Forskel mellem versioner af "Egegaarden"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Siden blev oprettet: '''Egegaarden''' er en såkaldt udflyttergård fra Tibberup landsby, der hørte under Krogerup gods. Før stavnsbåndets ophævelse og landboreformerne i slutningen af 1700-...)
 
 
Linje 9: Linje 9:
 
Det var kommunens plan at nedrive gården, men i starten af 1970'erne så fremsynede naboer mulighederne i at bevare gården. Med arkitekt Per Ørting i spidsen blev der arrangeret åbent hus og stillet forslag om at bevare gården som "værested" eller forsamlingshus.  
 
Det var kommunens plan at nedrive gården, men i starten af 1970'erne så fremsynede naboer mulighederne i at bevare gården. Med arkitekt Per Ørting i spidsen blev der arrangeret åbent hus og stillet forslag om at bevare gården som "værested" eller forsamlingshus.  
  
 +
[[Kategori: Gårde]]
 
Efter en del betænkeligheder fra politisk side, spirede tanken dog hos flere og flere og efter en omfattende renovering kunne gården i 1976 indvies som samlingssted for foreninger og andre interesserede.
 
Efter en del betænkeligheder fra politisk side, spirede tanken dog hos flere og flere og efter en omfattende renovering kunne gården i 1976 indvies som samlingssted for foreninger og andre interesserede.

Nuværende version fra 14. sep 2008, 20:12

Egegaarden er en såkaldt udflyttergård fra Tibberup landsby, der hørte under Krogerup gods. Før stavnsbåndets ophævelse og landboreformerne i slutningen af 1700-tallet lå fæstegårdene samlet i selve landsbyen. Efter reformerne blev nogle af gårdene i Tibberup landsby flyttet ud, så hver enkelt gård lå på den jord, de havde fået tildelt. Egegaarden var en af disse og blev flyttet så langt mod nord, som det var muligt, nemlig helt op mod ejerlavssgrænsen til Mørdrup.

Egeggaarden fotograferet fra syd i august 1960 af Fini Pode Pedersen

Gårdmand Anders Olsen havde som den første gården i fæste fra Krogerup Gods. Allerede i 1819 købte Ole Larsen gården og siden ejede hans sønnesøn Ole Olsen og siden hans datter Andrea Olsen gården. Frem til 1959 blev der således drevet landbrug på ejendommen, men da døde Andrea Olsens svoger og Andrea måtte opgive landbruget.

Samme år solgte Andrea Olsen gården til Tikøb kommune og i de følgende år blev de omkringliggende marker udbygget med parcelhuse. Andrea Olsen fik lov til at bo på gården så længe hun ønskede og i en af sidelængerne blev indrettet 2 små lejligheder, som kommunen brugte til husvildeboliger.

Det var kommunens plan at nedrive gården, men i starten af 1970'erne så fremsynede naboer mulighederne i at bevare gården. Med arkitekt Per Ørting i spidsen blev der arrangeret åbent hus og stillet forslag om at bevare gården som "værested" eller forsamlingshus. Efter en del betænkeligheder fra politisk side, spirede tanken dog hos flere og flere og efter en omfattende renovering kunne gården i 1976 indvies som samlingssted for foreninger og andre interesserede.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.