 1872 i Stochholm og Uppsala.
 +
* Han opholdt sig derpå 1873-73 i Rom som sekretær ved Det danske Hus, hvor han blandt andet fungerede som privatlærer for den senere kriminalforfatter Palle Rosenkrantz.
 +
* Efter sin hjemkomst blev han anmelder ved Dagbladet (1875-83) og korrespondent til Stockholms Dagblad med omtaler og anmeldelser af ny dansk litteratur. Heri anmeldte han Henrik Pontoppidans bøger ”Stækkede Vinger” og ”Sandinge Menighed”
 +
* Pontoppidan gjorde hans bekendtskab i 1883, da Galschiøt opfordrede den unge forfatter til at skrive bidrag til det store samleværk Danmark i skildringer. Bekendtskabet udviklede sig til et livslangt venskab. Således var Galschiøt forlover for Pontoppidans yngste datter, Else, da hun blev gift i 1914, og det var under et ophold i Galschiøts havehus i Lundegade 17 i Helsingør at Pontoppidan i 1918 skrev digtet ”Det lyder som et Eventyr”.
 +
* Galschiøt overtog ledelsen af Illustreret Tidende i 1884, hvor han var til 1892. Som redaktør arbejdede han især på at gøre stoffet aktuelt og indføre nye og billigere reproduktionsmetoder for billederne.
 +
* Under forfatternavnet M. Galschiøt udgav han blandt andet et større værk: "Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere fra 1887-93",  en illustreret håndbog om Thorvaldsens Museum i 1895, med særlig interesse for Helsingør i 1921 "Helsingør i midten af forrige århundrede" og i 1933 "Skandinaver i Rom for halvhundrede aar siden".
  
==Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse (Diyanet==
+
* Kilder: Wikipedia og Dansk Biografisk Leksikon
  
Det største godkendte muslimske trossamfund i Danmark blev godkendt i 2006. Aktiviteten i Helsingør omfatter bl.a. Islamisk Kulturcenter i Snekkersten.
+
==Gents, Birgit==
 +
Forfatter. Kunstmaler.
 +
* Født 1926. Død 2022 i Humlebæk.  
 +
* Har skrevet flere erindringsbøger om sit liv i 1930erne og 1940erne som en kystbanepige dvs. erindringer om at bo på en Snekkerstens jernbanestation.
 +
* Hun skildrer i bøgerne livet i den lille stationsby, som det har formet sig i hundreder af små byer i trediverne og fyrrernes Danmark.  
 +
* Som datter af stationens portør fik Birgit Gents lov og lejlighed til allerede som seksårig at leve med i stationens hverdag
  
  
==Folkekirken==
+
==Grüner, Peter Valentin==
 +
Præst, bogtrykker, boghandler, redaktør.
 +
* Født:1798 i Helsingør. Død 1885
 +
* 1843: Helsingør Avis - udgiver og redaktør.
 +
* Se [[Peter Valentin Grüner]]
  
Den danske folkekirke er et trossamfund, der får økonomisk støtte fra staten. Folkekirken er altså en statskirke. Den er økonomisk direkte afhængig af staten. Kirkens ansatte er statsansatte. Folkekirken  styres af Folketinget.
+
==Johansen, Johannes==
 +
Præst. Provst. Biskop. Salmedigter.
 +
Født 1925. Død 2012.
 +
* Han er en af de mest sungne nyere danske salmedigtere, måske bedst kendt for salmen ”Du som har tændt millioner af stjerner”.
 +
* Han blev i 1975 sognepræst ved Helsingør domkirke, senere provst for Helsingør domprovsti og domprovst i Helsingør stift. * I 1980 blev han biskop i Helsingør Stift.
 +
* I 1995 sluttede han sin karriere - og bosatte sig i Svendborg.
 +
* Læs mere om Johannes Johansen i Wikipedia.dk
  
Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordejer. De danske sogne ejer omkring 11.000 hektar jord. En stor del er forpagtet til landbrug. Det indbringer millioner af kroner til lokale kirker hvert år.
 
  
Hidtil har kirkerne i Folkekirken været selvejende institutioner. De demokratisk valgte medlemmer af menighedsrådene har blandt andet stået for vedligeholdelse. Men med behovet for at registrere fysiske personer som ejere, er det nu medlemmerne af menighedsrådene, der registreres som ejere af landets kirker.
+
==Jæger, Frank==
 +
Forfatter.
 +
* Født 1926 på Frederiksberg. Død 1977 i Helsingør.
 +
* Han levede fra 1970 sine sidste syv år i Helsingør.  
 +
* Han har besunget byen i bogen “Udsigt til Kronborg”
 +
* Udgav værker inden for mange genrer, men det var poesien og radiospillene, der gjorde ham populær.
 +
* Hans digt “Sidenius i Esbjerg” og andre digte er med optaget i Kulturkanonen fra 2008..
 +
* ligger begravet på Helsingør Kirkegård -
 +
i Fællesgraven.
 +
* Der findes utallige beskrivelser af hans liv og arbejde på biblioteket.
 +
* Læs mere om Frank Jæger i Wikipedia.dk
  
Folkekirkens mindste organisatoriske enhed er sognet. Hvert sogn har mindst én kirke. Alle indbyggere i Danmark er tilknyttet et bestemt sogn. I 2022 var der ca. 2.150 sogne i Danmark. De har hver mellem 200 og 10.000 indbyggere.
 
  
Helsingør Domprovsti består af ni pastorater og ti sogne. Der er 17 sognepræster og 10 menighedsråd.  
+
==Løfqvist, L. Majbrit==
 +
Forfatter.
 +
* Bor i Hornbæk.
 +
* Majbrit Løfqvists bøger er historiske romaner, der stiller skarpt på, hvordan patriarkatet satte jordens balance i bevægelse. Fald, som hun skriver på netop nu, foregår i 1600-tallet, hvor præster har stor magt, og hvor kongen indfører enevælde.
 +
* Har udgivet en historisk roman-trilogi “Storhed”, “Fald” og “Genopstand”, der udspiller sig i forfatterens hjemegn i Nordsjælland. * Hun bruger hele egnen omkring Hornbæk og Helsingør i sin bog. Som læser er man ikke kun med på en rejse tilbage i tiden, men også til en geografisk destination med stor betydning for hele landet.
 +
* Hun har også skrevet om medicinkvinden Karen, der må sno sig uset rundt i det nordsjællandske samfund for at redde barslende kvinder, fattiglemmer og sårede soldaters liv.
 +
* Kilde: Frederiksborg Amts Avis.
  
67,1 % af Helsingør kommunes indbyggere var i 2020 medlem af folkekirken mod 74,3 % på landsplan.
 
