Forskel mellem versioner af "Detailhandel og forbrugere"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
 
Linje 136: Linje 136:
 
==Detailhandelen ændrede karakter==
 
==Detailhandelen ændrede karakter==
  
I løbet af 1950erne begyndte udviklingen med de større forretningskæders etablering af lokale udsalg især på fødevareområdet at etablere sig. Brugsforeningernes mindre og større forretninger. IRMA var allerede kendt.   
+
I løbet af 1950erne begyndte udviklingen med de større butikskæders etablering af lokale udsalg især på fødevareområdet at etablere sig. Brugsforeningernes mindre og større forretninger. IRMA var allerede kendt.   
  
Flere markante vareområder var med til at ændre det lokale billede af en detailhandel præget af mindre selvejede forretninger. På tøjområdet dukkede navne som Thomsens Magasiner, Magasin, Tilskærerne og FONAs satsning på fjernsyn, da det blev efterspurgt
+
Flere markante vareområder var med til at ændre det lokale billede af en detailhandel præget af butikskæder. På tøjområdet dukkede f. eks. navne som Thomsens Magasiner, Magasin, Tilskærerne og FONAs satsning på fjernsyn, da det blev efterspurgt
  
  
Se [[Forretningskæder]]
+
Se [[Butikskæder]]
  
  
[[Kategori: Detailhandel og forbrugere]]
+
 
 +
[[Kategori: Detailhandel]]
  
  

Nuværende version fra 1. jun 2023, 08:30


Helsingør - En driftig handelsby

Helsingør er en 600 år (2026) gammel Købstad. Den har tiltrukket mange borgere/forbrugere gennem årene - ikke mindst på grund af beliggenheden ved Øresund. De mange indbydende kyststrækninger, der har indkranset byen har givet borgerne muligheder for et frisk friluftsliv med gode badestrande, fiskemuligheder og ture i den gamle by. Men også den landlige del af kommunen og de store dejlige skovarealer, som er skønne at færdes i, har fået manges øjne op for Helsingør.

Helsingør var på mange måder en meget driftig by i gamle dage. Skibsfartens mange fartøjer - store og små skibe - besøgte byen, dels for at proviantere mad og andre fornødenheder, dels for at besøge byen med de mange værtshuse.

Byens og omegnens borgere selv handlede i de mange små og større gader i Helsingør. Ikke alene i de traditionelle forretninger, men også på byens torveområder, hvor alverdens varer blev falbudt.

Det betød, at mange fra oplandet, ja og helt fra København, ønskede at være en del af Helsingørs pulserende forretningsliv og slå sig ned med deres tilbud. Herudover fristede det også mange herboende til at etablere forretninger, fordi de kunne se, at borgernes forbrug af varer og tjensteydelser var stigende.

Som følge af den store interesse opstod der forskellige industriforetagender, små fabrikker skød op - og det almindelige forretningsliv voksede. Det øgede beskæftigelen i byen - og som følge heraf voksede antallet af indbyggere og arbejdspladser.


Indbyggertal

Antallet af borgere i Helsingør var naturligvis støt stigende. Desværre har der ikke altid eksisteret valide optællinger af byens borgere, men vi har dog nogle optegnelser om det.

Indtil kommunesammenlægningen i 1970 er tallene i dette afsnit alene Helsingør by. Efter 1970 er de tidligere landsbyer i den gamle Tikøb kommune indeholdt i tallene fra Helsingør kommune.

  • 1672 - 4.033, 1787 - 4.829, 1839 - 7.122, 1901 - 13.902, 1940 - 27.893, 1960 - 41.008,
  • 1970 - 52.772, 2000 - 59.492, 2023 - 63.405.

Ved kommunesammenlægningen i 1970 kom der 2.335 borgere fra Hornbæk, 2.911 fra Hellebæk og 000000fra Espergærde til den nye storkommune Helsingør


Et omfattende forretningsliv

Et billede af byens udvikling viser, at detailhandelen havde nået et punkt, hvor byens indbyggere/forbrugere og de mange, der kom på besøg ad søvejen, kunne købe alt det fornødne i Helsingør.

Oversigten her viser, hvor mange forretninger, der var aktive i 1905 hhv. 1935- opdelt i typer. (Når det kun vises et tal er det 1905):

Dagligvareforretninger

  • Bagere 13
  • Barberer og Frisører 13
  • Cigar- og Tobaksudsalg 18 - 20
  • Dameskræderinder 12 - 17
  • Fiskehandlere x-7
  • Galanterihandlere 13 - 3
  • Gartnere, Frugt- og Grønhandlere 26 - 22
  • Høkere 9 - 0
  • Kaffe- og Tehandlere 5 - 12
  • Manufakturhandlere 13
  • Kolonialhandlere 54 - 64
  • Mel- og Grynhandlere 7 - 3
  • Skomagere 22 - 30
  • Skrædermestre 18 - 11
  • Slagtere 18 - 16
  • Smørudsalg 8 - 5
  • Traadhandlere 4
  • Tøffelhandlere 6
  • Vaskerier 10 - 9
  • Viktualiehandlere 14-13


Da 2. verdenskrig sluttede i 1918 og de efterfølgende år, ændrede forretningslivet i Helsingør sig. Der kom mindre og større supermarkeder ligesom der dukkede nye typer specialforretninger i byen. Det betød, at den familieejede forretning ofte måtte lukke og derefter blev afløst af en eller anden form for kædebutik f. eks. når det drejede sig om fødevarer Brugsen mv. Tøjbranchen, radio og tv samt tobaksforretninger døjede f. eks under de store fornyelser i detailhandelen. Forretningskæderne indførte selvbetjening i deres butikker - og det vænnede forbrugerne sig hurtigt til.

