Barndomserindringer 1940-1945

Lise Schelde fortæller: Jeg var 8 år - lige kommet i 3. klasse, da krigen brød ud d. 9. april 1940. Tyskerne fjøj lavt hen over byen den morgen, og vi fik alle fri fra skole. Om aftenen kom de første tyske soldater. De boede på Wisborg, senere overtog de Sveahus (Antoniehus). Jeg boede med min far, mor, søster og lillebror på Stengade nr. 8 - senere da vi fik en lillebror mere, flyttede vi til Gyldenstræde 3 (lige over gården).

Kronborg blev overgivet til tyskerne og ca. en uge efter besættelsen vajede det tyske hagekorsflag over slottet, og det gjorde det i 5 år. Tyskerne sang og marcherede gennem byen hver dag. Min far og mor havde frisørsalon på Stengade, og jeg syntes, at det var sjovt at se/høre på marchen bagved ruden.

Efterhånden blev det svært at skaffe mad - man fik udleveret rationeringsmærker til næsten alt, mel - sukker - sæbe - petrolium o.m.m. Vi fik også købekort, som skulle medbringes ved køb af sko og tøj. Vi havde kakkelovn i stuen og gammeldags komfur i køkkenet (brænde), men det var svært at skaffe kul og koks, så man købte et vognlæs tørv (mosejord der var tørret og lavet i firkanter). Dem stablede min storesøster og jeg nede i vores kælder - det var meget hårdt - men nødvendigt.

Når der var luftalarm, lød der en sirene, (der sad en på taget af vores ejendom). Enten et forvarsel, det var 3 gange op og ned i 12 sekunder og 1 minuts pause. Det betød, at man skulle være parat til at gå i kælderen (beskyttelsesrum) - eller selve luftalarmen - tonen blev ved med at gå op og ned. Til sidst afblæsning - 1 lang tone. I hver ejendom med mange mennesker var der en husvagt. Han skulle sørge for at alle kom i kælderen, også om natten. Vores beskyttelsesrum var i en nedlagt vaskekælder, fugtig og uden varme og med sandsække for vinduerne. Der kunne man sidde i timevis i nattøj med trøje og frakke udenpå. Nogle havde små barnesenge stående, det havde min far of mor, mine brødre lå i hver sin ende.

Man måtte ikke gå ud efter kl. 21. Vi havde sorte rullegardiner og der måtte ingen lys komme til syne. Engang blev der banket på vores rude med et gevær - der var åbenbart en lysstribe. Min far uddelte illegale blade. Jeg husker en aften jeg ikke kunne sove, jeg stod op og fandt min far sortere et eller andet. Han blev vred og sendte mig i seng øjeblikkelig - senere fik jeg at vide hvorfor.

For at holde sammen, alle os danskere, blev der arrangeret algang og alsang. Algang foregik ud ad Ndr. Strandvej til Ålsgårde, hvor man fik et stempel (bevis). Det kostede lidt, men jeg kan ikke huske prisen. Alsang foregik ved Sommariva - det var gratis og vi sang alle fædrelandssange, med undtagelse af "Det haver så nyligen regnet" - den blev forbudt.

Det kneb med benzin - kun læger og jordemødre fik en tildeling. Mange bilejere måtte klodse deres bil op. Lastbiler, busser og taxa'er fik bygget en kakkelovn (gasgenerator) på til brænde, (2,5 kg. = 1 l. benzin). Man kunne ikke få cykeldæk og slanger, man kørte med lap på lap, og til sidst fik man "trædæk" - det har jeg prøvet.

Julen! Min mor kunne ikke skaffe ris til risengrød - men havde fået fat i sagogryn - så vi fik hvid sagosuppe. Mandler var håbløst at få fat på, så min mor puttede et lille stykke papir i suppen - og den som fik papiret, fik en lille gave. Engang, hvor jeg var ude at bade ved Trykkerdammen, fandt jeg en stor hvid blok - det var stearin. Min bedstemor smeltede og lavede lys - julen var reddet.

I slutningen af krigen var det også svært at få mel til bagning, så man blandede bygmel i dejen - det smagte ikke godt. En gang om ugen fik vi vandgrød - den ene dag varm - den næste dag kold med varm mælk. Det må have været svært at være husmor. Engang fik vi en ½ gris fra landet - jeg ved ikke om det var lovligt - den kom en aften og vi børn hjalp med at henkoge kød og salte (rationeret). Meget blev smeltet til feldt - som vi smurte på brødet - for at spare på smørret. Vi havde også chokolademærker -men ellers kunne vi ingen slik få. Så lavede vi selv "havregrynsslik". Det smagte udmærket.

Den 4. maj, da tyskerne kapitulerede, var der glæde i hele byen, folk råbte og skreg og byen var på den anden ende. Jeg kan huske da færgen fra Sverige kom ind i havnen med Den Danske Brigade 5. maj. Brigaden bestod af soldater og lotter. De troede at de skulle hjem til Danmark og kæmpe - men det gik ret fredeligt til - 3 tyskere blev dræbt og 7 sårede.