  
Se: Helsingør Leksikons oversigt over alle folkekirker i Helsingør under “kirker”.
+
==Mikkelsen, Birger==
 +
Forfatter og redaktør.
 +
* Født 1934. Død 1998. Helsingør
 +
* Har skrevet en række bøger om Helsingør og lokale foreninger og virksomheder: “Sundtoldstad og borgerby”,1976. “Espergærde - et fiskelejes historie, 1980. “Fiskerne fra Kronborg hage til Sletten, 1986, “Kong Peder”. En biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946 (1991) samt jubilæumsskrifter vedr. Typografernes fagforening i Helsingør, Helsingør Brugsforening og Helsingør Fællesbageri.
  
==Frelsens Hær==
+
==Nexø, Martin Andersen==
 +
Forfatter.
 +
* Født 1869 på Christianshavn. Død 1954 i Dresden (Tyskland).
 +
* Hans barndomshjem i Nexø er i dag indrettet som museum.
 +
* Boede i en årrække i Villa Gryet, Stokholmsvej 8 i Espergærde. Her afsluttede han “Pelle Erobreren” (1906‑10) og påbegyndte “Ditte Menneskebarn” (1917‑21), hvor romansuitens digter Vang skal være et selvportræt fra dengang, da han boede på stedet.
 +
* Han skrev mange skildringer, bl. a. om arbejderbevægelsens opkomst og udvikling i Danmark fra slutningen af 1800-tallet -skildret gennem en proletardrengs oplevelser.
 +
* Der findes utallige beskrivelser af hans liv og arbejde på biblioteket.
 +
* Læs mere om Martin Andersen Nexø i Wikipedia.dk
  
Frelsens Hær har lokaler i Strandgade i Helsingør og en genbrugsbutik i Bjergegade.  
+
==Pedersen, Sigfred==
 +
Forfatter. Viseforfatter. Digter.
 +
* Født 1903. Død 1967 i København.
 +
* Han blev opslugt af Nyhavn og dets bohemelivet og endte som folkepoet.
 +
* Sigfred Pedersen var bondedrengen fra Fyn, som tog til København, hvor han på Universitet læste til cand.polit. Men det var forfatterskabet, der gjorde ham kendt over det meste af Danmark.
 +
* I 1920’erne udgav han sine første sange, og med titler som ”Katinka, Katinka”, ”Den gamle Skærslibers Foraarssang” og ”Jeg plukker Fløjlsgræs og Ridderspore” fik han et markant gennembrud som viseforfatter.
 +
* Han skrev også digte og romaner.
 +
* I 1951 modtog han Ajarestrup-medaljen.
 +
* i perioden 1963-67 boede han i Snekkersten på Rørtangvej i Dalsborg (nuværende Løntoften 15 A).
 +
* Han blev begravet fra Sct. Olai Kirke. Hans gravsten findes på Helsingør Kirkegård.
 +
* Der er udgivet flere bøger om Sigfred Pedersen: "Sigfred Pedersen i digt og hverdag" og "Bogen om Sigfred Pedersen", som kan findes på biblioteket.
 +
* Sigfred Pedersen har sit eget museum, der ligger i forbindelse med Humlemagasinet i Harndrup på Fyn. [http://www.humlemagasinet.dk Humlemagasinet]
 +
* Kilder: 1) Wikipedia.dk 2) Allan Højer m.fl.
  
Frelsens Hær i Danmark blev oprettet som frikirke i 1887. Den er en del af den universelle kristne kirke. De tror på Biblen og de oldkirkelige skrifter, som man gør i den danske Folkekirke.  
+
==Rasmussen, Søren==
 +
Forfatter.
 +
* Født 1957 i Helsingør.
 +
* Yogalærer i 1987. Skolelærer i 1997
 +
* Udgav i 1996 børnebogen "Manden som spiste hele verden".
 +
* I 1998 kom "Manden som elskede at tælle" i samme fortællestil.  
 +
* Har inden da skrevet en del kronikker og digte til aviser og tidsskrifter.
  
Frelsens Hær er en kirke med en stærk social profil og medlemmerne drives af en social indignation
+
==Scherfig, Hans==
 +
Forfatter, maler og billedkunstner.
 +
* Født: 1905. Død: 1979.
 +
* Opvokset i København. Boede i flere årtier i Tikøb.
 +
* Han blev mest kendt for romanerne “Frydenholm”, “Det forsømte forår” og “Den forsvundne fuldmægtig.”
 +
* Han blev også kendt for sine malerier og litografier med dyr i junglen.
 +
* Læs mere om Hans Scherfig i Wikipedia.dk
  
Se Frelsens Hærs hjemmeside
 
  
 +
==Shakespeare, William==
 +
Forfatter. Dramatiker.
 +
* Tragedien om den danske prins Hamlet foregår på Kronborg i Helsingør. Det var næppe nogen tilfældighed, for Kronborg var berømt i hele Europa for sin pragt og sine overdådige fester.
 +
* Scenen hvor “Hamlet” udspiller sig er Slottet Kronborg med indsejlingen til Øresund. Hvorfor Shakespeare valgte netop Kronborg og det danske hof som omdrejningspunkt for sit måske mest berømte skuespil, kan man kun gætte på i dag.
 +
* Shakespeare besøgte næppe selv Danmark. Og han har derfor så godt som helt sikkert aldrig selv set Kronborg. Til gengæld kan han sagtens have hørt om Kronborg.
 +
* Da Shakespeare omkring år 1600 dramatiserede beretningen om Hamlet, valgte han at henlægge handlingen til slottet i Helsingør. Det har fået mange til at spekulere på, om Shakespeare har besøgt Helsingør og måske ligefrem har hentet inspiration på stedet. Men er der noget om snakken?
  
==Helsingør Frikirke==
+
* Shakespeare på turné?
 +
William Shakespeares liv og færden er ganske veldokumenteret, bortset fra en periode i anden halvdel af 1580’erne, de såkaldte ’lost years’. Men fra begyndelsen af 1590’erne finder man ham i Londons teaterverden, veletableret som skuespiller og dramatiker med succes. Og her blev han, kun afbrudt af turnéer i provinsen og ophold hjemme i Stratford, indtil han trak sig tilbage omkring år 1611. Hvad Shakespeare brugte ’the lost years’ til, er der mange teorier om. Det mest nærliggende er, at han havde travlt med at få foden indenfor i teaterbranchen som skuespiller i en trup og leverandør af tekster til truppens repertoire. Engelske skuespillere optrådte jævnligt i udlandet, så det er muligt, at Shakespeare som ung har været med på en udlandsturné. Men da der ikke findes antydning af dokumentation for det, kan det kun blive gætteri.
  
SeApostolisk Kirke
+
* Slottet i 'Hamlet'
 +
Det kan altså ikke udelukkes, at Shakespeare på et tidspunkt har besøgt Danmark og Helsingør. Men hvis han har set det nyopførte [[Kronborg | Kronborg]] med egne øjne, har det i hvert fald ikke hæmmet ham, da han skrev ’Hamlet’.  I modsætning til Kronborg ligger slottet i ’Hamlet’ ved en høj skrænt, der går lodret ned i havet. Det fremgår af scenen, hvor Horatio advarer Hamlet mod at følge med genfærdet: Frit oversat: Hvad hvis genfærdet lokker dig med til toppen af den frygtindgydende skrænt, der rager ud over sin fod i havet? Det er et sted, der kan fremkalde en livsfarlig svimmelhed hos enhver, der ser så mange favne ned i havet og hører brændingens brølen) ''Første akt, fjerde scene, linje 69-78.''
  