Den lille købmand klarede sig nogenlunde godt ved at gå sammen i disse krisetider. Købmændenes fælles organisation satte begrebet Fri Købmand i scene. Det afgørende argument her var, at der var personlig betjening og konkurrencedygtige priser. Store indkøbsforeninger som f. eks. OCEKA, Lund og Rasmussen, der indkøbte store partier varer og leverede dem til købmændene, så de kunne konkurrere med kæderne på pris og kvalitet.


Annoncer gav løfter om gode køb

Som et led i udviklingen giver en gennemgang af annoncerne i de lokale by-guider 1905 og 1935 et ganske godt billede af de mange forskellige tilbud, som skulle friste forbrugerne. Det er tydeligt, at annoncer og reklamer med alskens tilbud har været blandt de midler, som forretningerne havde til rådighed for at kontakte forbrugerne med gode og ofte gentagne tilbud. Omfanget af annoncer og reklamer var på den tid primært begrænset til lokale vejvisere, telefonbøger, dagblade og datidens reklameaviser.

Som et kuriosum nævner vi her eksempler på, hvad de lokale forretninger tilbød forbrugerne i deres annonceringer i de første mange år af 1900-tallet:

Carl Dahm i Stengade. - Hovedoplag af Brdr. Branns skrå og cigaretter fra M.J. Bostanjogle, Moskou.

Hotel Hammershøj. - Koncert hver aften. Stedet er smukt og landligt. Plads til 1000 personer.

L. P. Larsen i Bjergegade. - Mel- Gryn-og Foderstoffer, hundekiks, dueærter, chokolade og kiks.

Nicolai Schultsˋurmagerforretning på Axeltorv. - Tilbyder alle slags ure - og elektriske ringeledninger.

G. Hasselberg i Bjergegade. - Tilbyder piber, cigarer, børster, stokke, paraplyer og portemonnæer i læder.

Dampvaskeriet “Øresund”. - Anbefaler sig med, vask, rulning og strygning. Tøjet er forsikret.

P. Th. Andersens Glarmester-, Skilderi- og Rammeforretning. Sudergade. - Spejle fra 25 øre til 10 kr. på lager.

Jens Møllers Bog- og Papirhandel i Stengade. - - Merkantile Tryksager. Regnskabsbøger til Fabrikspriser.

Snekkersten & Espergærde Badeanstalter. - 12 minutter pr. Cykle fra Helsingør. Syd for Byen.

Chr. Larsens Bagerier. Stengade & gl. Banegaardsvej. - Specialitet: Jysk Sigtebrød.

Hollmanns Haarkrusnings-Tinktur. - Er uundværlig for enhver Dame! En Gang forsøgt! Altid brugt! Aldrig Glemt

J. Rasmussen. Stengade. - Stort lager af Herre-Fjeder og Snøresko, Dame Snøre- og Knapsko. Håndsyet arbejde.

Trikotageforretningen i Stjernegade. - Stort Udvalg. Kravetøj. Anbefales i Publikums velvillige Erindring.

Julius Jensen. Blikkenslager. “Phønix”. Sudergade. - Ægte bøhmiske Lamper. Gasstegeovne. Klosetter.

M. Jensens Modemagasin. Stengade. - Stort udvalg i Fjer, Slør, Blonder og Bånd. - Flotte Damehatte til billige Priser.

Richard D. Löffler. Bjergegade. - Garnforretning. Flipper, Kraver, Cravats, Manchetter, Slips og Silketørklæder.

L. J. Thygesen. Hattemager. Stjernegade. - Herre-Hatte. Nyeste og moderne Faconer. Specialforretning.

C. Langkilde. Bager. Stengade. - Bestilling modtages på alle Slags store Kager og Kringler. Alt i 1. Klasses Varer.

L. Rasmussen. Stengade. - Uhr-, Chronometer- og Instrumentmager. - Salon- og Skibsuhre. Største Lager.

H. Christrup. Smør- og Osteforretning. Stjernegade. - Alle mulige Oste til mine bekendte lave priser.

Dame-Frisør-Salonen. Stengade. - Anbefaler sig med Frisering, Hovedbade, Haararbejde, Dampansigtsbade.


Detailhandelen ændrede karakter

I løbet af 1950erne begyndte udviklingen med de større butikskæders etablering af lokale udsalg især på fødevareområdet at etablere sig. Brugsforeningernes mindre og større forretninger. IRMA var allerede kendt.

Flere markante vareområder var med til at ændre det lokale billede af en detailhandel præget af butikskæder. På tøjområdet dukkede f. eks. navne som Thomsens Magasiner, Magasin, Tilskærerne og FONAs satsning på fjernsyn, da det blev efterspurgt


Se Butikskæder


Redaktion: estubtoft@gmail.com


Kilder: 1) Vejviser for Helsingør 1905. 2) Vejviser for Helsingør 1935. 3) Diverse årgange af vejvisere og telefonbøger for Helsingør og omegn. 4) Wikipedia.dk 5) Danmarks Statistik - som regel 1. januar. 6) Trap Danmark 4) Helsingør kommunes hjemmeside. 7) Peter Kristensen. Helsingørs bystyre 1890-1930.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.