Emma Gad

Emma Gad hed egentlig Emmarenze Henriette Margrethe Halkier. I 1872 blev hun gift med daværende premierløjtnant Urban Gad. Hendes forfatterskab startede i 1880'erne som en slags tidsfordriv medens manden var på tjenesterejse. Emma Gads forfatterskab præges i starten af skildringer af den almindelige families liv i hjemlige omgivelser. Senere bliver borgerskabets hykleri og snobberi en stor del af skildringerne - bl.a. med skarp satire over tidens dobbeltmoral. Emma Gad engagerede sig også i den enlige mors og de såkaldte uægte børns problemer. Som redaktør af blandt antologien "Vort Hjem" fra 1903 forkynder hun tilsyneladende god borgerskik, medens hun lader andre forfattere komme med mere radikale meninger.

Emma Gads mest berømte værk er dog uden tvivl bogen "Takt og Tone" fra 1918. Heri er hun særdeles sarkastisk overfor en stor del af tidens normer, men fastholder dog stadig en del - efter hendes mening - gode dyder. Bogen har i en senere tid fået et lidt uheldigt ry, men er i virkeligheden en skarp kritik af mange samfundsforhold og tilmed skrevet med stor ironi og humor.

Emma og Urban Gad havde sommerbolig på Gl. Strandvej i Tibberup, medens de boede i Dronningens Tværgade i vintermånederne. Af ældre arkivalier fremgår at familien boede i Humlebæk. Denne misforståelse skyldes, at det meste af Tibberup indtil 1951 hørte til Humlebæk postdistrikt.