Se: Relevantkirke
+
* Komedianterne på Kronborg
 +
Men har Shakespeare ikke selv besøgt Helsingør, så har flere af hans skuespillerkolleger til gengæld gjort det. I 1586 besøgte en flok engelske komedianter Danmark og optrådte blandt andet for hoffet på Kronborg. Deres navne fremgår af hoffets regnskaber, og Shakespeares er ikke blandt dem. Tre af dem, Thomas Pope, George Bryan og William Kemp, var fra 1594 medlemmer af den samme teatertrup som Shakespeare. Det er en fristende tanke, at de har fortalt ham om deres besøg i Danmark, og at han har benyttet nogle af deres oplysninger i ’Hamlet’. Det er i så fald det umådeholdne drikkeri ved Frederik den Andens hof, de tre englændere har hæftet sig ved, ligesom den kongelige skik at markere en tømt skål med dundrende pauker og affyring af kanoner.
  
 +
* "Fordrukne svin"
 +
Dette træk har Shakespeare benyttet til at skildre kong Claudius i ’Hamlet’ som en mand, ”der altid kan finde et påskud for at udbringe en skål” som den engelske kritiker Samuel Johnson så rammende formulerede det. Det kommer især frem i nattescenen, hvor Hamlet, Horatio og Marcellus står og venter på genfærdet. På et tidspunkt lyder der en trompetfanfare og to kanonskud bag scenen, og Horatio spørger hvad det betyder. Det giver Hamlet lejlighed til at svare: (Frit oversat: Hver gang kongen skyller et glas rhinskvin ned i én slurk, forkynder pauker og brægende trompeter hans storslåede bedrift. … Dette bøvede fest-drikkeri får folkeslag i øst og vest til at se ned på os. De kalder os fordrukne svin). ''Første akt, fjerde scene, linje 10-12 og 17-20.''
  
==Helsingør Islamisk Menighed==
+
* Danske navne i 'Hamlet'
 +
Bortset fra drikkeriet har Shakespeare ikke gjort meget ud af at give ’Hamlet’ dansk lokalkolorit. Med få undtagelser har personerne i rollelisten latinske eller italienske navne (Polonius, Cornelius, Francesco, Bernardo og lignende). Dog hedder dronningen Gertrude, og ambassadøren Voldemand er sandsynligvis en forvanskning af navnet Valdemar. Og så er der naturligvis Rosenkrans og Gyldenstjerne. De to navne har englænderne åbenbart haft deres bøvl med. I de tre oprindelige udgaver af ’Hamlet’ fra 1603, 1604 og 1623 optræder de som henholdvis Rossencraft, Rosencraus og Rosincrance, og Gilderstone, Guyldensterne og Guildensterne. Man ved ikke, hvor Shakespeare har fundet de to navne, men en mulighed er det portræt af Tycho Brahe, der pryder den latinske udgave fra 1596 af hans astronomiske breve. Her ses navnene Rosenkranz og Guldensteren blandt slægtens aner.
  
Menigheden er en del af Dansk Islamisk Trossamfund.  
+
* Hamlet hører til på Kronborg
 +
Man kan roligt gå ud fra at Shakespeare ikke har været i Helsingør og ikke har set Kronborg. Det betyder heller ikke spor. En digter er heldigvis ikke bundet til kun at skrive om steder han har set og ting han selv har oplevet. I fantasien har Shakespeare været i det antikke Rom, i Veronas gader og på Englands slagmarker, og på højden af sin karriere fik han den gode idé at placere hævneren Hamlet på det slot ved Øresund, som alle engelske søfolk kendte. Og lige siden har prins Hamlet og ’Hamlet, prins af Danmark’ været uløseligt forbundet med Kronborg Slot.
  
Trossamfundet blev grundlagt i 1980. Det er en landsdækkende organisation, der varetager alle muslimers interesser med slogan “Islam i Danmark – fra vugge til grav”.
+
* En statue af Shakespeare
 +
[[Billede:Shakespeare.jpg|right|thumb|200px|L. Hasselriis' Shakespeare-monument]]
 +
Hamlets tilknytning til Helsingør var også baggrunden for planen om at rejse et Shakespeare-monument i byen. I 1903 udførte [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290879 billedhuggeren Louis Hasselriis (1844-1912)] en statue, der viser Shakespeare siddende i dybe tanker med pen og papir i hånden. Det var først tanken, at statuen skulle opstilles på Kronborgs skanser, men siden faldt valget på Marienlyst slotspark. For at skaffe midler til at støbe gipsudgaven af statuen i bronze blev der nedsat en komité, der blandt andre havde Kronborgs kommandant, oberst C.W. Christensen, som medlem. Men trods stor velvilje fra såvel dronning Alexandra som flere af tidens kulturpersonligheder lykkedes det ikke at realisere projektet. Så heller ikke denne gang kom Shakespeare til Helsingør.
  
 +
* Kilder
 +
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44239280 Shakespeare: Hamlet. The Arden Shakespeare. Edited by Ann Thompson and Neil Taylor. 2007.]
  
==Helsingør Vineyard==
+
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=820040-katalog%3A087413806X Shakespeare and Scandinavia: a Collection of Nordic Studies. Ed. Gunnar Sorelius. 2002.]
  
Se: Vineyards hjemmeside.
+
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99257997 Illustreret Tidende. 1902-03 nr. 35 s. 548-50.]
  
Se: Helsingør Leksikon under ”kirker”.
+
Artiklen om Shakespeare overflyttet fra en anden side i Helsingør Leksikon
  
 +
Læs mere om William Shakespeare i Wikipedia.dk
  
==Indre Mission==
 
  
Indre Mission vandt fodfæste i Helsingør omkring år 1900 og havde de følgende år stor udbredelse i Helsingør.  
+
==Strindberg, August==
 +
Forfatter.
 +
* Født: 1849. Død: 1912.
  
Siden 1902 har Indre Mission haft - og har fortsat - aktiviteter i missionshuset Bethesda på Trækbanen i Helsingør.
+
[[Billede:OLE-PIIS-VEJ-7-HORNBAEK.jpg|rigjt|225px|thumb|Huset på Ole Piisvej 7 i Hornbæk, hvor Strindberg-parret boede i sommeren 1901, Foto: Lars Johannessen]]
  
Indre Mission påtog sig en række sociale foranstaltninger for soldaterne Kronborg. Der blev f.eks. indrettet en læsestue og en café.
+
Hundredåret gav naturligvis anledning til masser af fokus den verdensberømte forfatter - ikke mindst i svensk TV, hvor man foråret 2012 genudsendte den meget roste serie „Strindberg - et liv“ - bygget over forfatteren P.O. Enquists bog af samme navn. Denne TV-serie kommer også ind på Strindbergs sommerophold i Hornbæk i 1901.  
  
