Faner som kampredskab

02.02.2022. Artiklen er under redaktion med tekst og fotos.

Faner som kampredskab

I denne artikel vil der bliver omtalt og vist eksempler på de faner, som Arbejderbevægelsen herunder Fagbevægelsen, har samlet sig om ved demonstrationer, større møder, festligheder mv.

Artiklen vil også omfatte beskrivelser og fotos af faner fra andre organisationer med hjemsted i Helsingør og den gamle Tikøb kommune.

Faner markerede tro, håb og fællesskab

Mange forskelligartede foreninger har gennem tiderne brugt en fane som et tegn på fællesskab. Foreningernes medlemmer kunne samles under deres fane og på den måde give udtryk for et nødvendigt og ønskeligt fællesskab. Forener Eder - står der på mange af fanerne.

Politiske foreninger, fagforeninger, erhvervsforeninger, klubber og store organisationer har brugt fanen som symbolet på deres interne sammenhold. Ved særlige lejlighed var fanen til stede og viste foreningernes medlemmer, at dette kan vi samles om. Fanen gør os stærke. Fanen giver os håb og tro på fremtiden. I andre tilfælde var fanen det, der kunne samle og give luft til forventninger og håb.

Fanerne som kampredskab og oplysning

Ved at betragte fanernes forskellighed ses også, hvordan arbejderne, arbejdsgiverne, de politiske partier og klubber på arbejdspladserne opfatter deres aktuelle situation. Fanen bruges som et kampredskab, men også som et oplysningsobjekt, der fortæller omgivelserne, at vi er her - en del af samfundet.

Denne artikel om fanernes tilhørssted, deres etablering, deres eksistens fortæller om samfundslivets historie. Hver eneste fane har en historie - og hvis den kunne tale, ville hver enkelt fane fortælle om, hvor den har udbredt dens medlemmers historie, har samlet dem, har givet dem liv og tale. Fanerne er i mange tilfælde brugt som markeringer i alt slags vejr. Men fanens tekst, den ornamenter, dens budskaber har været det samme - uanset vejret.

Faner blev aktuelle før 1870

En gennemgang af oplistningen af fanerne i artiklen viser, at der ikke er et bestemt år, hvor det blev aktuelt med etablering af faner. Få er dog kommet til før 1870, hvor især Arbejderbevægelsens politiske og faglige foreninger fik øje for den symbolik om fællesskab, som lå i fanens udtryk. Den første kendte fane i Arbejderbevægelsen daterer sig til 1872. Derfra gik det stærkt. I 1880érne kom de faglige organisationer hastigt efter.

Selv om Arbejderbevægelsen havde den røde farve som et gennemgående træk, kunne der her ses faner med andre farver som blå, sort, grøn og hvid. Dengang ansås f. eks. den blå farve for at være neutral. De forskellige farver var som oftest udtryk for det fag, som fanen repræsenterede, Men de afvigende farver forhindrede ikke medlemmerne i at deltage i fælles optog af enhver art.

Den første kendte fane i Helsingør

I 1872 blev den første socialdemokratiske forening i Helsingør stiftet. Allerede to år efter - den 2. august 1874 - indviede foreningen en fane med inskriptionen “Frihed, Sandhed og Ret 1874”. Fanen blev i nogle år opbevaret på kommunens rådhus. Den blev senere taget frem igen, da en ny socialdemokratisk forening så dagens lys i 1885. Fanen opbevares i dag i ABA - Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Oplistning af fanerne

I oplistningen af fanerne vil vi forsøge at registrere følgende informationer:

• Foreningen som repræsenteres af fanen - navn og stiftelsesår og ophørsår.
• Fanens etableringsår.
• Tekst mv. på fanen.
• Fanens opbevaringssted.
• Andre oplysninger om fanen.