Se: Helsingør Leksikon under “Kirker”.
+
[[Billede:P7050002Vedbendhus.jpg|left|200px|thumb|Vedbendhuset Ole Piis Vej 7. Billedet er malet af Jonna Fritzen]]
  
 +
Det var blot et af forfatterens mange ophold i Danmark, men også et af de mest dramatiske. Strindberg, der på dette tidspunkt var 52 år, var kort forinden blevet gift med den næsten 30 år yngre skuespiller Harriet Bosse.
  
==Jehovas Vidner==
+
Det var besluttet, at bryllupsrejsen skulle gå til Tyskland og Schweiz, og den unge Harriet glædede sig. Men kort før den planlagte afrejse aflyste Strindberg. „Vi rejser ikke - magterne vil det ikke“, forklarede han blot.
 +
[[Billede:Strundberg1908.jpg|right|220px|thumb|August Strindberg 1908]]
  
Se Helsingør Leksikon under “kirker”.
+
Den dybt ulykkelige Harriet Bosse besluttede sig derfor til at rejse selv - hun havde familiemæssige relationer til Danmark og Hornbæk og derfor faldt valget på Hornbæk.
  
 +
Nogle dage efter valgte Strindberg dog at følge efter. De indlogerede sig først på kroen, men her kunne Strindberg ikke udstå stemningen ved aftensmaden i krostuen, og de indlogerede sig derfor privat i „Vedbendhuset“, som Strindberg kaldte ejendommen på Ole Piisvej 7 - et hus, der stadig er bevaret næsten som på Strindbergs tid. Her boede de i en måneds tid, men problemerne var ikke slut endnu.
  
==Karmapa Trust/Sangye Tashi Ling==
+
En dag var ægteparret gået ned til stranden. Hvad der herefter skete fortæller P.O. Enquist: " Harriet ville bade og soppede i vandkanten, mens Strindberg lidt irriteret så på. Pludselig fik han øje på en fotograf, der skulle til at fotografere parret og ikke mindst den indtagende Harriet. Strindberg gik amok og overfaldt fotografen og slog løs på ham med sin stok, mens han overfusede ham i lidet tvetydige vendinger."
  
Navnet Karmapa betyder ¨den der udfører buddha-aktivitet¨ eller ¨legemliggørelsen af alle buddhaers aktiviteter¨. Karmapa blev anerkendt som trossamfund i 1994.
+
Optrinnet gav anledning til en større avispolemik, der snart bredte sig til hele Norden - en debat om, hvor grænserne for privatlivets fred går. Strindberg nævner ikke selv episoden i Hornbæk i sin dagbog, der i det hele taget kun rummer ganske få optegnelser fra tiden der.
  
Inden for den tibetanske buddhistiske tradition er overbevisningen, at store oplyste mestre er i stand til bevidst at kontrollere deres reinkarnation og derved fortsætte deres aktivitet til gavn for alle levende væsner. Den første Karmapa Dysum Khyenpa blev født 1110.
+
Efter en måneds tid i Hornbæk tog Strindberg-parret endelig videre til Tyskland, som de oprindelig havde planlagt. Opholdet i Hornbæk fik dog følger. I august kunne lægen konstatere, at Harriet var gravid. Men barnet - datteren Anne-Marie - kunne dog ikke ændre på, at parret gled fra hinanden - og i 1904 blev det stormfulde ægteskab definitivt opløst.
  
Se hjemmesiden: karmapatrust.dk
+
* Eksternt link
 +
[http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Svensk_litteratur/1880-1900/Johan_August_Strindberg?highlight=strindberg DEN STORE DANSKE heri: August Strindberg]
  
 +
* Kilder
 +
Artiklen er en med et par mindre ændringer en gengivelse af Bent Jørgensens artikel i Lokalavisen Nordsjælland 8/9 maj 2012.
  
==Luthersk Mission==
+
[[Kategori:Forfattere]]
  
Luthersk Mission (LM) har missionshuse i både Helsingør og Kvistgaard.  
+
==Svedstrup, Edvard Alexander==
 +
Forfatter
 +
* Født: 1.11.1864 Død: 20.9.1930)
 +
* Student fra Fredensborg skole i 1883 og teologisk kandidat i 1891.
 +
* Han skrev og illustrerede historier for Illustreret Tidende og Berlingske Tidende i sin studietid og begyndte at arbejde som journalist i årene derefter.
 +
* I 1893 blev han gift med Vilhelmine Birgitte Kierboe og byggede huset Ellestuen.
 +
* Søn af Johan Vilhelm Svedstrup og Elisabeth Eleonora Buch. Bror til Christian August Svedstrup.
 +
* I løbet af sin karriere skrev han bøgerne: Svend Ellekildes Historier(1898) - Fra Kong Georgs Land(1898)
 +
* De Danskes Vej(1901) - Syn og Meninger: Krigen og de ny Mennesker(1919) - Erik Gudmand(1923) - Fortællinger fra Øst og Vest og Ingensteder(1927).
 +
* Hans skildring af Løjtnant Gudmand på Guldkysten har en klar lighed med faderen, Johan Vilhelm Svedstrups, karriere som soldat i det Dansk-Guinesiske Korps.
  
LM er ikke styret af præster, professionelle og folk med særlig uddannelse. Langt det meste af LM’s arbejde bliver udført af medlemmerne i deres fritid.
 
  
LM er en fri og selvstændig bevægelse. Mange LM’ere er også samtidig aktive medlemmer af folkekirken. Nogle steder i landet er LM-forsamlingen organiseret som en frimenighed, der står uden for folkekirken, men som har samme grundlag.
+
[[Kategori: Forfattere]]
 
 
Skønsmæssigt deltager omkring 8.000 i LM’s aktiviteter på landsplan, men der er ingen central medlemsregistrering.
 
 
 
Se hjemmesiden: lm-helsingoer.dk
 
 
 
 
 
==Pinsekirken==
 
 
 
Pinsekirken er en af en række vækkelsesbevægelser inden for de kristne menigheder og kirkesamfund, der opstod i 1900-tallet.
 
 
 
Et fællestræk er karismatiske fænomener som tungetale, åndsdåb og helbredelse ved bøn, som de er skildret på pinsedagen og i de ældste menigheder.
 
 
 
Pinsekirken er en frikirke,som omfatter mere end 5000 personer i Danmark - og med 50 lokale Pinsekirker. Hver kirke er selvstændig.
 
 
 
Pinsevækkelsen har ikke en landsorganisation, men et landsdækkende fællesskab.
 
 
 
Helsingørs Pinsemenighed har lokaler i Strandvejskirken i Humlebæk. Den kan som lokal kirke skrive sin historie tilbage til 1886. Her så en fritstående menighed for første gang dagens lys i Helsingør.
 
 
 
Senere – fra begyndelsen af 1920’erne – udviklede der sig en menighed af omtrent samme observans i Sletten øst for Humlebæk. I 1970 fusionerede de to menigheder. De fik til huse i den gamle biograf på Mørdrupvej i Espergærde.
 
 
 
En af årsagerne til denne udvikling skal findes i det skolemiljø, der udfoldede sig omkring Det danske Missionsforbunds efterskole på Gl. Strandvej i Espergærde (Oprettet i 1956 - fra flyttet 2021€).
 
 
 
Se Wikipedia.dk
 
 
 
Se: Kristendom.dk
 
 
 
 
 
==Relevantkirken==
 
 
 
Se: Helsingør Leksikon under “kirker”..   
 
 
 
Se Apostolisk Kirke.
 
 
 
Se Helsingør Frikirke.
 
 
 
 
 
==Sankt Vincent Kirken==
 
 
 
Se: Helsingør Leksikon under “kirker”.
 
 
 
 
 
Kilder: 1) Trap Danmark. 2) Wikipedia.dk 3) De enkelte trossamfunds hjemmesider.
 
 
 
[[Kategori: Trossamfund]]
 
[[Kategori: Kirker]]
 
 
 
Redaktion: estubtoft@gmail.com
 
 
 
 
 
.
 

Nuværende version fra 29. dec 2022, 11:51

Forfattere - lokale

Helsingør Bibliotek har udarbejdet en særskilt oversigt “Lokal Forfatterweb” med mange informative beskrivelser om nulevende lokale aktive forfattere, herunder med nuværende bopæl eller med personlig tilhørsforhold til Helsingør.



Nedenstående oversigt omfatter andre lokale forfattere:

Ifølge Den danske Ordbog defineres begrebet forfatter således: “Person der skriver - eller har skrevet - bøger, digte, skuespil, eller lignende”.

Vi har valgt følgende definitioner på nulevende, tidligere og afdøde forfattere, som kan indgå i oversigten:

  • Forfattere med nuværende eller tidligere tilhørsforhold til Helsingør eller Tikøb kommuner - eller med udgivelser, der har fokus på steder, personer og begivenheder, men som ikke er lokalt aktive for nuværende.(f. eks i Lokal Forfatterweb).


Andersen, Hans Christian

Forfatter især børneeventyr. Digter.

  • Født:1805 i Odense. Død:1875 i Købnhavn.
  • Gennem tiden er der skrevet virkelig meget om H.C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til de to eksterne links i første afsnit i denne artikel: ”H.C. Andersen” og ”Helsingør Latinskole” samt den nævnte bog nederst under litteratur.
    Mindeplade for Latinskolen og H.C. Andersen.
  • H. C. Andersen og Helsingør Latinskole.

Han gik fra maj 1826 til april 1827 i Latinskolen. Den lå fra 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her (foto til højre).

Kongensgade 12. Fotografiet er det eneste eksisterende af bygningen, mens den endnu var latin- og realskole.
Kongensgade 12 med Kiosken Kronborg i 1940.
  • Andersen og Meisling.

Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822. I Helsingør boede H.C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til.

  • Opbrud fra Helsingør

H.C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H.C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator, finansmand og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H.C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. Edvard Collin overtog, som søn af Jonas Colin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i Ellekilde nord for Helsingør. H. C. Andersen besøgte stedet flere gange som en ældre mand, men havde et negativt forhold til det. Vejret var lovlig omskifteligt og friskt på de kanter, nærmest som at komme til Nordpolen, mente han. Man kunne være helt sikker på at rage sig en forkølelse til.

  • H.C. Andersens senere besøg i Helsingør

Man kunne jo tro, at H.C. Andersen efter de mange trængsler han havde måttet opleve under hans tid i Helsingør, ville undgå at besøge byen i flere år fremefter. Men hans dagbøger viser faktisk, at han efter en kort pause, endda havde flere besøg af kortere eller længere varighed.

  • Det første besøg fandt sted på vej med Andersens første besøg i Sverige og fandt sted i 1837 d. 20-22 juni. Hvem han boede hos, skriver han ikke, men det var sikkert Gad, som første dag viste ham rundt på Kronborg. Anden dag besøgte han haven ved Marienlyst og nød udsigten til Kullen (Dagbøger. Bind 2, side 6-7). På vejen tilbage fra Sverige d. 17-18. juli gjorde han igen et ophold. Han blev hentet i vogn af fru Bügel fra Fredensborg: "Fru Bügel kjørte mig over Gurre, hvor vi gik mellem Slots Ruinerne. Bønderne hente Steen herfra og Gruus til at gjøde deres Agre med." (Dagbøger. Bind 2, side 29).
  • Kilder: 1) Wikipedia.dk 2) Den Store Danske lex 3) H.C. Andersens dagbøger.
  • Litteratur: 1) H.C. Andersens Dagbøger 1825-1875. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, G.E.C Gads Forlag. 1- 12. bind, 1971-1976. [1] 2) H.C. Andersen og Helsingør 1826-27 3) Digterens fornedrelses-år. Af Ole Hedegaard. Bent Carlsens Forlag, 1981. 4) Der findes masser af bøger af H. C. Andersen på biblioteket.


Ewald, Johannes

Digter og dramatiker.

  • Født 1743. Død 1781 i Hornbæk.
  • Han regnes som Danmarks første moderne digter, der skrev ud fra et personligt udgangspunkt.
  • Johannes Ewald var i årene 1775-77 tvangsanbragt i "Søbækhuset" i Espergærde, den tidligere Søbæk Mølle.
  • Her skrev han bl.a. sin kendte "Ode til Sjælen".
  • Huset findes ikke mere, men der står en mindesten for ham på hjørnet af Stokholmsvej og Ewaldsvej i Espergærde.
  • Kilde: 1) Trap Danmark: Helsingør - Litteratur. 2) Kresten Tommerup: Johs. Ewald & Søbækhuset. Bevaringsforeningen Mørdrup Landsby, 1981. 3) Læs mere om Johs. Ewald i Wikipedia.dk


Flor, Kai

Kunst- og musikkritiker. Oversætter.

  • Født 1886. Død 1965.
  • Han tog ofte til Hornbæk og mødte mange andre kunstnere og forfattere der.
  • Han har skrevet om det Hornbæk, der dannede rammen om mange store kunstneriske og litterære bedrifter. Han fortæller Hornbæks historie med kunstnerne som centrum.
  • Ud over digtsamlinger, operatekster og dramatiseringer rummer Kai Flors forfatterskab bøger om bl.a. musik, poesi, billedkunst og arkitektur.
  • Han har oversat en lang række bøger til dansk.
  • Læs mere om Kaj Flor i Wikipedia.dk


Galschiøt, Martinus Ludvig

Forfatter og redaktør. Magister i Nordisk Filolofi.

  • Født 1844 i Helsingør. Død 1940 i Helsingør.
  • Efter uddannelsen som cand.mag. i nordisk filologi ved Københavns Universitet 1870, studerede han i 1872 i Stochholm og Uppsala.
  • Han opholdt sig derpå 1873-73 i Rom som sekretær ved Det danske Hus, hvor han blandt andet fungerede som privatlærer for den senere kriminalforfatter Palle Rosenkrantz.
  • Efter sin hjemkomst blev han anmelder ved Dagbladet (1875-83) og korrespondent til Stockholms Dagblad med omtaler og anmeldelser af ny dansk litteratur. Heri anmeldte han Henrik Pontoppidans bøger ”Stækkede Vinger” og ”Sandinge Menighed”
  • Pontoppidan gjorde hans bekendtskab i 1883, da Galschiøt opfordrede den unge forfatter til at skrive bidrag til det store samleværk Danmark i skildringer. Bekendtskabet udviklede sig til et livslangt venskab. Således var Galschiøt forlover for Pontoppidans yngste datter, Else, da hun blev gift i 1914, og det var under et ophold i Galschiøts havehus i Lundegade 17 i Helsingør at Pontoppidan i 1918 skrev digtet ”Det lyder som et Eventyr”.
  • Galschiøt overtog ledelsen af Illustreret Tidende i 1884, hvor han var til 1892. Som redaktør arbejdede han især på at gøre stoffet aktuelt og indføre nye og billigere reproduktionsmetoder for billederne.
  • Under forfatternavnet M. Galschiøt udgav han blandt andet et større værk: "Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere fra 1887-93", en illustreret håndbog om Thorvaldsens Museum i 1895, med særlig interesse for Helsingør i 1921 "Helsingør i midten af forrige århundrede" og i 1933 "Skandinaver i Rom for halvhundrede aar siden".
  • Kilder: Wikipedia og Dansk Biografisk Leksikon

Gents, Birgit

Forfatter. Kunstmaler.

  • Født 1926. Død 2022 i Humlebæk.
  • Har skrevet flere erindringsbøger om sit liv i 1930erne og 1940erne som en kystbanepige dvs. erindringer om at bo på en Snekkerstens jernbanestation.
  • Hun skildrer i bøgerne livet i den lille stationsby, som det har formet sig i hundreder af små byer i trediverne og fyrrernes Danmark.
  • Som datter af stationens portør fik Birgit Gents lov og lejlighed til allerede som seksårig at leve med i stationens hverdag


Grüner, Peter Valentin

Præst, bogtrykker, boghandler, redaktør.

Johansen, Johannes

Præst. Provst. Biskop. Salmedigter. Født 1925. Død 2012.

  • Han er en af de mest sungne nyere danske salmedigtere, måske bedst kendt for salmen ”Du som har tændt millioner af stjerner”.
  • Han blev i 1975 sognepræst ved Helsingør domkirke, senere provst for Helsingør domprovsti og domprovst i Helsingør stift. * I 1980 blev han biskop i Helsingør Stift.
  • I 1995 sluttede han sin karriere - og bosatte sig i Svendborg.
  • Læs mere om Johannes Johansen i Wikipedia.dk


Jæger, Frank

Forfatter.

  • Født 1926 på Frederiksberg. Død 1977 i Helsingør.
  • Han levede fra 1970 sine sidste syv år i Helsingør.
  • Han har besunget byen i bogen “Udsigt til Kronborg”
  • Udgav værker inden for mange genrer, men det var poesien og radiospillene, der gjorde ham populær.
  • Hans digt “Sidenius i Esbjerg” og andre digte er med optaget i Kulturkanonen fra 2008..
  • ligger begravet på Helsingør Kirkegård -

i Fællesgraven.

  • Der findes utallige beskrivelser af hans liv og arbejde på biblioteket.
  • Læs mere om Frank Jæger i Wikipedia.dk


Løfqvist, L. Majbrit

Forfatter.

  • Bor i Hornbæk.
  • Majbrit Løfqvists bøger er historiske romaner, der stiller skarpt på, hvordan patriarkatet satte jordens balance i bevægelse. Fald, som hun skriver på netop nu, foregår i 1600-tallet, hvor præster har stor magt, og hvor kongen indfører enevælde.
  • Har udgivet en historisk roman-trilogi “Storhed”, “Fald” og “Genopstand”, der udspiller sig i forfatterens hjemegn i Nordsjælland. * Hun bruger hele egnen omkring Hornbæk og Helsingør i sin bog. Som læser er man ikke kun med på en rejse tilbage i tiden, men også til en geografisk destination med stor betydning for hele landet.
  • Hun har også skrevet om medicinkvinden Karen, der må sno sig uset rundt i det nordsjællandske samfund for at redde barslende kvinder, fattiglemmer og sårede soldaters liv.
  • Kilde: Frederiksborg Amts Avis.


Mikkelsen, Birger

Forfatter og redaktør.

  • Født 1934. Død 1998. Helsingør
  • Har skrevet en række bøger om Helsingør og lokale foreninger og virksomheder: “Sundtoldstad og borgerby”,1976. “Espergærde - et fiskelejes historie, 1980. “Fiskerne fra Kronborg hage til Sletten, 1986, “Kong Peder”. En biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946 (1991) samt jubilæumsskrifter vedr. Typografernes fagforening i Helsingør, Helsingør Brugsforening og Helsingør Fællesbageri.

Nexø, Martin Andersen

Forfatter.

  • Født 1869 på Christianshavn. Død 1954 i Dresden (Tyskland).
  • Hans barndomshjem i Nexø er i dag indrettet som museum.
  • Boede i en årrække i Villa Gryet, Stokholmsvej 8 i Espergærde. Her afsluttede han “Pelle Erobreren” (1906‑10) og påbegyndte “Ditte Menneskebarn” (1917‑21), hvor romansuitens digter Vang skal være et selvportræt fra dengang, da han boede på stedet.
  • Han skrev mange skildringer, bl. a. om arbejderbevægelsens opkomst og udvikling i Danmark fra slutningen af 1800-tallet -skildret gennem en proletardrengs oplevelser.
  • Der findes utallige beskrivelser af hans liv og arbejde på biblioteket.
  • Læs mere om Martin Andersen Nexø i Wikipedia.dk

Pedersen, Sigfred

Forfatter. Viseforfatter. Digter.

  • Født 1903. Død 1967 i København.
  • Han blev opslugt af Nyhavn og dets bohemelivet og endte som folkepoet.
  • Sigfred Pedersen var bondedrengen fra Fyn, som tog til København, hvor han på Universitet læste til cand.polit. Men det var forfatterskabet, der gjorde ham kendt over det meste af Danmark.
  • I 1920’erne udgav han sine første sange, og med titler som ”Katinka, Katinka”, ”Den gamle Skærslibers Foraarssang” og ”Jeg plukker Fløjlsgræs og Ridderspore” fik han et markant gennembrud som viseforfatter.
  • Han skrev også digte og romaner.
  • I 1951 modtog han Ajarestrup-medaljen.
  • i perioden 1963-67 boede han i Snekkersten på Rørtangvej i Dalsborg (nuværende Løntoften 15 A).
  • Han blev begravet fra Sct. Olai Kirke. Hans gravsten findes på Helsingør Kirkegård.
  • Der er udgivet flere bøger om Sigfred Pedersen: "Sigfred Pedersen i digt og hverdag" og "Bogen om Sigfred Pedersen", som kan findes på biblioteket.
  • Sigfred Pedersen har sit eget museum, der ligger i forbindelse med Humlemagasinet i Harndrup på Fyn. Humlemagasinet
  • Kilder: 1) Wikipedia.dk 2) Allan Højer m.fl.

Rasmussen, Søren

Forfatter.

  • Født 1957 i Helsingør.
  • Yogalærer i 1987. Skolelærer i 1997
  • Udgav i 1996 børnebogen "Manden som spiste hele verden".
  • I 1998 kom "Manden som elskede at tælle" i samme fortællestil.
  • Har inden da skrevet en del kronikker og digte til aviser og tidsskrifter.

Scherfig, Hans

Forfatter, maler og billedkunstner.

  • Født: 1905. Død: 1979.
  • Opvokset i København. Boede i flere årtier i Tikøb.
  • Han blev mest kendt for romanerne “Frydenholm”, “Det forsømte forår” og “Den forsvundne fuldmægtig.”
  • Han blev også kendt for sine malerier og litografier med dyr i junglen.
  • Læs mere om Hans Scherfig i Wikipedia.dk


Shakespeare, William

Forfatter. Dramatiker.

  • Tragedien om den danske prins Hamlet foregår på Kronborg i Helsingør. Det var næppe nogen tilfældighed, for Kronborg var berømt i hele Europa for sin pragt og sine overdådige fester.
  • Scenen hvor “Hamlet” udspiller sig er Slottet Kronborg med indsejlingen til Øresund. Hvorfor Shakespeare valgte netop Kronborg og det danske hof som omdrejningspunkt for sit måske mest berømte skuespil, kan man kun gætte på i dag.
  • Shakespeare besøgte næppe selv Danmark. Og han har derfor så godt som helt sikkert aldrig selv set Kronborg. Til gengæld kan han sagtens have hørt om Kronborg.
  • Da Shakespeare omkring år 1600 dramatiserede beretningen om Hamlet, valgte han at henlægge handlingen til slottet i Helsingør. Det har fået mange til at spekulere på, om Shakespeare har besøgt Helsingør og måske ligefrem har hentet inspiration på stedet. Men er der noget om snakken?
  • Shakespeare på turné?

William Shakespeares liv og færden er ganske veldokumenteret, bortset fra en periode i anden halvdel af 1580’erne, de såkaldte ’lost years’. Men fra begyndelsen af 1590’erne finder man ham i Londons teaterverden, veletableret som skuespiller og dramatiker med succes. Og her blev han, kun afbrudt af turnéer i provinsen og ophold hjemme i Stratford, indtil han trak sig tilbage omkring år 1611. Hvad Shakespeare brugte ’the lost years’ til, er der mange teorier om. Det mest nærliggende er, at han havde travlt med at få foden indenfor i teaterbranchen som skuespiller i en trup og leverandør af tekster til truppens repertoire. Engelske skuespillere optrådte jævnligt i udlandet, så det er muligt, at Shakespeare som ung har været med på en udlandsturné. Men da der ikke findes antydning af dokumentation for det, kan det kun blive gætteri.

  • Slottet i 'Hamlet'

Det kan altså ikke udelukkes, at Shakespeare på et tidspunkt har besøgt Danmark og Helsingør. Men hvis han har set det nyopførte Kronborg med egne øjne, har det i hvert fald ikke hæmmet ham, da han skrev ’Hamlet’. I modsætning til Kronborg ligger slottet i ’Hamlet’ ved en høj skrænt, der går lodret ned i havet. Det fremgår af scenen, hvor Horatio advarer Hamlet mod at følge med genfærdet: Frit oversat: Hvad hvis genfærdet lokker dig med til toppen af den frygtindgydende skrænt, der rager ud over sin fod i havet? Det er et sted, der kan fremkalde en livsfarlig svimmelhed hos enhver, der ser så mange favne ned i havet og hører brændingens brølen) Første akt, fjerde scene, linje 69-78.

  • Komedianterne på Kronborg

Men har Shakespeare ikke selv besøgt Helsingør, så har flere af hans skuespillerkolleger til gengæld gjort det. I 1586 besøgte en flok engelske komedianter Danmark og optrådte blandt andet for hoffet på Kronborg. Deres navne fremgår af hoffets regnskaber, og Shakespeares er ikke blandt dem. Tre af dem, Thomas Pope, George Bryan og William Kemp, var fra 1594 medlemmer af den samme teatertrup som Shakespeare. Det er en fristende tanke, at de har fortalt ham om deres besøg i Danmark, og at han har benyttet nogle af deres oplysninger i ’Hamlet’. Det er i så fald det umådeholdne drikkeri ved Frederik den Andens hof, de tre englændere har hæftet sig ved, ligesom den kongelige skik at markere en tømt skål med dundrende pauker og affyring af kanoner.

  • "Fordrukne svin"

Dette træk har Shakespeare benyttet til at skildre kong Claudius i ’Hamlet’ som en mand, ”der altid kan finde et påskud for at udbringe en skål” som den engelske kritiker Samuel Johnson så rammende formulerede det. Det kommer især frem i nattescenen, hvor Hamlet, Horatio og Marcellus står og venter på genfærdet. På et tidspunkt lyder der en trompetfanfare og to kanonskud bag scenen, og Horatio spørger hvad det betyder. Det giver Hamlet lejlighed til at svare: (Frit oversat: Hver gang kongen skyller et glas rhinskvin ned i én slurk, forkynder pauker og brægende trompeter hans storslåede bedrift. … Dette bøvede fest-drikkeri får folkeslag i øst og vest til at se ned på os. De kalder os fordrukne svin). Første akt, fjerde scene, linje 10-12 og 17-20.

  • Danske navne i 'Hamlet'

Bortset fra drikkeriet har Shakespeare ikke gjort meget ud af at give ’Hamlet’ dansk lokalkolorit. Med få undtagelser har personerne i rollelisten latinske eller italienske navne (Polonius, Cornelius, Francesco, Bernardo og lignende). Dog hedder dronningen Gertrude, og ambassadøren Voldemand er sandsynligvis en forvanskning af navnet Valdemar. Og så er der naturligvis Rosenkrans og Gyldenstjerne. De to navne har englænderne åbenbart haft deres bøvl med. I de tre oprindelige udgaver af ’Hamlet’ fra 1603, 1604 og 1623 optræder de som henholdvis Rossencraft, Rosencraus og Rosincrance, og Gilderstone, Guyldensterne og Guildensterne. Man ved ikke, hvor Shakespeare har fundet de to navne, men en mulighed er det portræt af Tycho Brahe, der pryder den latinske udgave fra 1596 af hans astronomiske breve. Her ses navnene Rosenkranz og Guldensteren blandt slægtens aner.

  • Hamlet hører til på Kronborg

Man kan roligt gå ud fra at Shakespeare ikke har været i Helsingør og ikke har set Kronborg. Det betyder heller ikke spor. En digter er heldigvis ikke bundet til kun at skrive om steder han har set og ting han selv har oplevet. I fantasien har Shakespeare været i det antikke Rom, i Veronas gader og på Englands slagmarker, og på højden af sin karriere fik han den gode idé at placere hævneren Hamlet på det slot ved Øresund, som alle engelske søfolk kendte. Og lige siden har prins Hamlet og ’Hamlet, prins af Danmark’ været uløseligt forbundet med Kronborg Slot.

  • En statue af Shakespeare
L. Hasselriis' Shakespeare-monument

Hamlets tilknytning til Helsingør var også baggrunden for planen om at rejse et Shakespeare-monument i byen. I 1903 udførte billedhuggeren Louis Hasselriis (1844-1912) en statue, der viser Shakespeare siddende i dybe tanker med pen og papir i hånden. Det var først tanken, at statuen skulle opstilles på Kronborgs skanser, men siden faldt valget på Marienlyst slotspark. For at skaffe midler til at støbe gipsudgaven af statuen i bronze blev der nedsat en komité, der blandt andre havde Kronborgs kommandant, oberst C.W. Christensen, som medlem. Men trods stor velvilje fra såvel dronning Alexandra som flere af tidens kulturpersonligheder lykkedes det ikke at realisere projektet. Så heller ikke denne gang kom Shakespeare til Helsingør.

  • Kilder

Shakespeare: Hamlet. The Arden Shakespeare. Edited by Ann Thompson and Neil Taylor. 2007.

Shakespeare and Scandinavia: a Collection of Nordic Studies. Ed. Gunnar Sorelius. 2002.

Illustreret Tidende. 1902-03 nr. 35 s. 548-50.

Artiklen om Shakespeare overflyttet fra en anden side i Helsingør Leksikon

Læs mere om William Shakespeare i Wikipedia.dk


Strindberg, August

Forfatter.

  • Født: 1849. Død: 1912.
Huset på Ole Piisvej 7 i Hornbæk, hvor Strindberg-parret boede i sommeren 1901, Foto: Lars Johannessen

Hundredåret gav naturligvis anledning til masser af fokus på den verdensberømte forfatter - ikke mindst i svensk TV, hvor man foråret 2012 genudsendte den meget roste serie „Strindberg - et liv“ - bygget over forfatteren P.O. Enquists bog af samme navn. Denne TV-serie kommer også ind på Strindbergs sommerophold i Hornbæk i 1901.

Vedbendhuset Ole Piis Vej 7. Billedet er malet af Jonna Fritzen

Det var blot et af forfatterens mange ophold i Danmark, men også et af de mest dramatiske. Strindberg, der på dette tidspunkt var 52 år, var kort forinden blevet gift med den næsten 30 år yngre skuespiller Harriet Bosse.

Det var besluttet, at bryllupsrejsen skulle gå til Tyskland og Schweiz, og den unge Harriet glædede sig. Men kort før den planlagte afrejse aflyste Strindberg. „Vi rejser ikke - magterne vil det ikke“, forklarede han blot.

August Strindberg 1908

Den dybt ulykkelige Harriet Bosse besluttede sig derfor til at rejse selv - hun havde familiemæssige relationer til Danmark og Hornbæk og derfor faldt valget på Hornbæk.

Nogle dage efter valgte Strindberg dog at følge efter. De indlogerede sig først på kroen, men her kunne Strindberg ikke udstå stemningen ved aftensmaden i krostuen, og de indlogerede sig derfor privat i „Vedbendhuset“, som Strindberg kaldte ejendommen på Ole Piisvej 7 - et hus, der stadig er bevaret næsten som på Strindbergs tid. Her boede de i en måneds tid, men problemerne var ikke slut endnu.

En dag var ægteparret gået ned til stranden. Hvad der herefter skete fortæller P.O. Enquist: " Harriet ville bade og soppede i vandkanten, mens Strindberg lidt irriteret så på. Pludselig fik han øje på en fotograf, der skulle til at fotografere parret og ikke mindst den indtagende Harriet. Strindberg gik amok og overfaldt fotografen og slog løs på ham med sin stok, mens han overfusede ham i lidet tvetydige vendinger."

Optrinnet gav anledning til en større avispolemik, der snart bredte sig til hele Norden - en debat om, hvor grænserne for privatlivets fred går. Strindberg nævner ikke selv episoden i Hornbæk i sin dagbog, der i det hele taget kun rummer ganske få optegnelser fra tiden der.

Efter en måneds tid i Hornbæk tog Strindberg-parret endelig videre til Tyskland, som de oprindelig havde planlagt. Opholdet i Hornbæk fik dog følger. I august kunne lægen konstatere, at Harriet var gravid. Men barnet - datteren Anne-Marie - kunne dog ikke ændre på, at parret gled fra hinanden - og i 1904 blev det stormfulde ægteskab definitivt opløst.

  • Eksternt link

DEN STORE DANSKE heri: August Strindberg

  • Kilder

Artiklen er en med et par mindre ændringer en gengivelse af Bent Jørgensens artikel i Lokalavisen Nordsjælland 8/9 maj 2012.

Svedstrup, Edvard Alexander

Forfatter

  • Født: 1.11.1864 Død: 20.9.1930)
  • Student fra Fredensborg skole i 1883 og teologisk kandidat i 1891.
  • Han skrev og illustrerede historier for Illustreret Tidende og Berlingske Tidende i sin studietid og begyndte at arbejde som journalist i årene derefter.
  • I 1893 blev han gift med Vilhelmine Birgitte Kierboe og byggede huset Ellestuen.
  • Søn af Johan Vilhelm Svedstrup og Elisabeth Eleonora Buch. Bror til Christian August Svedstrup.
  • I løbet af sin karriere skrev han bøgerne: Svend Ellekildes Historier(1898) - Fra Kong Georgs Land(1898)
  • De Danskes Vej(1901) - Syn og Meninger: Krigen og de ny Mennesker(1919) - Erik Gudmand(1923) - Fortællinger fra Øst og Vest og Ingensteder(1927).
  • Hans skildring af Løjtnant Gudmand på Guldkysten har en klar lighed med faderen, Johan Vilhelm Svedstrups, karriere som soldat i det Dansk-Guinesiske Korps.
Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.